{Vaffellykke hos Kauf Dich Glücklich}
Denne mandags små, rare ting er fuld af gode (spise)oplevelser og finheder fra Berlin. Jeg kom hjem sent i går aftes, et finurligt sofabord og mange dejlige minder rigere. Vi havde den bedste og mest alsidige tur, hvor vi både nåede lidt kultur, lidt natteliv, lidt marked, lidt parkafslapning og så en hel masse spisning. Og dobbelt op på grin, som det sig hør og bør, når man er 7 piger afsted :) P.E.R.F.E.K.T.
Nu ser jeg frem til en relativt rolig uge (dvs. ikke for mange aftaler om aftenen) inden turen går til Island på fredag. Glæder mig helt vildt!
Ps. Vi har også fået andet end ‘børnemad’, det er bare mig der har en forkærlighed for den slags ;) Skal nok tippe jer om nogle af de andre lækre steder vi har spist også. Tænker, at jeg laver en lille guide med tips og adresser fra denne omgang Berlin.
ENGLISH RECAP: The past week in little things that made me happy. This time from Berlin!
{Sommerstemning i Mauer Park}
{Flotte grønne og hvide Spargel alle vegne, så er det forår}
{Fantastisk kunstoplevelse i Bunker Boros og æg med hat}
{Fint, nyt armbånd købt i Oderberger Strasse}
{Og turens næstbedste køb: Et hold chokoladedyppede vingummibamser}
{Da lørdagens tømmermænd mødte The Bird. Den ondeste og måske bedste burger jeg har fået}
{Eis Eis Baby}
{Virkelig, virkelig lækker søndagsmorgenmad hos Aunt Benny}