skjorte, cardigan, nederdel, tørklæde, armbånd og sko By Malene Birger// taske Céline Trio// solbriller Karen Walker
Det her er et af mine personlige yndlingsoutfit, der har været på bloggen i år. Det er et sæt, jeg stylede for by Malene Birger i foråret i forbindelse med en ELLE Style Awards. Og eftersom tøjet ikke var i butik dengang, men er det nu og det i det hele taget er et look, der emmer af sensommer og efterår-lige-om-lidt, så fik jeg lyst til at poste det igen.
Jeg synes at et pencilskirt hører til noget af det pæneste. Og så synes jeg også, det er noget af det allermest sexede, man som kvinde kan hoppe i. På en god, gammeldags facon. Hvis man så ikke ønsker, det skal blive fuldstændig Mad Men (selvom jeg til hver en tid ville takke ja til, at ligne Christina Hendricks!) og man gerne vil holde looket opdateret omend hofteklyngende, så kan den stramme underdel kombineres med en løs skovmandsskjorte i flanel (denne er lidt ekstra vaks og med indbygget kontrast i form af similiudsmykningerne) og en lang, ulden cardigan.
Hav en rigtig dejlig weekend allesammen!
Ps. Jeg er blevet interviewet hos Alt for Damerne, om hvordan jeg får arbejdskabalen til at gå op og for- og bagsiden af blogmedaljen. Læs interviewet her.
Pps. Håber at se en masse af fynbo-læserne i Magasin i Odense i dag 16-18 til skønhedsspas :)
ENGLISH RECAP: In pencil skirt and ready for fall!






