Yay! Det er fredag, solen skinner og jeg arbejder hjemme i dag. Jeg har lige puttet nattevagtsdoktoren og om lidt skal jeg ud at handle til en opskrift her til bloggen, som jeg bl.a. skal bruge dagen på at producere. I aften skal vi til housewarming og weekenden skal bruges på alt fra at pakke nødhjælpskasser hos Uniceff til en tur på Louisiana og 89-års fødselsdag. Og øko-pizza og cocktails i morgen aften. Den bliver god kan jeg mærke :)
Det skal fejres med en lækker drink og denne her sag med aromatiske noter af rabarber og kardemomme er raffineret, men alligevel nem at lave derhjemme.
Ps. SÅ fedt med al jeres positive respons på læseklubben, det er bare så dejligt og jeg glæder mig til at læse en masse gode bøger med jer!
ENGLISH RECAP: Cheers and have a lovely weekend everyone. If you’re curious about the cocktail recipe hit the Google Translate button in the top bar :)
Drinken er udviklet af baren hos The Union til en cocktail-konkurrence som Schweppes holdt på Sunday for nogen tid siden. Og den løb med andenpladsen!
Sunday’s Fashion
5 cl Bulldog Gin
2 cl rabarbersirup*
2 cl friskpresset citronsaft
4-5 knuste kardemommekapsler
Pynt: lime- eller appelsinskal
- Shakes over masser af is og toppes med Schweppes Lemon
Og man kan selvfølgelig bruge anden lemonsodavand. Personligt er jeg ret vild med den meget syrlige ‘citronvand’ fra San Pellegrino. Vil man have en mindre sød drink, kan man også nøjes med at toppe med danskvand.
Ligeledes mht. gin, brug den du har, men her er Bulldog god fordi den har en del blomsteragtige noter i sig selv og er god at mixe med det meste uden at det smager overdrevet af gin (læs: enebær).
* Jeg lavede min rabarbersirup efter denne opskrift (dog halv portion), den kan også bruges over is, yoghurt og i andre drinks, så den er slet ikke så dum at have. Rabarber kan købes frosne i Irma. Alternativt kan man købe rabarbersaft fra Bornholms Mosteri for at få den fine aromatiske rabarbersmag, der minder om sommer :)
Nej hvor lyder den dejlig – både weekenden og drinken!
Kan i øvrigt berette, at både Naturfrisk og Rynkeby (økoudgaven i glasflaske) har rigtig gode rabarbersafter :)
Ih, hvor lækkert! Tak for tips :)
Hvor er dine fine cocktailglas fra? :)
Det er nogle jeg har fået i fødselsdagsgave en gang for 100 år siden, så det ved jeg desværre ikke…
Uhmm, blier inspireret til drinksaf dine billeder:-)
Dejlig weekend til dig og dine….
Tak og i lige måde :)
Hvor ser det bare lækkert ud, kunne da godt lige bruge sådan en i dag :-)
Rigtig god weekend :-)
Tak :)
Haha, jeg elsker at du har Audrey som bordskånere :b
Det lyder som en skøn weekend. Håber i hvert fald du kommer til at nyde den (:
Hehe… ja, det er fint ikke ;)
Dét gjorde jeg, tak :)
Mmm, det lyder super lækkert. Og så er dine cocktailglas bare vildt fine. God weekend til dig :)
– Sara // http://www.sarasskab.blogspot.dk
Tak søde Sara!
Lyder sgu hyggeligt! Kunne sgu også godt en drink lige nu!
Tak! Håber at du fik en :)
that cocktail looks so good!!
http://hashtagliz.com
Thanks!
Skønne drinks, god start på weekend! Og sejt du bruger weekend på Unicef nødhjælp, drink er velfortjent :) god weekend
Mange tak :)
lækkert !! og virkelig lækre glas ;) hvor er de fra ?
Takker. Det er nogle jeg har fået i fødselsdagsgave for længe siden, så ved det desværre ikke.
Pæneste, pæneste, pæneste cocktail. Tak for tip.
Selv tak pæne dig!
De ser vel nok ualmindeligt lækre ud. Den opskrift skal prøves :-)
Mums, den ryger direkte på drinkskortet til min kommende 30 års fødselsdag :)
Kan du huske hvor mange gram frosne rabarber du brugte til siruppen?