Taknemmelig mandag

l_a39d2ae0-91f7-11e1-93ce-f7a1cd800004

Jeg er lige kommet hjem efter en lang dag og er ved at lave tomatsuppe. Altså det vil sige, jeg er ved at varme tomatsuppe. Fra karton. Som der bliver serveret med kikærter i og masser af creme fraiche på toppen. Hvilket er min go-to nu-skal-det-gå-hurtigt-og-være-nemt-aftensmad. There. I said it. Lad være med at tænke dårligt om mig.

Men det skulle ikke handle om mine short-cuts. Eller måske lidt. Havde nemlig troet, at jeg midt i travl dag kunne nå at fabrikere denne mandags ‘Små ting’, men sådan blev det ikke og nu er jeg mest af alt sulten og klar på at læse lidt og der er også nogens ører, der skal nulres (igen Pennys, bare rolig). Men er gennemglad og forventningsfuld og mest af alt fyldt af en følelse af taknemmelighed over en hel masse ting.

Så vi nøjes med ovenstående sandhed, der omend indlysende er værd at minde sig selv om. Og som en kvik gammel græker, Epicurus, sagde en gang for rigtig længe siden. Og som også minder mig om et af mine yndlings citater/ordsprog: Comparison is the thief of joy. Det var i øvrigt Theodore Roosevelt, der sagde det.

God mandag aften til jer :) Vi skrives i morgen.

(Visited 560 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

9 Kommentarer

  1. Min Brugs har en fantastisk afrikansk suppe på bæger – den redder en travl aftensmad, når læsning, forberedelser, hundeøre nulring, akvarelmaleri og andre selvomsorgsaktiviteter kalder – godt valg, og så ser vi frem til yndlingsgenren: små ting, når du er in the mood. De er også en slags mood board jo.

  2. Det er okay med den slags små smutveje i en travl hverdag, selvom det ikke er noget, man er stolt af. Den slags har vi vist alle ;)
    Er det travle sidste dage på kontoret? Det bliver spændende, hvad din nye hverdag som selvstændig skal fyldes op med. Blog og bog? Eller har du flere projekter i kulissen?

  3. Hej Emily

    Blot en anbefaling: hummersuppe på dåse (eller frost) er faktisk et glimrende hurtigmåltid. Især hvis den lige får en slat fløde, noget tomatpuré og lidt paprika. Og så har man jo fået fisk, i bedste 2gangeomugen-stil :)