frakke Second Female// tørklæde Part Two// strik Inwear (her i sort)// taske Lauren Ralph Lauren (c/o, her i bordeaux)// nederdel Club Monaco (lignende her)// stilletter Zara (gamle)
Hvilken fin søndag morgen! Jeg har været ude på en lang tur på må og få i de brønshøjske villakvarterer at lufte Pletten her til morgen og der er altså noget helt særligt rart over den. Det er som om der lige er lidt mere baconduft, lidt mere fuglefløjt og lidt kønnere lys. Og selvom årsagen til den lune luft måske er noget rod, så er jeg altså lidt vild med mild november.
Billederne her er trods alt ikke fra i dag, men i torsdags inden et par møder, hvor jeg mødtes med Christina, der altså er en ørn med et kamera, sådan en fornøjelse! Og så skal jeg vist snart have klippet lidt af manen. Men det er en helt anden snak.
Jeg håber I får en fremragende søndag! Min skal bruges på at samle ind til Dansk Flygtningehjælp i føromtalte villakvarterer i Brønshøj og dernæst spise frokost med Kia, der også er indsamlingsallieret. Og siden kommer min mor på visit for at teste de træstammer, jeg lavede i går.