Jeg læser troligt en håndfuld skønhedsblogs og Charlottes I Love Beauty er deriblandt. Og hvis der er en ting, jeg efterhånden har lært af at følge med hos Charlotte, så er det at ordentlig rens af ansigtet (morgen og aften!) ligger forud for alt andet. Hvis ikke du tror på mig så kig med her, her og her. Det er ret motiverende. For det giver slet og ret ingen mening, at smøre sig ind i ‘anti-pollution’-cremer (eller andre cremer for den sags skyld), hvis ikke man gider at rense samme uønskede forurening af sit ansigt om aftenen.
Efter sigende går over 40% af de danske damer i seng uden at have renset deres ansigter. Det er ret mange danske pudebetræk, der således må være lidt af noget grisværk af foundation, helt almindelig snavs, sved, rouge/blush/pudder, forurening og andet lækkert. Og en hel masse hud, der kunne blive en hel del flottere og sundere. For hvis man renser grundigt, bliver man belønnet med pænere, blødere og mere strålende hud. Siger det bare…
ENGLISH RECAP: Do you remember to wash your face every night? Well if not you should. You’ll be rewarded with clearer, smoother and more glowing skin.
Jeg har ikke verdens allerpæneste betræk i ansigtet fra naturens hånd. Det er langt fra skidt, men det er både lidt tørt og har samtidig tendens til forstørrede og tilstoppede porrer. Og ser nemt sådan lidt ujævnt ud. Men hvis jeg gør en lille indsats, så kommer jeg virkelig langt og opnår et resultat, der er meget bedre end udgangspunktet. Blødere, klarere, glattere, renere og mere strålende hud. Det synes jeg, er ret fedt. Jeg kan godt lide, når det lønner sig tifold, at gøre sig lidt umage.
Mit eget renseritual ser sådan her ud:
- 4 aftener om ugen renser jeg med Rudolph Cares renseskum, vand og hænderne eller en (ren!) vaskeklud.
- Hvis jeg er doven en af de ovenstående aftener, så bruger jeg en eau micellaire (mine favoritter er Biodermas, Pudderdåsernes
og L’Oréals
) på vatrondeller.
- 3 aftener om ugen renser jeg med en Clarisonic-børste sammen en rensesæbe fra Mario Badescu.
- Hver morgen renser jeg med en rensemælk fra Mádara. Af og til plasker jeg også bare lidt lunkent og siden koldt vand i ansigtet.
Og ja, det er mange forskellige renseprodukter, man kunne SAGTENS nøjes med ét. Det vigtige er bare at man renser. Morgen og aften :)
Tips til at gøre rens til en leg:
- Man kan komme langt med at ændre indstilling. Se det som noget dejligt du gør for dig selv i stedet for en sur pligt. Gør det til et rart, lille ritual, hvor du nyder et par minutters alenetid.
- Brug et renseprodukt, som du synes føles og dufter lækkert. Skift gerne for variation.
- Hav nemme alternativer til sene eller dovne aftener. Renseservietter eller rensevand på vatrondeller er trods alt bedre end ingen rens.
- Er du helt flad lige inden sengetid? Så kan du prøve at begynde at rense dit ansigt, efter du har spist aftensmad (og børnene er lagt i seng?). Hvilket er meget kompatibelt med første punkt. Lav en kop te, sæt rar musik på og nyd at rense og pleje dit ansigt i nogle minutter.
I øvrigt får jeg så mange spørgsmål om ‘den der Clarisonic‘ fra mine veninder og bekendte, så hvis I også ligger inde med sådan nogle, så fyr løs i kommentarfeltet. Jeg er efterhånden lidt af en superbruger og -fan.
Orange Cleansing Soap fra Mario Badescu har den mest luksuriøse, fede konsistens og sammen med Clarisonic’en, gør den renseunderværker for min hud.
(indlægget indeholder affiliatelinks)