Super nem adventsdekoration

Hermed mit bud på en meget, meget nem og simpel adventsdekoration til de travle, der lige skal nå at fikse den i dag eller i morgen. Eller på søndag ;)

Du skal blot bruge en lille bakke eller et fad (min er fra Ferm Living), 4 bloklys (gerne i forskellige farver og størrelser, mine er fra Føtex) og så en miniplante (sukkulent, kaktus, rose eller julestjerne vil være fint) og til slut et hold små julekugler, der komplementerer lysenes farver (dem jeg har brugt er fra Føtex, Søstrene Grene har også nogle fine). Hvis man ikke kan få fat i små julekugler, så kan jeg klart anbefale at bruge spiselige sager som bunddække. Sidste år brugte jeg gyldne lakridskugler og jeg tror også at de klassiske snebolde vil gøre sig godt. Så kan man jo altid fylde op undervejs ;)

Den lille potteskjuler fik lidt juleglitter på i form af glimmerneglelak.

(Visited 1.380 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

6 Kommentarer

  1. Jeg vil egentlig bare være lidt nederen og spørge om der kommer en opskrift på den kage der var med i tv-avisen :) Den så så lækker ud og jeg har kagebageplaner i næste uge, hvor jeg tror den vil gøre sig godt.
    Min adventsdekoration hører også til de nemme løsninger: en lysestage formet som stjerne med plads til fire lys som jeg fandt på et loppemarked til en flad 10’er tilbage i oktober :)

    1. Helt ok :) Den kommer på mandag :)

      Den lyder helt nem og perfekt din adventsstage!