På trods af, at jeg pæledrikker vand og indtager masser af sund olie (og smør, ahem), så har jeg altid haft den tørreste hud på benene. Måske al saften og kraften bare ikke når så langt? Ikke, at der er så langt. Er lidt kort i det. Hvilket forbavsede en sød læser, som jeg mødte i tirsdags. Og jeg havde endda høje hæle på. Kan godt lide tanken om, at jeg bedriver et optisk bedrag om min højde herinde ;)
Nå, men nu skulle det ikke handle om mine udeblevne modelmål, men i stedet om, hvordan man får sin bodylotion eller -olie til at trænge ordentligt ind uanset ens bens længde.
For det er slet ikke så svært endda. Der var bare aldrig nogen, der havde fortalt mig hvordan og måske det samme gør sig gældende for jer?
Er I klar? Her er den store hemmelighed, der gør hele forskellen:
Kom din bodylotion på lige efter badet. Eller endnu bedre: I badet. Der må ikke gå mere end et par minutter nemlig.
Det samme gælder, hvis du bruger bodyoil. Og her er det endnu mere afgørende at huden er fugtig – ja endda gerne våd – når du smører olien ind.
Det der ‘lige efter badet’ har jeg aldrig kunnet administrere. Når først jeg er ude af badet, så går jeg i gang med 117 ting. Så nu er smørelsen i stedet flyttet ud i bruseren og er blevet nabo til shampoo, balsam og bodywash. Og kommer på LIGE EFTER, at jeg har slukket for vandhanen og duppet mig lidt med et håndklæde. Ikke noget med at tørre alt for meget. Det er den fugtige hud, der gør hele forskellen.
Så kan man lige lufttørre lidt, mens man ordner hår eller hvad man nu gør.
Og ved I hvad? Mine ben har aldrig været blødere. Nogen har endda komplimenteret det ;)
Ps. Brug for et fugttip til ansigtet også? Kig med her.
ENGLISH RECAP: I’ve always struggled with very dry skin on my legs, but one little trick completely changed that: Moving my body lotion and oil out in the shower and applying it JUST after I’ve turned of the water and dapped the skin just a little with a towel. It makes all the difference.
Jeg har, som I kan se, gang i en hel del og er ikke vanvittigt trofast, men denne her bodylotion (som jeg har skrevet en hyldest til her) og denne body balm (i gigantstørrelse ovenfor, bløde ben for evigt) sværger jeg til.
Yndlingsolien er også fra Rudolph Care og så er jeg også ret begejstret for de naturlige produkter fra Stop The Water While Using me for tiden. Specielt deres body oil med figen.
(indlægget indeholder affiliatelinks)