Forleden talte jeg med min veninde Louise (der i øvrigt er psykolog og meget klog), om hvad det er der giver én energi og velbefindende, når man ellers er lidt udkørt og har sådan en uge, hvor man (frivilligt eller af nødvendighed) har gabt over mere end man magter.
I Louises travle uge for lidt siden, måtte hun helt frem til torsdag, før hun havde en aften, hvor hun ikke skulle noget efter (hendes utroligt krævende) arbejde. Og selvom hun var træt og i dårligt humør og mest af alt havde lyst til at gå direkte i seng, så gjorde hun noget andet. Og det virkede.
Hun ryddede op, støvsugede og gjorde sit hjem hyggeligt. Og blev glad og afslappet som følge af det og kunne lige pludselige overskue verden igen.
Og jeg må indrømme, at det er noget jeg kan nikke genkendende til og som jeg efterhånden er så bevidst om, at jeg tilmed prøver at holde hjemmebasen ekstra ren, ryddelig og pæn specielt i de særligt pressede perioder.
Også selvom det er der, hvor det er uhyre fristende at sige: “Pyt med friske blomster, pyt med rengøring og oprydning, det ordner jeg, når jeg er kommet ud på den anden side.”
En sidenote: Jeg forberedte dette indlæg i fredags, så der er ingen sammenhæng med gårsdagens begivenheder. Og det kan virke helt ligegyldigt at skrive om støvsugning og blomster, når folk er blevet skudt i ens by, i ens land. Man kan selvklart ikke rydde sig op ud af terrorforfærdeligheder.
Jeg er så uendeligt ked af det, der skete i København i går. Det der ikke måtte ske.
Således har jeg sørget for, at mit hjem var et (ekstra) rart sted at være de seneste uger, hvor jeg har haft uendeligt travlt og har arbejdet 10-14 timer hver dag foruden forsøgt at opretholde lidt social kontakt til kærestetype, veninder og familie.
Jeg har købt pæne blomster, sørget for hele tiden at rydde op og så har jeg tilmed flyttet lidt rundt på nips og planter og dannet nye stillebener. Noget der nærmest er meditativt for mig og som fungerede som en rigtig rar og tilmed kreativ pause.
Måske det lyder frelst (og tumpet?), men det virker for mig og jeg kender mange, der har det ligesådan. Og jeg ville virkelig, virkelig ønske, at jeg havde vidst, at det var sådan jeg/det fungerede, dengang jeg læste på universitetet (især de første par år) og altid sad og skrev opgaver i et fort af opvask og nullermænd. Og altid blev lidt nedslået af det. Og følte mig helt tappet for energi.
Hvad med jer? Hvad lader jer op og sørger for, at I kan bevare overblikket og fatningen, når det hele løber løbsk? For mig er det lister (elsker lister!!!) og så at sørge for, at basen er i orden. Bogstaveligt talt :)
