Lille ændring – stor forskel

Selvom det er under et år siden, jeg flyttede ind i min lejlighed, så var jeg begyndt at blive lidt træt af mit soveværelse på det seneste. Eller måske ikke så meget soveværelset, men mere specifikt min sengetæppesituation.

Sengetæppet var ikke en ny sag, men har været med mig siden jeg lavede mit soveværelse om i min gamle lejlighed. Og som sidenhen er blevet gnasket lidt i af en vis hund, der ganske sjældent (heldigvis!) ulejliger sig med at tygge lidt i sengetæpper. Især hvis de er af den vatterede slags og man kan hive vat ud af dem. Det kan man af Hay-sengetæpper, skal jeg sige jer.

Sådan så det ud før.

Og ja, det er en stor, snorksovende border collie (af den slags der lejlighedsvis smager på sengetæpper), der ligger der i sengen og gasser sig. Skurk. Søde, søde skurk, som jeg altså må erkende, at jeg savner en hel del efter en uge væk hjemmefra.

Plejer at kunne få tilfredsstillet mit minimumhundeklapningsbehov nogenlunde på rejser. Ved at (fodre og) snakke med gadehunde eller ved simpelthen at spørge fremmede mennesker, der lufter hund, om jeg må sige hej til deres hund. Meget pinligt for dem jeg rejser med. Men god måde at falde i snak med folk på.

Den går dog ikke rigtigt her i Mellemøsten. Her er hunde, men det er altså meget sparsomt. Så Penny kan godt forberede sig på skamklapning i morgen.

Men tilbage til sengetæppesnakken. Således ser det ud nu.

Det grå Hay-sengetæppe er skiftet ud med et i mørkeblå velour fra Broste Copenhagen. Som forhåbentlig ikke smager godt, hvis man er en hund. Måske hundepuden er den eneste slags hund, der skal være i sengen fra nu af, nu når jeg tænker over det ;)

Er helt betaget af kombinationen af mørkeblå og sart lyserød.

(Visited 5.641 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

21 Kommentarer

  1. Hej Emily,
    Det er virkeligt et smukt sengetæppe!
    Er det købt i en butik, eller over nettet? Og evt. hvor henne?

    -Kathinka

  2. Det ville jo synd hvis den smukke hund ikke måtte ligge på det nye tæppe. Det er jo sådan et fint farve matche. Jeg kender godt det der med at være ude at rejse som hundejer. Jeg tager mig selv i at gå og kigge efter andres hunde, det kan godt blive lidt pinligt.

    1. Haha… godt at høre at jeg ikke er alene. Og ja, det ender nok også med at skurken får lov ;)

  3. Det er nogle super fine farver sammen.

    Vores sengetæppe er sort, og har fulgt os så længe jeg kan huske. Men vi har selvfølgelig heller ikke nogen sulten hund.

    1. Tak :)

      Haha… ja, jeg er ellers også all for at man har tingene længe, men den går ikke altid med sådan en uartig vaps ;)

  4. Du har god stil :-)
    Nu spørger jeg lige om noget “skørt”. Har du ofte ondt/problemer med halsen, hovedet eller brystet? Hovedpine, hals/stemme problemer, astma, hoste, hold/ondt i nakken….? (skal nok fortælle hvorfor jeg spørger hvis du er interesseret)

    Kh Catrine

    1. Tusinde tak :)

      Næ, ikke nogen af delene. 7-9-13! Men er meget nysgerrig på hvorfor du spørger? :)

      Kh.
      E

    1. Hahaha ;) Der findes ikke noget hyggeligere! Desværre er hun ikke en puttehund, så kan max. overtale hende til at ligge der 5 min, når jeg er gået i seng og så hopper hun ned i sin kurv. Vist lidt den omvendte verden, hvor hunden skal tvinges til at ligge i sengen.
      Måske jeg skal låne Karla (Carla? kan aldrig huske det), hvis hun vil lege sovedyr.

  5. Hej Emily,
    Hvad har du gjort af dit gamle sengetæppe? Er det noget du sælger videre til en fattig studerende der har en symaskine, og ikke har noget imod hundegnask?
    Kh.