Der er to ting, jeg rigtig gerne gad have til Danmark. Ok, måske flere, men de her to ligger i alle tilfælde højt på listen. Den ene er tøj og tilbehør fra Madewell. Synes nærmest alt hvad de laver, er pænt og til gode priser og siden jeg opdagede mærket, har jeg købt en del derfra via Shopbop et par gange om året. Mine yndlings-tees er derfra og jeg har netop lagt disse overdrevet pæne sandaler i indkøbskurven. Så må det gerne snart blive forår tak.
Nå, men den anden ting jeg mægtig gerne vil have i Danmark er Le Pain Quotidien. Jeg lærte den belgiske morgenmads-, frokostbiks- og bagerikæde at kende, da jeg boede i Bruxelles efter gymnasiet og har sidenhen været vidne til, hvordan den har spredt sig som en steppebrand verden over. Og er ret populær. Bare tjek sandhedsoraklet, Instagram, hvis ikke I tror på mig…
ENGLISH RECAP: There are two things I’d really love to have in Denmark – Madewell and Le Pain Quotidien. We visited the latter while in Dubai and had a heavenly breakfast.
Og for en gangs skyld og i modsætning til mange andre kedelige kæder, der opnår det samme, så er det her velfortjent. Og kvaliteten holder. God kaffe, lækker morgenmad, godt brød, spændende madder og tidstypiske tilføjelser (vandmelonjuice eller chiagrød anyone?) er på menuen og det hele i en afslappet atmosfære og altid med et fælles langbord i midten af lokalet. Og masser af marmelade, chokoladepålæg m.m., som man skal rundt at låne ved de andre borde.
I Dubai er der masser af Le Pain Quotidien’er (det betyder i øvrigt ‘Det daglige brød’) og således spiste vi brunch på en af dem i lørdags. Jeg fik french toast lavet på brioche. Himmerigsmundfuld!
Så nu håber jeg, at én af jer har fået lyst til at åbne en LPQ i København?
Jeg lover at være flittig gæst :)
(indlægget indeholder affiliatelinks)





