Jamen så I solnedgangen i dag? Mon den var lige fin alle steder i landet?
Billedet herover har ikke noget med den at gøre, men det var det første, der poppede op, da jeg søgte på solnedgang her på bloggen. Har godt nok haft bare tæer i stilletterne i dag (sig det ikke til min mor), men der er alligevel lidt tid til rigtigt bare ben.
Men den solnedgang i dag. Og det vejr. Wauw. Hvis ikke forårsfornemmelserne brusede i kroppen førhen, så gør de det i alle tilfælde nu. Og det er ikke bare fornemmelser, det er forårskådhed for fuld skrue.
Selvom efterår er min yndlingsårstid, så er det allerbedste næsten lige der, hvor det skifter fra én årstid til en anden. Der hvor man kan mærke det helt tydeligt.
Jeg var ude at løbe i den der helt fantastiske solnedgang tidligere og måske endorfinerne også hjalp lidt til, at alting føltes så magisk. Måske det at jeg er forelsket, også gjorde sit. Og at det bare havde været en alletiders dag. Der startede med morgenmad med sød mand og fortsatte med hundrede ærinder og opgaver, der blev ordnet og løst og alting var godt og skægt imens.
Under alle omstændigheder boblede det i maven på den rare måde, da jeg trak i løbeskoene lidt i solnedgang og jeg kunne løbe dobbelt så hurtigt som jeg plejer. Sådan føltes det i alle tilfælde.
Jeg håber også at I har haft en magisk forårsdag!
En anden fin solnedgang sidste sommer i Sverige.
Hvor er det sjovt. Jeg kom også til at beundre solnedgangen her til aften, da jeg fik fri fra studiet kl. 18. Kom i tanke om hvor lang tid siden det var at jeg havde lagt set en så klar og smuk! Fantastisk tid vi går i møde :)
Nemlig, det giver helt sommerfugle i maven :)
Åh hvor bliver man bare glad af sådan et indlæg her Emily! Jeg vil lige mærke ekstra godt efter imorgen, når foråret igen folder sig ud med brede solstråler :-)
Så rart at høre Malene :) Klem fra mig
these pics are so beautiful — I love sunsets
Music festival season giveaway on my blog!
http://hashtagliz.com
Thanks :)
Jeg så desværre ikke solnedgangen her. Men der er nu noget helt specielt ved de der helt vildt smukke solnedgange (og solopgange), selvom det er bare er et dagligdags fænomen, giver det alligevel en noget helt specielt.
Ja, ikke? Man skal ikke undervurdere de der ‘små’, gratis glæder! :)
Og det er nu jeg ærgrer mig over at jeg ikke gik udenfor, da jeg kunne se farverne på himlen skifte. I stedet lå jeg under dynen og forsøgte at skræmme den forkølelse væk jeg er bange for er begyndt at snige sig ind på mig. Heldigvis nåede jeg ud og nyde det skønne vejr tidligere på dagen! Men ih, hvor jeg kan ærgre mig over at misse sådan et flot billede, som det lyder som om solnedgangen var i dag. Havde det på samme måde for nogle uger siden, hvor der var det fineste frost vejr om morgenen, og da jeg cyklede afsted, stod solen op, og det var SÅSÅSÅ pænt. Istedet for at stoppe op og tage et billede, prioriterede jeg at nå afsted på arbejde til tiden. Det ærgrer jeg mig stadig over ;) Haha.
Haha… ja men af og til er det også ok bare at have det mentale billede ikke? Jeg kan godt være slem til altid at skulle se det hele gennem en linse i stedet for at opleve det rigtigt… ;)
Hvor er den smukke kjole fra, som du bærer så smukt på billedet ? :)
Ja elsker det her vejr for tiden. Man drømmer om rigtig sommervejr med varme samt dejlige temperature og sol med blå himmel
Det er en gammel sag fra Noa Noa :)
Ja, det er så lækkert altså!