Så har jeg trukket en vinder af Batiste konkurrencen om et års forbrug af tørshampoo og det blev Winnie. Batiste har tilmed været så rare også at smide et helt hold rejsestørrelser med i pakken. Stort tillykke :)
Vinderen får direkte besked på mail.
Apropos rejsestørrelser, så er jeg netop hjemvendt fra min skiferie (og er meget glad og meget træt) og der reddede tørshampoo i miniformat mit hjelmhår mere end en gang.
Her er mine tips til ‘tørshampoo på farten’:
- Hav en tørshampoo i rejsestørrelse med i tasken til daglig eller i toilettasken på ferien. Den optager hverken meget plads eller vejer noget særligt og så kan man friske håret op hvor som helst. De små varianter fra Batiste fylder næsten ikke noget og kan være i selv den mindste taske.
- Tørshampoo er alletiders hvis håret klasker sammen efter man har været i vandet eller fået fugtigt hår af varmen (også hvis det er indeni en skihjelm). MEN: Lad være med at bruge tørshampoo i vådt eller svedigt hår, men vent i stedet håret er helt tørt.
- Brug tørshampoo nedefra. Del håret i sektioner og sprøjt tørshampooen på undersiden af banen i stedet for ovenfra. På den måde undgår man det tørre, pudrede look, men får stadig glæde af den sugende og løftende effekt, så håret igen ser rent ud og får mere volumen.
Læs mine generelle tørshampootips (ja, det er et ord) i dette indlæg.
Batiste har lige nu to limited edition varianter: Bloom og Eden.
(indlægget er udgivet i samarbejde med Batiste)
(Visited 1.688 times, 1 visits today)
De er super! Men grunden til jeg skriver er at jeg savner sådan nogle forårs outfits billeder af dig….du er sådan en god inspiration. Glæder mig i øvrigt til at din bog kommer på gaden…hvornår er det?
Det skal du få snart Helle og dejligt at høre at det er til inspiration. Har været på skiferie de seneste 9 dage, så der har der ikke været så meget forår over mit tøj :)
Det er lige i starten af juni, så det er snart :) Klem
Efter et meget mislykket forsøg sidste år på at bruge tørshampoo, er jeg begyndt igen efter dit sidste indlæg omkring dette.
Jeg tror – for mig – kræver det tid og øvelse, for at få det til at virke rigtigt. Jeg kan se mit hår ikke er fedtet på samme måde, men jeg synes stadig det virker for puderet og jeg kan i løbet af dagen og dagen efter blive ved med at børste “rester” ud. Selvom jeg ryster det med hovedet ned ad og børster det rigtig godt igennem.
Så jeg tænkte om man kan bruge for meget tørshampoo? Ikke fordi jeg synes jeg bruger helt vildt meget, men jeg ved ikke hvad jeg gør forkert. :)
Jeg er lidt i tvivl om det sidste punkt med at bruge det nedefra og det med at sprøjte på undersiden af banen. :) (Det kan være det er der jeg gør noget forkert. ;) )
Man kan sagtens bruge for meget. Prøv med et ganske let pust og gerne på 20-30 cm afstand. Med ‘at bruge det nedefra’ mener jeg at du tager en bane hår, løfter den op og så sprøjter (lidt) tørshampoo på undersiden af banen (i stedet for ovenfra, så det kan ses/ligger i skilningen). Håber det giver mening :)
Tak for svar. Det giver meningen. :) Og nu kan jeg selvfølgelig godt forstå det du har skrevet med det punkt. ;)
Jeg prøver videre og forhåbelig kommer det til at virke helt perfekt for mig. Synes det vil være dejligt at kunne springe hårvaske over, både for håret, miljøet og tidsmæssigt(så skal jeg kun bruge tid på at skylle mig)
Hej emily.
Jeg ville dele med min søster og hendes piger,elsker tørshampoo,så kunne være lækkert at få lidt på lager.