Kimono-cardigan, følgesvend og lyserøde træer

læderleggins Inwear// cardigan Selected Femme// bluse Inwear// pumps Ganni (gamle, lignende her)// taske Saint Laurent ( i lille her)// ringe og halskæde byBiehl// solbriller  Karen Walker

Det er egentlig ikke, fordi jeg partout vil have solbriller på, på alle billeder. Men i disse dage er jeg et snøftende og – ja, undskyld mit franske – snottende, nysende vrag og tilmed med røde, rindende øjne. Ikke kønt, så det skåner jeg jer lige for.

Jeg er lagt helt ned af høfeber (og forstår levende hvorfor det hedder høFEBER) og overvejer at skære næsen af. Eller emigrere til nærmeste ørken eller et sted omkring Arktis.

Det varer heldigvis (7-9-13) som regel kun en uges tid eller to, så jeg satser på at være tilbage i topform snarest. Og ellers så stikker jeg under alle omstændigheder af til Paris næste uge, hvor der mig bekendt ikke så mange onde birketræer.

Jeg skal have besøg af et boligmagasin i dag, der skal lave en reportage fra mit lille hjem, så jeg har været ekstra tidligt oppe at prøve at få hele molevitten til at se ordentligt og pænt ud. Og måske jeg flytter lige om lidt, så er glad over at mit nuværende hjem bliver foreviget. Er nemlig noget så glad for det og kommer til at savne det, men så er det trods alt rart at have nogle fine billeder herfra.

Og hey, så skal jeg også nok snart ryste outfit-posen lidt. Men når man er halvsløj og -slatten, så er det altså ikke dér, jeg har allermest lyst til påklædningsmæssige eksperimenter og så er det bare mere bekvemt at holde sig behagelige evergreens som kimono-cardigan (bedste beklædningsgenstand næst efter læderjakken), leggins, pumps med lav hæl og solbriller at gemme de blodskudte øjne bag.

(Visited 3.128 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

27 Kommentarer

  1. Uh, hvor lyder det spændende med boligmagasin. Kæmpe kado til din indretning og dertilhørende evner! Er det for tidligt at begynde at glæde sig til magasinet kommer på gaden? (:

    God bedring med din høfeber. Jeg føler virkelig med dig!

    // http://www.moonlitmadness.dk

    1. Tusind tak søde du :) Ved faktisk ikke hvornår det kommer i, men skal nok sige til, når jeg ved det.

      Takker :)
      Klem

  2. Åh, hvor jeg kender det med høfeberen! Jeg har lidt for birk, men ekstremt meget for græs, så jeg nupper lige en hel sommersæson med kløe, nysen og snot! Herligt …
    Af samme grund er efteråret min yndlingsårstid.

    1. Av græs må være endnu værre, det er så lang tid.

      Og jeg forstår dig. Lige så meget som jeg holder af forår lige så irriterende er det også. Det er en bittersød fornemmelse…

      Pøj pøj med græsset når vi kommer så langt.

      Knus

  3. Rigtig god bedring!

    Er selv virkelig ramt af birkepollen, og må dope mig dagligt for at kunne overleve arbejdet. Det er altså også en sadistisk landskabsarkitekt, der har valgt at plante birketræer hele vejen rundt om København… Det var sikkert en god ide i 1960’erne med grønne områder i forstæderne, men hver gang det blæser bare en smule fra vest, så er alle vi allergikere virkelig på den..

    Og spændende med rapportagen!

    1. Mon vi kan fælde dem alle? Eller smitte dem med et eller andet træpest?

      Jeg er også helt dopet op, men synes ikke at det hjælper betragteligt…

      God bedring til dig :)

  4. Så spænende med boligraportage! :) Det glæder jeg mig til at se. Elsker når folk har deres egen stil, og ikke kun køber det der er topmoderne lige nu, og det synes jeg du har :) Gad i øvrigt godt bo der i den engelske haveby, men er nr. 3000 på ventelisten!!! Så det kommer nok ikke til at ske :p

    1. Tusind tak hvor er du rar :)
      Orv, det var godt nok vildt hva? Vidste slet ikke at der var så mange på listen.
      Den bedste måde at komme ind på er at bo i en anden AAB afdeling i min 2 år til man er på den interne liste og så søge de små lejligheder (det er sådan en jeg har og de er lidt nemmere at få) i den engelske haveby. Og så søge videre derfra, når først man er inde :)

  5. Den ser ret spændende ud den sorte bluse fra Inwear. Har du et stylenavn, eller ved du hvor den kan købes online? På forhånd tak!
    Og nu jeg er her så skylder jeg dig altså også en tak for mange gode timers læseoplevelser! :-)

    1. Hej Lene,
      Den hedder MABELS :) Kan desværre ikke lige finde den online, men håber du har mere held. Den er dødpæn :)
      Ih hvor er du sød, selv tak og dejligt at du læser med!
      Klem
      Emily

    1. Ej nej nej det lyder helt frygteligt. Din stakkel. Pøj pøj med det. Håber du kan nyde forår og sommer lidt alligevel :)

  6. Har jeg glemt at følge med, eller er det noget nyt at du skal flytte?? Hvor spændende. Hvor skal du hen??

    1. Det er bare i støbeskeen og vi ved endnu ikke hvor, men flytter sammen med min kæreste. Klem Emily :)

  7. Din stakkel. Min tur kommer først i juni, når græsset synes, det skal være min værste fjende.
    Det er så tarveligt.

    Leo gad i øvrigt enormt godt overtage Pennys have, men prøver at forklare ham at der er noget, som hedder ventelister. Hvilket også er lidt tarveligt. ;-)

    Følgesvende i form af hunde er til gengæld altid et hit.

    God bedring og hyg dig med Penny, mand og Kleenex.

  8. Jeg er SÅ meget med på, at fælde alle birketræer, tisse på alle græsplæner og få alle kornmarker til at visne. Glæder mig til september – atjuuu!

    Men et tip: Sus til lægen, få en recept på Altfast 180 mg. Tag den om aftenen, så du ikke blir alt for smadret af dem.

    De virker ret godt :)

    Kram og prosit