Fotos fra Pinterest (alle kilder på dette board).
Når man sådan går og overvejer at dele adresse med en kærestetype, så er der helt afsindigt mange kedelige ting at tage stilling til. Hvor man skal bo, hvad skal der ske med den ene og den andens nuværende hjem, depositum, evt. fremleje, selve flytningen (og hvad skal med og hvad skal ikke, gys!) osv. osv. osv.
Og først efter alt det, får man lov at komme til det sjove: At indrette det nye hjem. Hvilket heldigvis er så stor en belønning for mig, at jeg (næsten) godt kan overskue resten. Også selvom jeg (næsten) lige har gjort det hele sidste år.
Men det sjove venter for enden af flyttetunnelen og selvom det ikke er særligt smart at begynde at købe møbler eller andet endnu, så er der heldigvis ikke noget, der taler imod at begynde at samle inspiration og lave moodboards.
Således pinnede jeg amok i weekenden og det ser ud til, at vi skal bo i et sort/hvidt sammensurium tilsat lidt beton, brune lædermøbler, planter, gallerivægge, polstret hovedgærde på sengen, en dreamcatcher eller to og lidt marokkanske accenter. Ovenfor er blot et lille udsnit, se hele mit moodboard her.
Hvordan ville I gerne bo, hvis I skulle flytte. Eller bare lave om?
ENGLISH RECAP: Even though you haven’t found your new home yet nothing stops you from making inspirational moldboards on how to decorate it right?