Læseklub i oktober: Sæt en vagtpost ud

Oktober måneds bog er Sæt en vagtpost udsom jeg glæder mig til at læse med jer. Efter 55 års stilhed (!) kom der endelig nyt fra Harper Lee, forfatteren bag den store amerikanske klassiker Dræb ikke en sangfugl, der udkom i 1960 og nærmest øjeblikkeligt fik massiv succes.

Eller nyt og nyt. Sæt en vagtpost ud, er egentlig skrevet i 1950’erne og dermed før Dræb ikke en sangfugl, men foregår to årtier senere. Det er dog stadig den vakse og interessante drengepige Jean Louise Finch, der er omdrejningspunktet og tonen og sproget er akkurat så flot (og hyggeligt), synes jeg, som i forgængeren. Men nok om hvad jeg synes for nu, det gemmer vi til diskussionen.

Jeg håber I har lyst til at læse med :)

Tak for alle jeres bidrag til Leine-diskussionen i øvrigt. Jeg var glad for ikke at være helt alene med min opfattelse og har fået mod på at læse noget andet Leine. Det bliver nok Kalak, som mange af jer var glade for.

Vi diskuterer Sæt en vagtpost ud søndag d. 8. november her på bloggen.

Læs mere om hvordan læseklubben fungerer her.

Fra bogens bagside:

Raceproblematikken er på sit højeste i 1950’erne, da seksogtyveårige Jean Louise ” Scout” Finch vender hjem fra New York City for at besøge sin far Atticus i Maycomb, Alabama.

Hendes hjemkomst viser sig dog at blive bittersød, da hun konfronteres med nogle foruroligende sandheder om de mennesker, hun holder af. Romanen er et portræt af et samfund og en ung kvinde, der har et pinefuldt, men nødvendigt, behov for at lægge fortidens illusioner bag sig.

Sæt en vagtpost ud bygger videre på Harper Lees uforglemmelige klassiker Dræb ikke en sangfugl og byder på et gensyn med de ikoniske karakterer.

(Visited 2.096 times, 2 visits today)

Skriv en kommentar

7 Kommentarer

    1. Det er ikke et must, de kan sagtens læses uafhængig af hinanden, men jeg vil bestemt anbefale dig at læse den på et eller andet tidspunkt :) Klem Emily

  1. Åh, det er simpelthen sådan en skøn og overraskende bog, der piller lidt ved alt det, man troede, man vidste om Harper Lees karakterunivers. Den overrasker, og den kan jeg meget godt lide. Jeg glæder mig til at høre, hvad du synes om den :)

  2. Så er den reserveret på biblioteket og jeg burde have den i løbet af et par dage. Glæder mig til at være med igen :-)