rullekrave Inwear// overalls ADPT.// støvler IRO// taske Céline// huen er hjemmestrikket
Selvom jeg stadig langtfra er tilbage på toppen, så får jeg det langsomt bedre og bedre. Hvilket betyder at jeg er begyndt at gå en del ture, samt har fået lov at sidde lidt ved skærmen hver dag. Men jøsses hvor er det altså noget af en omgang med sådan en hjernerystelse. Det ved man vist ikke helt, før man rent faktisk prøver det (og det kan jeg kun råde jer til at lade være med!), men jeg har godt nok fået respekt for det.
Mine dage forløber primært med at høre lydbøger, hvile mig, gå små ture og så sover jeg 10-12 timer hver nat. Jeg er godt klar over at det lyder misundelsesværdigt (især for de af jer med små børn), men under normale omstændigheder vågner jeg af mig selv efter 7-8 timer og føler mig veludhvilet, mens jeg for tiden bare er træt, træt, træt.
Er så taknemmelig over alle de søde piger, der ‘passer’ bloggen i disse uger, men er også noget så glad for så småt at kunne byde lidt ind igen selv. S.A.V.N.E.R. at blogge som jeg plejer :)
Selvom hovedet ikke er helt på højkant er det rart at komme ud på en lille luftetur (i overalls!) og nyde en cappucino fra Alimentari på Njalsgade. Hyggeligste lille sted!
FOTO: MARIE MY






