Sko? Ja tak. Skattejagt? Ja tak. Skattejagt med de smukke stilletter fra Sarah Jessica Parkers egen eksklusive kollektion som præmie? Kæmpe stort ja tak herfra :)
Det kan nok ikke komme bag på nogen, men skattejagt var uden sammenligning min favoritdiciplin til børnefødselsdage, dengang jeg var barn. Faktisk glæder jeg mig en kende til på et tidspunkt selv at få børn, for så at kunne arrangere skattejagter for dem. Blandt mange andre ting selvfølgelig. Men især pga. det med skattejagterne. Hvem ved måske der også bliver en slikpose til moren ;)
Men nu skal det ikke handle (mere) om at jeg er skruk eller (lidt for) glad for slikposer, men om en lidt anderledes, men mindst lige så attråværdig skattejagt som Ellos holder i anledning af at Sarah Jessica Parker er deres kampagnemodel. Kisten er nemlig ladet med ‘hendes sko’ og de kan blive dine.
Se hvordan nedenfor.
#EllosShoeHunt – Vind SJP’s eksklusive sko
Ellos holder i disse dage (og frem til d. 3/4) en skæg skattejagt, hvor man kan vinde sko fra Sarah Jessica Parkers egen kollektion ved at finde lodder rundt omkring på ellos.dk.
Der er gemt 7 forskellige lodder forskellige steder på sitet og for hvert lod man finder og aktiverer, øger man sine chancer for at vinde. Der er et nyt billede af et par SJP sko på hvert lod. Og når du har fundet et lod, vil der på dette være en ledetråd til hvor det næste gemmer sig. Skojagten starter her.
Happy shoe hunting :)
I skohimmelen i Ellos showroom, hvor jeg ikke kunne dy mig for at prøve et par selv.
De her ruskindsbasser med tungekanter var jeg særligt lun på.
En af hver tak. Eller to af hver ville nok være bedst…





