Som nogle af jer allerede har luret på Instagram, så har vi fået nye plakater op i både stuen og soveværelset. Den smukke, pink Mosse-plakat blev simpelthen en kende for farverig overfor vores regnbuereol og er blevet skiftet ud med en noget mere generisk og monokrom flok, der giver et roligere udtryk og er mere os, når det kommer til stykket.
Og bare rolig. Mosse-billedet har fået et godt nyt hjem hos Mies søster, der lige akkurat stod og manglede det til sit nye hus. Jeg savner det lidt, men er så glad for vores nye posters, at det lige går ;)
Vi valgte en gylden ananas, et grafisk skovprint og en buffalo-illustration. Det beskriver os i øvrigt meget godt…
… og lidt fotokunst. Kan så godt lide det billede med fuglene. Og så synes jeg de alle fire komplementerer hinanden på fineste vis. Det er faktisk mestendels drømmemandens fortjeneste. Han har et godt øje for sådan noget…
Alle posters og rammer er fra Desenio, der har et virkelig imponerende udvalg og hvor alting tilmed er til at betale. Så går det også an at skifte plakaterne ud af og til.
Vores soveværelse er (endelig!) ved at være færdigt og med en hel del ny vægudsmykning. Der mangler vist bare en dream-catcher og så er det komplet ;)
Palmeblade og sneklædte bjerge. Igen ret meget os (også i overført betydning og de hænger så det passer, hehe) og stadig noget der giver et roligt, grafisk udtryk.
Et godt tip hvis man er nogenlunde ferm i PhotoShop, InDesign eller lignende er at tage et billede af den væg, hvor man vil have plakater op og så ‘sætte dem ind’ på det. På den måde kan man se hvad/hvor meget der rent faktisk passer ind i rummet. Det bliver aldrig 100% som i virkeligheden, men det fungerer ret godt alligevel synes jeg.
Se bare nedenfor og vi gjorde det samme ift. stuen.
Vi havde egentlig troet, at vi skulle have haft et par billeder hængende eller stående til venstre for sengen også, men kunne godt se at der ikke var plads/det blev for meget, da vi testede det efter i PhotoShop. Til gengæld fungerede de to billeder over sengen godt og det er også sådan de endte med at hænge :)
Jeg synes det ser super godt ud med de nye plakater. Og Mosse billedet har det godt, kan jeg fortælle dig. Jeg er blevet et materialistisk lykkeligere menneske. TAK
Åh det er jeg så glad for at høre Line :) Så er alle glade <3 Knus E
Det er altså også nogle ret så ekstra meget lækre plakater alle seks! Fedt at han ikke bare er drømmemanden, men også har vildt god smag! Det er så ærgerligt, når man kun får det ene og ikke det andet ;)
// http://www.moonlitmadness.dk
Hihi elsker dine kommentarer Lisbeth og ja, jeg føler mig også meget, meget heldig ;) Kram
Hej Emily, hvor bor du henad i byen, er det noget Amager, Islandsbrygge-ish? Din lejlighed er meget fin btw.
Det er nemlig Islands Brygge :) Tusind tak. Kh. Emily
Så fine plakater. Hvad størrelse har i valgt? :-)
De store er 50×70 og de små er 30×40 :)
Du har virkelig god smag når det (også) gælder bolig indretning, hver gang du former et nyt hjem sidder man og tænker, hvad kan jeg stjæle af ideer denne gang. Det er så fedt :)
Jeg er og var virkelig forelsket i dit sofabord og din gamle sofa, men hvad skete der lige med sofaen? Og hvor er hylden i soveværelset fra? Det er ikke kun hos mig at din bog gjorde lykke, min mor var henrykt over nogle af dine opskrifter, var nødt til at tage en kopi af et par af dem, ellers havde jeg mistet bogen. Håber du snart skriver en ny bog :) rigtig god dag til dig
Åh hvor er du sød Helene, det bliver jeg så glad over at læse både mht boligindretning og bog! <3
Min gamle sofa står inde i et andet værelse. Du kan så småt skimte den i indlægget fra i dag (det der hedder Weeeeekend) i værelset bagved til højre.
Hylden i soveværelset er en String. Vi har købt den i Munk på Christianshavn, men de kan fås mange steder :) Klem Emily
Hej – hvor er din sorte væg lampe fra første billede fra?
Hej Emilie, den er fra Floss :) Knus Emily
Hej Emily. Hvor har du købt væghylden over jeres seng?
Kh Mille Frier
Den har jeg købt i Munk på Torvegade på Christianshavn, men den kan fås mange steder. String hedder den :) Knus Emily
Hvor ser det fint ud!
Må jeg spørge, hvad str. jeres billeder over sofaen er? Og har du et link til de rammer, I har valgt (over sofaen)?
Bedste hilsner og god uge til dig!
Hej Susanne, mange tak :) De er 50×70 og rammerne er disse: https://desenio.dk/dk/artiklar/sort-billedramme-50×70.html
Tak og lige over :) Kram Emily
Hej.
Det er altså bare blevet lækkert.
Hvor er sengetæppet fra? :)
God regnvejrsaften
Hej Emily,
Super fine ting I har på væggene. Jeg har forelsket mig lidt i det lille flag/skilt med ‘enjoy the little things’, men har ikke kunne finde det nogle steder på nettet – hvor har du købt det henne?
Mvh Kirsteen