kan indeholde reklame i form af affiliatelinks: jacket Asos// leather pants Anine Bing// knit Ganni// pumps Marie Monin// purse Chanel// sunglasses Karen Walker// bracelts Mumbai Stockholm and Halberstadt
Da jeg var 13 havde jeg et par camouflagebukser. Indkøbt i Creme Fraiche i Frederiksberg Centret og vist nok inspireret af nogle lignende Mel B fra Spice Girls havde sportet. Jeg elskede dem. Som i syntes de var det pæneste stykke tøj, jeg nogensinde havde set.
Nu spoler vi lige hurtigt frem til da jeg læste på universitetet og havde sidefag i designhistorie og -teori. Vi havde en fænomenal underviser, der gjorde en masse ud at tage os med ud til spændende danske designvirksomheder. Heriblandt var vi en dag inde hos Mads Nørgaard, der viste os rundt og havde et interessant oplæg.
Og så fortalte han også om sit forhold til camouflageprint og tryk med eksempelvis pistoler (det var lige der hvor pistoler på alting peakede) og sagde, at det ville man aldrig finde i hans kollektioner, for han syntes det var en forherligelse af krig.
Det tænkte jeg ret meget over, kan jeg huske. Og det gjorde så stort et indtryk på mig, at jeg ikke siden har ejet noget med hverken en skyder eller i camouflage.
Lige indtil nu. For jeg synes virkelig stadig, det er et pænt print. Og jeg holder stadig af at mikse forskellige slags, som her hvor det er camouflage og striber. Og lidt bouclé på tasken.
Jeg havde lidt håbet, at jeg havde fundet et godt argument for camouflageprint, inden jeg skrev dette indlæg. Det havde jeg så ikke. Ikke andet end at jeg synes det er pænt. Og at jeg er meget glad for min nye jakke…
Hvordan har i det med camouflageprint og deslige?
Ha, jeg har det akkurat som dig – jeg er vild med printet og synes det giver et lækkert touch til et outfit, og samtidig er jeg også meget tilbageholdende med det pga. signalerne; jeg tror faktisk også jeg har læst Mads Nørgaard udtale sin antipati for printet i et interview og har taget det til mig. Men det er jo bare så lækkert i samspil med det boucle dér. Du ser dejlig ud!
Min mand går i camouflagetøj til daglig, så jeg er lidt træt af det. Det minder mig bare om hans arbejde :)
Jakken er så fin med de røde striber under, hvordan er blusen i str? da de kun har xs tilbage
Jeg har læst lidt med det seneste år, men ikke tidligere kommenteret på din blog, men det fik jeg lyst til nu. Normalt scroller jeg hurtigt forbi outfit billeder, da de ikke siger mig meget. Men hvor er det dejligt at den eftertænksomhed og kreativitet som præger de fleste andre indlæg også er med i dette. Tak for det.
Det er skægt, for det er en af de modetendenser, jeg aldrig helt har forstået. Måske pga. krigsreferencerne, men egentlig nok fordi jeg knuselsker smaragdgrøn og mere græsgrøn og aldrig har været til så jordagtige farver. Hellere lidt pang. ;) Og med det sagt, så er jeg ret så tosset med den fine stribede bluse, du har på på billederne.
Til gengæld har jeg i de gode start-00’ere sportet alt fra mavebluser til de der stramme halssmykker, som er blevet populære igen. Jeg har været der, og tror, det var nok at gøre en gang, haha. :)
Dog uden Buffalo-støvler. ;)
Jeg må erklære mig enig med Mads Nørgaard :) Jeg har svært ved at forstå, at man har lyst til at klæde sig i noget, der er udviklet med henblik på at skjule sig i krig.
Jeg kan ikke med camouflage-print. Jeg synes slet ikke, det passer til mig. Ligesom jeg heller ikke synes, jeg kan gå i dyreprint. Men den armygrønne/olivengrønne farve er jeg ret pjattet med :-)
Jeg synes, det klæder dig væsentligt bedre end soldaterne.
Lad os tage krigen ud af tøjet.
Jeg er altså desværre også enig med den kære Mads. Jeg synes, det sender forkerte signaler at bruge camouflagetøj som pynt. Og så er jeg fan af ting og mennesker, der er autentiske som det de er, og her synes jeg lidt caouflagetrenden kommer til kort – medmindre altså man er soldat. Alle ved jo, hvad camouflage refererer til – nemlig krig, kamp og ødelæggelse. Når man bruger det, så synes jeg enten man signalerer sympati med ovenstående eller også at man er ligeglad. Begge dele ikke særligt flatterende eller sejt.
Når det er sagt, så ser du mega godt ud i den røde farve, og jeg kan rigtig godt lide din styling. Ville bare ønske at jakken havde et andet mønster…
Dejligt med et eftertænksomt og fint outfit indlæg! Jeg har selv en jakke, stort set magen til din, som jeg fandt i Topshop for et par år siden. Jeg må indrømme, at jeg aldrig har tænkt over, at man kunne forbinde printet med krig/forherligelse deraf. Jeg betragter ellers normalt mig selv som en, der tænker ret meget over, hvad jeg gør, og hvilke signaler jeg sender. Umiddelbart tænker jeg egentlig, at det er lidt at overreagere, hvis man opfatter militær-mønstret tøj som en forherligelse af krig, men måske er det fordi jeg simpelthen ikke har nok indsigt i emnet og i de følelser, nogle mennesker har omkring det. Jeg tror i hvert fald lige jeg vil ind og læse Mads Nørgaards udtalelser, da det da giver stof til eftertanke :)
Hvis jeg skal være helt ærlig, bryder jeg mig ikke om det. Jeg synes både dét og dyreprint let bliver lidt tacky – i hvert tilfælde til min smag. Jeg har aldrig overvejet den anden dimension af det – altså det skulle være uetisk. Men jeg synes, det er en meget interessant vinkel på det. Tak for at gøre mig opmærksom på det :)
Jeg kan personligt godt lide camuflage jakker, når man fx har sat en hætte på eller pangfarvede snøre i, noget der lige giver den et touch, så den ikke 100% en camuflage jakke. Men er lidt i tvivl om en på 35 (om 3 uger) kan gå i den, eller om den er for den yngre gruppe. Skydevåben eller lignende, synes jeg på ingen måde hører til på tøj, det er for alvorligt til at man skal bruge det på og som pynt, men igen, det er en personlig mening. Hvor har du egentlig købt dine Karen Walker solbriller, jeg har længe været møgmisunderlige på dem? :)
Jeg tror der er mange mennesker, der slet ikke har overvejet den side af det. Jeg har også bare altid syntes at det var et pænt print, men efter selv at have været i Forsvaret, forbinder jeg rigtig meget printet med soldater og dertilhørende frem for mode. Nu var jeg kun værnepligtig, men jeg tænker, at når jeg forbinder printet med det, så gør mange soldater og veteraner nok også, og det får mig til ikke at have lyst til at bruge printet af ren respekt.
Jeg er på Mads’ hold her. Altså, printet er pænt nok, men jeg synes, det sender et “forkert” signal. Jeg tænker dog egentlig ikke så meget over, at andre går i det, men jeg ville aldrig selv klæde mig i camouflage.
Efter knap fire år i Forsvaret er der intet der får mig tilbage i camouflage ;) selvom dit outfit ser mega godt ud.
Hej Emily
Jeg tænker ikke at hvis folk går i camouflage tøj, at de så nødvendigvis også er krigsliderlige. Jeg tænker heller ikke, at folk der går i dyreprint, ville slå dyr ihjel for at bære tøjet. Lidt sort/hvid sat op. Du bærer det så feminint, at ingen tænker krig
Uh, Emily, jeg kunne rigtigt godt lide det her indlæg. Jeg har selv tænkt meget over det i forbindelse med at jeg er blevet mor til en dreng og har skulle købe tøj til ham. Har virkelig været forundret over hvor meget (også baby-) drengetøj, der er prydet med camouflagemønster og dødningehoveder. Kan ikke finde ud af om det er mig, der er sippet, men jeg synes simpelthen, at det vil være helt utroligt mærkeligt at putte et lille uskyldsrent barn ned i noget tøj, der refererer til krig og død. Men nu kan jeg se at Mads Nørgaard da er enig med mig ;-)
Jeg bryder mig ikke om at camouflage er kommercialiseret ligesom jeg ikke bryder indretningstrenden med Richard Mosses fotografier. Muligvis er jeg sart, men jeg synes hurtigt man glemmer at krig og katastrofer er en meget virkelig ting for mange mennesker, midt i ens eget shoppingtrip.
Jeg er så enig! Har også tænkt over det med Richard Mosses fotografier. “Ih, sikke et fint billede fra borgerkrigen i DR Congo, det vil passe godt til mit hjem”. Det er altså bare underligt for mig. Selvom billederne på nogle måder er vildt smukke, skal man sørme være bevidst om, hvad det er for en lidelse og ødelæggelse de viser, før man kan forsvare at hænge dem op derhjemme.
Fin jakke
Wow! Tak for alle jeres kloge og interessante kommentarer, jeg er tydeligvis ikke den eneste der bikser lidt med tanker om camouflage og jeg synes det er så spændende at læse, hvad I går og mener om det.
Jeg har endnu ikke selv bestemt mig for, om jeg synes det er go eller no go, men kan godt lide betragtningerne med, at når det netop er ude af en krigskontekst og tilsat tydelige (og gerne humoristiske) kontraster – som neonfarver eller lign, så bløder det, det op og har snarere modsatte effekt. Lidt som med Philippe Starks morsomme og samtidig kontroversielle pistollamper…
Hmmm….
De kærligste og helt igennem pacifistiske hilsner
Emily
I mine øjne er det helt ærligt bare et print. Jeg tænker altså ikke krig når jeg ser camouflage, jeg tænker heller ikke at personen der bærer camouflage, er krigsglad.
Min kæreste arbejder i Forsvaret og bærer camouflagetøj dagligt, dog kun på arbejde. Dog ikke fordi det signalerer krig for ham – men fordi han synes det er grimt.
Jeg synes det kunne være mere interessant, hvad soldaterne synes om emnet, end hvad en designer synes.
Jeg kan ikke lade være med at fnise lidt af camouflagetøj, efter jeg læste den her: https://www.buzzfeed.com/daves4/so-sad-sad-sad Onkel-humor for alle pengene.
Min kæreste går i camo på jobbet for at kunne gemme sig for banditter. Har derfor slet ikke brug for at iklæde mig det. Når det så er sagt, tænker jeg bestemt ikke ‘krig’, når jeg ser dig. Måske fordi din jakke ikke matcher forsvarets uniformer. Måske fordi du tøser det lidt op på den rigtig gode måde :)