Så er det blevet tid (og lidt til ahem… blev lige forført af det gode vejr) til at tale om Stolthed og Fordom. Nu er det langtfra første gang, jeg læser Jane Austens vidunderlige kærlighedsroman om Elizabeth Bennet og Mr. Darcy, men så meget desto bedre. For mig er det virkelig en luksus at læse den samme (gode) bog mere end en gang, for så er det, at man for alvor lægger mærke til små, finurlige detaljer, som man måske ikke lagde mærke til ved første læsning.
Uanset om I læste den for første eller femte gang, så håber jeg, at I blev revet med og blev lidt forelskede i Jane Austens univers :)
OG hvis I kunne lide bogen, så må I endelig se den gode gamle BBC-udgave af Stolthed og Fordom som tv-serie i 6 afsnit. Med Colin Firth som Mr. Darcy. Det er GULD!
Ps. Husk at maj måneds bog er lagt op. Jeg håber, I har lyst til at læse med.
Nu glæder jeg mig til at høre, hvad I syntes om bogen? Tag gerne udgangspunkt i et eller flere af spørgsmålene nedenfor eller fortæl mig om noget andet, I har gjort jer tanker om i forhold til historien, sproget, temaet eller lignende.
- Hvad kunne I godt lide? Udover min yndlingscene, som jeg har beskrevet nedenfor er jeg generelt mægtig begejstret over bogens feministiske projekt. Den er udgivet første gang i 1813 og bare det at den sætter spørgsmålstegn ved arveret, kvinders værd og noget så banalt som deres ret til at spadsere henover en mark, må have været vanvittigt kontroversielt. Noget andet som virkelig får mig til at trække på smilebåndet er den generelle betagelse af folk der mere eller mindre har fået deres formue forærende (via arv) og hvordan man omvendt ser lidt skævt til dem, der har skabt den selv, eksempelvis gennem handel og forretning. Og så den drilagtige (og kærlige) Mr. Bennet selvfølgelig, ham kan man næsten ikke andet end at holde af.
- Og er der noget, der generede eller irriterede jer? Der er helt sikkert noget, men jeg er så farvet af at jeg ELSKER den, så kan ikke komme på en ting, jeg ville ønske anderledes. Mrs. Bennett er vanvittigt irriterende, men det er samtidig det, der gør hele hendes karakter og hun er perfekt sådan. Men noget jeg lagde mærke til, nu hvor jeg læste bogen igen er hvor strid Darcy faktisk er i starten. Altså grænsende til det usympatiske. De andre gange jeg har læst den, blev jeg revet sådan med, men nu studsede jeg over hvor grimt han tænker (og taler) om Elizabeths familie og kår, selv da han erkender, at han er ret lun på hende. Men okay, den hedder selvfølgelig heller ikke Stolthed og fordom for ingenting…
- Hvilken scene eller hvilket afsnit holder I mest af? Jeg er helt betaget af to steder: Først samtalen mellem Elizabeth, Oberst Fitzwilliam og Mr. Darcy på Rosings, hvor han løfter lidt på sløret for hvorfor han er så stolt og stejl. OG samtidig flirter lidt med Elizabeth (s. 180 i den nye danske udgave). Og så selvfølgelig (som så mange andre) scenen i musikværelset på Pemberly, hvor Elizabeth redder Darcys lillesøster fra at blive bragt i forlegenhed og hun og Darcy efterfølgende udveksler betydningsfulde og kærlige blikke. Man kan næsten skære i og i alle tilfælde tydeligt fornemme den forelskede stemning. Og sidst men ikke mindst så elsker jeg også dér hvor Darcy sætter Miss Bingley på plads og siger (om Elizabeth): “… men det var dengang, jeg lige havde lært hende at kende, for de sidste mange måneder har jeg anset hende for at være en af de smukkeste kvinder i min bekendtskabskreds.” (s. 272).
- Hvad hedder Mr. Darcy til fornavn? Her giver jeg ikke svaret, for selvom jeg kender det, er det skægt, at se om I var vakse og lagde mærke til det. Det bliver kun nævnt en enkelt gang i bogen. Og slet ikke i tv-serien hvis I har set den, så ingen hjælp at hente der ;)