Da jeg var lille havde min mor sådan nogle stofposer med tørret lavendel i, som hun lagde imellem det rene sengetøj i skufferne, så der altid var en diskret og fin lavendelduft i skuffen og tilmed lidt i sengetøjet, når man lagde det på.
Og jeg er lige stødt på noget lignende i form af velduftende og tilmed kønne duftposer til garderoben fra Karmameju.
Alletiders værtindegave tænker jeg og lige akkurat sådan noget, som man snildt kan have et par stykker liggende af, så man altid har en sød, lille gave ved hånden.
Ps. Se værtindegave #1 her.
Vi bruger ikke vaskemiddel med duft, men når de her banditter ligger i mit tøjskab, så dufter både skab og tøj helt fantastisk. Noget der går lige i hjernen og simpelthen gør mig glad.
Man kan også hænge en på toiletrulleholderen eller en knage i badeværelset, for en rar duft dér eller på et dørhåndtag i stuen eller entréen.