“Happiness is not the absence of problems. It’s the ability to deal with them.“
Den lille lommefilosofiske snas ovenfor opsnappede jeg i mit Instagram-feed i morges og syntes, at det var så fint, at jeg lige måtte dele med jer. Måske det er banalt, men samtidig indeholder det så meget rigtighed. Og der er noget betryggende over, at det egentlig er så enkelt.
I dag er jeg glad over, at jeg trods alt ikke har så store problemer at bakse med for tiden, over at have været nede i havnebadet og tage en morgensvømmetur (en ny, daglig sommertradition), at have haft en helt igennem herlig weekend og ikke mindst over hvor uvurderligt hjælpsomme og gode I har været i forbindelse med bloggens nye look og funktioner.
Det meste af det I har efterspurgt, skulle gerne være blevet rettet til allerede og så er planen ellers lige ‘at gå det nye hjem lidt til’ og så evaluere på den anden side af sommeren.
Hav en dejlig mandag, jeg kigger ind med Små ting senere.
Men først vil jeg lige vise jer de billeder, der var grundlaget for den smukke illustration, som Isabella Hemmersbach har tegnet til min header:
Franske anemoner. Yndlingsblomsten. Nå, ja den og så ranunkler… Og pæoner…
Min søde mormor i hendes velmagtsdage. Det er snart et år siden hun døde (og derfor niver det ekstra meget lige nu) og jeg savner hende stadig meget, omend det er blevet på en lidt anden og mindre smertelig måde.
Inspiration af bedste skuffe.
De små ting og ‘nydninger’.
Tasketosserier/-lykke.