I morges da jeg kom hjem efter træning, var jeg helt mast. Ikke på grund af træningen. Jeg havde bare en off-dag. Ikke at jeg var ked af det, jeg orkede bare ingenting. Overhovedet. Jeg svinger normalt i samme frekvens som en Duracell-kanin, så det er lidt fremmed og førhen var det også en kende ubehageligt for mig, at have det sådan.
Da jeg var yngre blev jeg altid meget bekymret og troede at min energi var forsvundet for bestandig og blev derfor ret trist over ingenting at nå, når jeg af og til havde en off-dag.
Nu prøver jeg i stedet at omfavne det. For intet er heldigvis statisk og ligesom der er dage, hvor man er en superblæksprutte og får klaret hele verden, så er der altså også af og til dage, hvor man ikke magter det store. Sådan er det i alle tilfælde for mig. Og det er ok. Det går nok lige op i længden. Og jeg tænker, at det er kroppens og hovedets måde at bede om et pusterum på. Når jeg kigger tilbage i min kalender de seneste par uger, så forstår jeg også godt hvorfor.
Opgradering af mit læsehjørne.
Så i morges spiste jeg morgenmad i lang tid. Og tog en ekstra kop kaffe, tændte et duftlys og bladrede i et blad i stedet for i min telefon. Bagefter tog jeg et langt bad, puttede hårkur i håret og talte pænt til mig selv og min krop.
Og så gjorde jeg det, der altid får alting til at blive meget bedre for mig og får hele kabalen til at falde på plads igen: Jeg vaskede op, ryddede op, gjorde rent, vaskede tøj, lagde rent på sengen, flyttede lidt rundt på et par sager og sørgede for at alting blev pænt og ordentligt igen herhjemme efter en periode hvor vi begge har haft meget travlt.
Efterfølgende lavede jeg te og frokost og læste det sidste af Skæbne og Hævn.
Og vupti, havde jeg atter lyst til at klø på med de opgaver jeg egentlig skulle have haft fra hånden i dag og mit energi og overskud var tilbage – omend på middel styrke. Det er nemlig det pauser kan. Også selvom det var en relativt aktiv pause ;)
Om lidt vil jeg fortsætte min omsorgsdag med pasta med masser af ost og grønne asparges med ham jeg holder af og så vil jeg gå tidligt i seng og læse, for det kan jeg mærke, at jeg trænger til.
Med helt perfekt timing fik jeg en overraskelsesbuket af søde Ditte fra Flowertales Cph i dag <3
Jeg ved godt, at det ikke er alle forundt lige at hive sådan en ‘omsorgsformiddag’ ud af kalenderen og at det er et privilegium ved at arbejde hjemme og for sig selv. Ja, langt de fleste dage med møder og aftaler er det faktisk heller ikke en mulighed for mig. Men måske I alligevel kan tage min lille beretning med jer og spejle jer i den, næste gang I har en off-dag, hvor det ikke lykkes at præstere som sædvanligt. Og i stedet finde en ro i det, for det er ok, at have sådanne dage af og til. Og det hele ser altid fuldstændig anderledes ud den følgende dag :)