VOILA! EMILY ♥ ESSIE!
Jeg er så, så utroligt glad og stolt over endelig at kunne løfte sløret for min helt egen Essie-kollektion, der bliver lanceret i butikkerne i næste uge.
Men I skulle selvfølgelig se den som de første. Og 5 af jer har endda også mulighed for at vinde hele kollektionen. Det har jeg skrevet mere om længere nede.
Neglelak er uden sammenligning min favoritaccesory og jeg har arbejdet sammen med Essie de sidste tre år og været fan i flere endnu, så det føles meget rigtigt, dejligt og samtidig helt uvirkeligt at have min egen “ESSIE ♥ EMILY SALOMON COLLECTION.” Må lige knibe mig selv i armen.
Det har været så skægt at tage vores samarbejde til et nyt niveau og selvom jeg hurtigt havde udvalgt de fleste af mine yndlinge (jeg behøvede bare at se, hvilke der stod forrest på hylden), så var det spændende at sammensætte en kollektion, der både er ‘mig’, men som også fuld af super brugbare farver for andre ‘Essie-piger’.
En slags basisgarderobe, når det kommer til neglelak. Har man de 6 farver, så kan man alt. Lige fra en clean lyserød, over en fræk blå og til den helt rigtige røde. Og så ser de også lækre ud sammen og der er intet i vejen for at male 8 negle i én farve og så de sidste 2 i én anden fra kollektionen.
MY FAVORITE ACCESSORIES – SIMPLE AS THAT.
Min kollektion består af disse yndlinge ♥
Master Plan: Lige tilpas lysegrå og lige tilpas beige. Jeg bliver altid spurgt om hvilken farve jeg har på neglene, når jeg har denne på. Selvom den umiddelbart er anonym, gør den altså indtryk og ser clean og minimalistisk ud.
Spin The Bottle: Den allerpæneste nude farve. Resultatet er friskt og rent og den duer til alt. Har man ikke verdens længste fingre (som mig), så syner de tilmed længere med en delikat nude lak som denne.
Romper Room: Den lækreste lyserøde, der ikke er alt for tøset, men som stadig er ultrakøn og iøjnefaldende. Den er en favorit på tæerne og på neglene på ringfingrene i kombination med Wicked eller Fifth Avenue på de andre negle.
Fift Avenue: Den helt, helt perfekte røde farve. Klar og frisk med et lille hint af orange. Og så får den mig til at længes efter New York, som jeg glæder mig til at besøge for første gang lige om lidt.
Wicked: Dramatisk, klassisk, sexet, sofistikeret og underspillet. På én og samme tid. Min absolutte yndlingsfarve. I særdeleshed om vinteren, men den er i rotation hele året.
Lapiz of Luxury: Herligste navn og smukkeste pool-blå farve. Hvor de andre lakker næsten havde valgt sig selv på forhånd, så ville jeg også gerne have en lille overraskelse med og denne er min nye sommerfavorit, der ser fantastisk ud til brune hænder og fødder. Også her i sensommeren.
Du finder min kollektion i Matas og Magasin i uge 33-37.
Og send mig gerne en Snap, hvis I spotter den ude i butikkerne (@emily.salomon) – det ville jeg synes, var så hyggeligt :)
Vind hele min Essie-kollektion
Hvis du vil vinde hele Emily Salomon x Essie 2016 kollektionen + min favoritoverlak, Gel Setter, så skal du blot lægge en hyggelig kommentar nedenfor, hvor du fortæller mig, hvilken af farverne du allerbedst kan lide.
Præmien har en samlet værdi af 700 kr. og der er hele 5 sæt på højkant til 5 heldige vindere. Konkurrencen slutter på onsdag d. 17. august og vinderne får direkte besked pr. mail.
Held og lykke!