{Når ens skrivebordsrod er for pænt til at rydde op}
Min mandag morgen ser stort set altid sådan her ud: Efter morgenluftetur går jeg i bad, laver morgenmad og kaffe og så sætter jeg mig ellers ned og spiser, drikker en kop eller to og går kamera og telefon igennem for hyggelige øjeblikke og fine sager til Små ting. Ellers prøver jeg egentlig at holde måltider og arbejde/telefon adskilt, men på ugens første morgen gør jeg altså en undtagelse.
Det er den hyggeligste mandagstradition, sådan at genopleve den forgangne uge og udplukke det man allerbedst kunne lide ved den. Og jeg kan kun anbefale jer at gøre det samme, også selvom bilelderne ikke skal bruges til noget konkret. Det er nemlig alletiders taknemmelighedsøvelse uanset hvad. Og sådanne bliver man i godt humør af.
Og sidste uge var virkelig vidunderlig. Og så proppet med gyldne øjeblikke at der havde været rigeligt til et par uger, men sådanne herligheder har det jo gerne med at klumpe sig lidt sammen.
Jeg havde debut på mit nye kontor inde i byen, var til en masse spændende arrangementer i anledning af modeugen, løftede sløret for min egen essie-kollektion og var til det smukkeste bryllup. Blandt andet…
Jeg håber, at I får en dejlig mandag og en helt forrygende ny uge <3
{Nyt kontor og ny jakke, så mine nye ‘kollegaer’ ikke er i tvivl om hvad jeg hedder ;)}
{Mandagsmorgenmaden som akkompagnerede billedudvælgelsen}
{Til møde på mit agentur, Social Zoo}
{Det her bliver jeg fortsat lige benovet over og den 16-årige Emily indeni mig, må stadig lige knibe sig i armen}
{Når man pludselig kigger til højre på (regnvejrs)cykelturen og himlen ser sådan her ud}
{Malene Birger stod for et af modeugens flotteste show. Min yndlingsmodejournalist var enig…}
{… og de løb ligeledes afsted med prisen for Årets Havefest, hvis I spørger mig}
{De sødeste Love Notes}
{Og apropos kærlighed: Smukkeste brudepar og fineste vielse og reception. Yndigt, men med kant og så utroligt gennemført. Havde vand i øjnene non-stop. Vil have Cathrine som wedding-planner, hvis jeg skal giftes}