Sorry! Jeg er (stor)slem til at være liiiiidt forsinket med bogklubsdiskussion, men denne gang havde jeg slet og ret glemt den oveni al rejseriet. Det er jeg altså virkelig ked af!
Elsker vores lille bogklub og er meget, meget glad for at I er tålmodige med mig og at I ofte er så mange, der har lyst til at læse med, på trods af mit sløvsind.
Jeg skal nok gøre en gevaldig indsats for at overholde deadline for september måneds bog, som I i øvrigt stadig lige kan nå at læse, hvis I er vakse :)
Men nu skal det handle om august måneds bog, Den anden hånd af Chris Cleave. Som jeg virkelig, virkelig godt kunne lide. På trods af at jeg blev godt og grundigt irriteret på et par af bogens figurer. Men jeg kom også til at holde af dem…
Jeg kan mægtig godt lide romaner, der bogstaveligt talt leger med sproget og det Chris Cleave gør i Den anden hånd med at skildre de forviklinger Lille Bi har med britisk engelsk vs. nigeriansk engelsk er spot on og minder mig lidt om Jonathan Safran Foers Alt bliver oplyst hvor ukrainske Alex også fortæller løs på et mildest talt spændende engelsk.
Og derfor forstår jeg bestemt også hvorfor I var så mange, der anbefalede at man læser Den anden hånd på originalsproget engelsk. Kan levende forestille mig at alt sprognørkleriet er noget mere skarpt, når ikke det først har været igennem en oversættelse.
Men uanset hvad var det en både tankevækkende og rørende roman synes jeg. Og herligt let og på sin vis munter på trods af de dystre emner. Jeg var også meget imponeret over hvor nuancerede og menneskelige karakterne var, de traf dårlige valg, var bange, feje og ganske irriterende. I alle tilfælde nogle af dem.
Nu glæder jeg mig til at høre, hvad I syntes om bogen? Tag gerne udgangspunkt i spørgsmålene nedenfor eller fortæl mig om noget andet, I har gjort jer tanker om i forhold til historien, sproget, temaet eller lignende.
- Hvad kunne I godt lide? Jeg kom til at holde frygteligt meget af Lille Bi. Der havde gået så grueligt meget igennem og som alligevel havde sådan en vilje til at overleve og var så omsorgsfuld. Og alle hendes finurlige og filosofiske tanker og observationer. Jeg var virkelig også begejstret for de alsidige og interessante karakterer generelt og på godt og ondt. For ja, nogle af dem gik mig også på nerverne, som I kan se nedenfor, men det er – som jeg før har været inde på – ikke nødvendigvis en dårlig ting i min bog. Jeg vil hellere læse en bog, hvor alting kommer til at stritte på mig end en der virker ligegyldig.
- Var der noget der irriterede jer? Andrew irriterede mig uendeligt på scenen på stranden i Nigeria. Sikke et fjols. Og Sarah irriterede mig. Og fascinerede mig også. Hun var handlekraftig og modig, men også noget så naiv og indbildsk. Og hendes (og Charlies og Lawrences) dårlige dømmekraft og hysteri (ved ikke hvordan jeg ellers skal beskrive det, men man sad og ønskede at bare én af de voksne af og til kunne holde hovedet koldt) ender med at koste Lille Bi livet. Selvfølgelig er det først og fremmest systemet den er gal med, men jeg kunne heller ikke lade være med at blive vred på de enkelte individer over at det hele ikke kunne få en lykkeligere ende.
- Har bogen ændret jeres syn på flygtninge? Nu skal det ikke blive til den helt store politiske omgang fra min side, men jeg har egentlig aldrig tænkt på hvor fremmed og mærkeligt et andet samfund og system kan virke på folk. Især hvis de slet ikke er vant til noget, der minder om det og/eller kommer fra noget helt, helt andet. Eller hvor bikset det kan være at tilegne sig alle nuancerne i et andet sprog. Og jeg har heller aldrig rigtigt tænkt på hvordan forholdene er på asylcentre i Danmark. Det gør jeg nu.
Det er så lang tid siden, jeg har læst bogen, at jeg ikke rigtig kan huske handlingen. Som sådan. Men jeg kan huske, at det var en fantatisk bog. Sådan helt ind i hjertet, fantastisk.
Den mindede mig også om Jonathan Safran Foer :)
Hvor fint at du havde så god en oplevelse Josephine og jeg er glad for at jeg ikke var alene om at tænke på Foer :) Knus Emily
Jeg elsker de her indlæg. Jeg får ikke altid læst med, men bruger det bla. til at finde inspiration til ny læsning, når jeg står og mangler en ny bog. :)
Dét gør mig så, så glad at læse! Dejligt at det kan være til inspiration <3 Kram E
Jeg deler din frustration over flere af bogens personer – man sidder bare og venter på, at en af dem træder i karakter. Jeg kom egentlig lidt til at tænke på, om ikke de irriterer mig så meget, fordi jeg måske har en underliggende frygt for, om jeg selv ville kunne komme til at svigte?
Åh jeg er glad for at høre at jeg ikke er alene Pia. Men kan også sagtens følge dig, for ville man selv være bedre hvis man rent faktisk stod i de situationer? Det håber jeg selvfølgelig, men for at være ærlig, er det jo også bare nemt at sidde og være helt hjemme i sofaen… Klem Emily
Jeg tror, jeg har det lidt som dig. Lille Bi gik lige i hjertet, men et par af de andre karakterer synes jeg måske var lidt for karikerede. Jeg synes samtalerne mellem Lille Bi og drengen Charlie virkede noget voksent af en4-årig dreng og det synes jeg ødelagde det lidt. Jeg kunne helt klart bedst lide bogens midte. Jeg kunne godt tænke mig, at der var mere af Andrews karakter – synes det var spændende hvad der kom frem om ham. Episoden i parken, hvor Charlie blev væk, kan jeg ikke helt bestemme mig til, hvad jeg synes om. Den blev ligesom determinerende for resten af Lille Bis skæbne. Men alt i alt synes jeg dog, det var en interessant bog, som også gav stof til eftertanke.
Godt at høre at du samlet set havde en god læseoplevelse Ditte :) Åh ja, den parkscene altså. Der var jeg lige ved at gå ud af mit gode skind over at Lawrence og Sarah havde hovedet så meget under armen, at de end ikke overvejer, at de ikke skal sætte den illegale flygtning til at tilkalde politiet. Æv, hvor blev jeg ærgerlig dér. Men det var nok også meget menneskeligt (omend snotdumt) og jeg kunne egentlig også godt lide bogen for at have alle fejl og mangler med… Knus Emily
Hvad kunne I godt lide?
Jeg kunne godt li’ at selve historien var aktuel, og at historierne som lille Bi fortalte, var godt skrevet og fortalt på en sjovere måde, da hun ændrede på synsvinklerne Starten var meget spændende, da det hele tiden handlede om “hvad der skete på stranden”. Den fik også en til at tænke over, hvordan vi som mennesker har forskellige vinkler på, hvordan vi klare problemer, hvordan vi snyder systemet.
2.Var der noget der irriterede jer?
Det irriterede mig at Sarah er så opsat på at kende Lille Bis historier, selvom hun bliver advaret. Og at hun har lavet så meget rod i sit liv, fordi hun havde så store forventninger. Men på en måde viser hun måske også, hvordan vi som mennesker altid skál igennem noget, og at det ikke altid skal være perfekt. Lawrence Irriterede mig ved at han var så anmassende, ved bare at dukke op, fordi Andrew var død, når han også selv havde en familie at tænke på. Selvom han insisterede på at han ville Sarah hendes bedste.
3.Har bogen ændret jeres syn på flygtninge?
Mit syn på flygtninge har ikke ændret sig, men det har synet på hvordan vi håndtere dem på. Sarah som egentlig bare vil hjælpe, selvom hun kun kan hjælpe en. Og Lawrence som bare vil overlade dem til systemet, og ikke selv vil have en mening om dem. Og Lille Charlie som ikke ved hvem der er de onde eller de gode.
Sikke nogle gode betragtninger, mange tak for at du har lyst til at dele :)
Og jeg er helt enig mht Lawrence, har var virkelig en kæmpe røv, men det var på sin vis også en del af bogens præmis, at den viste mennesker som de er – på godt og ondt – men uden at gøre sig til dommer.
Og god verden kunne deles op i gode og onde à la Charlie, så ville alting være lidt nemmere… Klem Emily
Jeg synes også at det var en spændende, og samtidig meget letlæselig bog.
Jeg synes dog at Charlie skiftede mellem at være enormt reflekteret til at snakke babysprog, måske fordi han skulle udfylde lidt forskellige roller i romanen, som om at forfatteren ikke helt havde besluttet sig for hvor gammelt et barn han er. Det er en lille detalje, men noget der forstyrrede og forvirrede mig en del gennem bogen.
Hej Nanna. Super betragtning ift Charlie (og dejligt du havde en god oplevelse generelt), det kan jeg sagtens følge dig i. For ja, han kom både med nogle med nogle spot on pointer og samtidig var han også med til at gøre alting værre et par gange med sin uvidenhed (hvilket selvfølgelig er helt fair når man kun er 4 år gammel). Men måske det også er lidt sådan børn er? Kommer med nogle sandheder, men er stadig så nye i verden at de også fejler (uden at være klar over det) og ikke kan forstå sammenhænge? Kh. Emily