Der er mange juletraditioner og typer af julebagværk, som jeg er glad for. Men jeg tror næsten at Luciadag er noget af det ved december, jeg allerbedst kan lide. På den svenske manér med optog tidligt om morgenen og lusekatter – eller mere mundret luciaboller – til forstås.
Min svenske veninde, Josefin, havde bagt de bedste luciaboller til os i søndags. Formet som snurrer og fyldt med remonce. Et hedt tip hvis man vil have lusekatter deluxe.
Ps. Min opskrift på luciaboller lige her.
Da jeg var barn, vækkede min mor mig altid ekstra tidligt d. 13. december og så så vi det svenske Lucia-optog i fjernsynet. Der var noget helt særligt over at sidde dér en tidlig, mørk decembermorgen med stearinlys og spise morgenmad sammen, mens vi kiggede på det smukke optog.
Og jeg gør det stadig. Således var jeg også tidligt oppe i morges, men er man gået glip af det, kan man se det her.
Åh – jeg er også altid blevet vækket tidligt om morgenen den 13. december for at se Lucia på SVT, og troede næsten, jeg var den eneste der kendte til det. Der er i alle tilfælde aldrig nogle, der har vidst hvad søren jeg har snakket om, når jeg har fortalt om det. Skønt at høre, at den hyggelige tradition er lidt bredere!
Jeg har således også brugt dagen på at spise en masse lussekatte med rigelige mængder tandsmør på og hørt smukke svenske sangstemmer!
God Lucia-aften!
Tandsmør og Sverige for the win og jeg er ligeledes glad for at høre at jeg ikke er den eneste Lucia-fan :) Kram E
hvor ser de lækre ud. Nu har jeg jagtet safran rundt i Århus men har ikke kunne opstøve det i dag, så det må blive til næste år at jeg bager de lækre lusekatte. :0)) smil Lene
Ih sikke noget! Ønsker dig en dejlig Lucia og december alligevel søde Lene :) Kh. Emily