High waisted happiness

Jeg har brugt majoriteten af min dag til en spændende negleworkshop med essie, hvor jeg fik lov at blive klogere på og nørde et af mine yndlingsemner hele dagen, selv forestå en lille præsentation for mine kollegaer fra de nordiske lande og så var jeg tilmed så heldig at få mig en farlig flot manicure af et af mine negleidoler (jo jo sådan et kan man altså godt have ;)).

Mere om både hende, den særlige manicure og de gode ting jeg har lært i dag – og som jeg glæder mig til at dele med jer – i morgen. Jeg er nemlig blot hjemme at vende for en kort bemærkning, inden jeg skal ud at spise middag med essie-holdet om lidt.

Og så endda i højtaljede jeans hvilket er ret nyt for mig. Men en af mine veninder havde talt meget varmt om Levi’s Wedgie model, så da jeg faldt over den på udsalg i går måtte det prøves. Og om end noget uvant så tror jeg sørme, jeg er fan. Også selvom jeg lidt føler, at jeg ligner min far i slutfirserne/starthalvfemserne…

Hav en dejlig aften <3

(Visited 4.673 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

30 Kommentarer

  1. Hej Emily. Du kommer til at elske dine høj taljede jeans. :) de gør altså bare et eller andet og fremhæver ens former og talje så fint. God aften. Kh. Tanja

    1. Ja de kan et eller andet. Altså udover at mase en på maven ;) Tak og i lige måde, knus Emily

  2. Du ser altså brandgodt ud, kvinde! Jeg tænkte på, om du ville skrive et opdateret indlæg til, hvordan du får dit hår til at se så sundt og voluminøst ud? :)

    1. Hej Julie, tak hvor er du rar. Det kan du tro, det er der også flere andre der har efterspurgt, så det er vist ved at være på tide :) Knus Emily

  3. For nogle måneder siden købte jeg også højtaljede jeans i sort. Og jeg har ikke et sekund fortrudt! Det er rart at kunne proppe mavedellen ned i buksen, hvor der er trygt og varmt ;)
    Desuden ser det altid hamrende godt ud, når man propper skjorten i buksen, sådan som du også har gjort. Tillykke med dit udsalgsfund!

    // http://www.jannifromtheblog.dk

    1. Hahaha…. elsker den betragtning! :D Og ja, fandt ud af at det vist er vejen frem, når man styler dem. Tak :)

  4. Uh, men pas nu på med at tage højtaljet på ud at spise! Der findes næppe noget værre first world problem for os kvinder, end at være ude at spise fantastisk mad, men være ude af stand til at klemme en bid mere ned, fordi bukser lige pludselig strammer om maven, haha ;)

    Knus
    // http://www.moonlitmadness.dk

  5. Hvor er du fin!
    Og hvor har du fundet levis wedige på udsalg?! har allerede et par, men kunne i den grad godt bruge flere ;)

  6. Du har en langvideregående uddanelse, jeg forstår virkelig ikke at et af dine yndlingsemner er neglelak og at du fylder en blogpost om højtaljede jeans. Det er ikke tænkt som en kritik, mere som en nysgerrig undren. Du er virkelig en unik person med en stor kontaktflade, men er nu salgssøjle for noget så intetsigende som neglelak. Altså, folk må da gerne købe det og gå med det, men at kalde det sit yndlingsemne og gå til særlige events, tupperware-festen er godt nok tæt på.
    Har du ikke lyst til at gøre noget betydningsfuldt, ikke så meget med din blog, men med dig selv og de muligheder du har opbygget for dig selv?

    1. Hej Trine, det er for mig det der er hele charmen ved mit univers her. At der er plads til bøger, debatorienterede indlæg som det der lige har været om graviditet, gennemarbejde interviews og reportager som venindebogsserien, opskrifter og guides, men også alle de små ting der betager og begejstrer mig lige nu og her. Og hvad jeg også bruger mine dage på. Så som neglelak. Der er ét blandt mange yndlingsemner, som jeg beskæftiger mig med og har lyst til at dele med jer. For mig er det både virkelig meningsfuldt og betydningsfuldt at levere underholdning og inspiration til tusindevis af mennesker hver dag. Og så synes jeg ikke at neglelak er intetsigende, eller tøj for den sags skyld. Og begge dele har været faste emner på bloggen siden dens spæde start. Det tøj eller den neglelak, den enkelte tager på, afspejler, hvem de er eller gerne vil være, og det vi sådan generelt som masse tager på for tiden, afspejler, hvordan vi ser verden. Det er da vildt spændende. Jeg laver mange forskellige ting ved siden af bloggen, ligesom jeg sikkert også kommer til at lave alt muligt andet fremover, men jeg elsker virkelig også det jeg laver her og er så stolt over det jeg har opbygget, interaktionen med læserne og diversiteten i indholdet ligeså. Så det kommer jeg nok primært til at bruge mit krudt på både nu og fremover. Det er altså betydningsfuldt nok for mig. Kh. Emily

  7. Jeg vil lige kommentere i forhold til den kommentar du har fået længere oppe omkring din uddannelse og platform. Jeg er selv “langt uddannet” og jeg hopper faktisk for det meste alle dine venindebøger, lange interviews osv. over, fordi jeg bruger blogverdenen som mit lille frirum hvor jeg kan få korte, inspirerende og hyggelige indlæg. Herunder er neglelak, hår og tøj også yndlingsemner. Jeg synes det er fint at gøre lidt ekstra ud af de små detaljer og jeg synes det er dumt at sige at man skal bruge sin intellekt hele tiden bare fordi man har den og har en platform. Man må vel også engang imellem bare gå op i (for samfundet) små ligegyldige ting og bare nyde det?? Det har jeg i hvert fald tænkt mig at blive ved med, og jeg håber du bliver ved med at skrive om det. ??

    1. Dejligt at høre Christina og ved også at mange, mange andre læsere har det lige sådan, så du kan tro at jeg fortsætter med alt det ‘lette’ også :) Kram og tak for pip

    1. Tak Susanne :) Den er fra Rebecca Minkoff, men er fra sidste sæson, men måske den stadig er at finde på udsalg. Klem Emily

  8. Hej Emily,
    Bruger du et specielt krøllejern, eller laver du dine fine krøller med et glattejern?

    Mvh Nanna

    PS. Jeg har også en lang videregående uddannelse, men det gør mig ikke for fin til at læse om neglelakker. Det ville sgu blive lidt kedeligt, hvis vi kun kunne tale om dybe emner ;-)

    1. Hej Nanna, her har jeg faktisk bare sat håret op i en knold mens det var fugtigt og så får det automatisk fald/krøl. SÅ nemt. Har vist det på Snap et par gange, men må vist hellere se at få lavet en indlæg om metoden :)
      Kram Emily
      Ps. Tak <3