Jeg har brugt majoriteten af min dag til en spændende negleworkshop med essie, hvor jeg fik lov at blive klogere på og nørde et af mine yndlingsemner hele dagen, selv forestå en lille præsentation for mine kollegaer fra de nordiske lande og så var jeg tilmed så heldig at få mig en farlig flot manicure af et af mine negleidoler (jo jo sådan et kan man altså godt have ;)).
Mere om både hende, den særlige manicure og de gode ting jeg har lært i dag – og som jeg glæder mig til at dele med jer – i morgen. Jeg er nemlig blot hjemme at vende for en kort bemærkning, inden jeg skal ud at spise middag med essie-holdet om lidt.
Og så endda i højtaljede jeans hvilket er ret nyt for mig. Men en af mine veninder havde talt meget varmt om Levi’s Wedgie model, så da jeg faldt over den på udsalg i går måtte det prøves. Og om end noget uvant så tror jeg sørme, jeg er fan. Også selvom jeg lidt føler, at jeg ligner min far i slutfirserne/starthalvfemserne…
Hav en dejlig aften <3