Glædelig fastelavn!
Jeg håber I har haft en hyggelig dag og at I har husket at spise masser af fastelavnsboller?
I anledning af dagen kommer her et indslag, hvor jeg har jeg klædt mig lidt ekstra fint på (ud?) og er blevet sminket til den store guldmedalje som til La Perlas modeshow for et par uger siden, der bød på det smukkeste, dramatiske look med blomme-/vinfarvede læber eller øjne skabt af stjernemakeupartist Erin Parsons.
Da jeg var i New York fik jeg nemlig mulighed for at få lagt makeup af dygtige, danske Marie Thomsen, der netop havde været på Parsons backstage-team af Maybelline makeupartister til førnævnte show et par dage for inden. Sådan en mulighed ville jeg ikke lade passere og jeg valgte at lade Marie genskabe looket med de auberginefarvede, sodede øjne. Et ret vildt look og langt fra min sædvanlige comfort zone, når det kommer til sminke, men jeg faldt for, hvordan der leges med både farver, teksturer og produkter (læbestift, -blyant og -gloss på øjet). Anderledes, flot og sjovt.
Og selvom det var vovet og vildt, kunne jeg godt finde på at prøve kræfter med det selv, næste gang jeg skal til fest, for resultatet viste sig at spille flot sammen med min øjenfarve.
Trin-for-trin guiden til øjne à la La Perla AW17 finder i nedenfor, hvis I også har lyst til at lege med catwalk-makeup derhjemme. I så fald god fornøjelse :)
Alle anvendte produkter er fra Maybelline.
1. Læg læbeblyanten Color Sensational Lip Liner i farven ‘Plum Sensation’ på den bevægelige del af øjenlåget. Forestil dig, at det lægges på i et C eller en halvmåne, som ligger på ‘ryggen’, dvs. opad i hver side af låget som en lille skål. Ton farven opefter til globelinien. Læg også lidt under øjet og ton ud, så der ikke er en hård kant.
2. Læg Expert Wear Eyeshadow i ‘Fierce Fuchsia’ på hele låget (start i midten) samt lidt forneden og ton igen udefter.
3. Påfør Eye Studio Lasting Drama Waterproof Gel Pencil i ‘Sleek Onyx’ på den våde vippekant (også foroven) og imellem vipperne.
4. Påfør masser af The Colossal Big Shot Mascara.
5. Børst og sæt brynene med Eye Studio Brow Drama i ‘Transparent’
6. Dup læbestiften Color Sensational the Loaded Bolds i ‘Midnight Merlot’ på øjenlåget med fingeren eller en pensel. Start på midten af øjenlåget og dup udefter, ton evt. ud med en pensel.
7. Afslut med at duppe lippgloss’en Lip Studio Shine Shot Lip Topcoat på øjenlåget for ekstra intensitet, shine og iøjnefaldende effekt.