{Feriesættet}
Oh la la for en god skiferie i sidste uge altså. Og det på trods af knækket tand, liiidt for høje temperaturer (regn alle dage) og en skulder der røg af led (ikke min). For på plussiden var der nyfalden puddersne, når man kom op i højderne, friskbagte croissanter hver morgen og familiehygge til den helt store guldmedalje. Det vil bl.a. sige lange frokoster på bjerget, en dødspændende og nerverpirrende bowlingturnering, spilaftener inklusiv pandekagebagning og god tid i liften og om middagsbordet til at tale om alt og intet. Foruden masser af skiløb selvfølgelig.
Denne uge er af den mere sædvanlige slags og jeg ser primært frem til at nusse om mit bjerg af vasketøj og hængepartier. Og til min yndlingsbabys 1 års fødselsdag og navngivningsfest i weekenden ej at forglemme. Hvad giver man sådan en lille fyr mon?
Jeg håber, I også får en god uge <3
{Bedste følelse}
{Husk at kigge op}
{Gedeostsalat der (næsten) var værd at knække en tand for}
{Ham her <3 Husk at se ham speake X-games på DR3 i denne uge :D}
{Torvet i Samoëns. Hyggeligste alpelandsby!}
{Hvorfor er der ikke bjerge i Danmark?}