{Penny chiller}
Tilbage på pinden efter den bedste weekend længe. Fredag aften bød på Copenhagen Dox (vi så filmen om Dries van Noten), middagsdate med Nikolaj, et smut forbi en housewarming og afslutningsvis et afsnit Sopranos i sengen. Jeg faldt i søvn halvvejs som altid. Lørdag var tur med Penny, bryllup og reception, middag med søde damer og alt for mange drinks.
Jævnført sidste punkt blev søndag således i tømmermændenes tjeneste, altså lave/tænke så lidt som muligt, kombineret med at spise så mange treats som muligt: Croissant, langtur med hundepigen og Mutti, pomfritekspedition, isekspedition (årets første fra Ismageriet), pizza og meget, meget tidligt i seng.
NU er jeg klar til en ny, god uge, med blod på både bryllupsplanlægnings- og arbejdstanden.
Jeg håber, at I også får en glimrende mandag og uge <3
Ps. Jeg er en kende bagud i kommentarfeltet. Det retter jeg op på senere i dag :)
{Smoothie bowls til to. Er stadig ved at prøve at overbevise min kæreste}
{Perfekte til at peppe ‘tee og jeans’-uniformen lidt op}
{I læsekøen}
{Kontor-selfie i glad trøje}
{Bedste croissant fra Alimentari til søndagens tømmermænd}
{Mere mussehund. Der tydeligvis poserer}