{Mine to}
Sidste uge var skæppeskøn. Intet mindre. Og weekenden i særdeleshed. Fuld af vennetid og ikke mindst skovturstid og forårsnydning.
Og bryllupsbrikker der så småt falder på plads.
Et højdepunkt blandt mange, var da jeg søndag formiddag for første gang hoppede op på en høj kasse til træning. Et såkaldt box jump. Det har jeg været ræd for i umindelige tider, men nu lykkedes det. Takket være god coaching fra crossfit-haj/veninde. Hobbitbenene kunne godt både sætte af og hoppe så højt. Og jeg smadrede ikke mine skinneben, som ventet. Et mikroskopisk skridt (hop) for menneskeheden, men kæmpestort for mig.
Således føler jeg mig klar til at erobre en ny uge. For hvis jeg kan hoppe 61 cm op i luften og lande på en kasse, hvad kan det så ikke blive til? ;)
Jeg håber, at I også får en god uge fuld af højdepunkter <3
{Is på kokosmælk på repeat om aftenen i weekenden. YUM!}
{Bedste sommerduft fra Jo Malone. Strand og hav og sol}
{Brunsviger til Mies surprise-fødselsdag i lørdags. Elsker fødselsdage hos fynboer!}
{Sofamus}
{Bland-selv-slik hos Malene Birger}
{Set til pressedag. Overflødigheds-bowle. Skoene <3}