HAPPINESS IS HOMEMADE
Selvom man er en jahat og prøver at tage det meste muntert, så betyder det jo ikke, at alting altid er fuldstændig fjong. Ugens op- og nedture.
Ned:
At lugte af sved under armene. Sådan rigtigt. På frikadellemåden. Jeg bruger ikke antiperspirant, så det er en mulighed og det sker således af og til. Heldigvis sjældent, men altid ubelejligt. Eksempelvis når man står i lufthavnen, på vej på ferie og skal være mange timer undervejs.
Når man bliver irriteret på sine forældre (over nærmest ingenting) og lader det skinne igennem. Hvorfor har man altid kortest lunte overfor dem, der fortjener den længste?
Op:
At jeg er ved at være blevet ret sej til at stå på ski. Der er stadig masser at lære, men jeg ligner ikke en “dødsbegynder” længere ;)
Træer der blomstrer og springer ud.
Croissant til morgenmad hver dag i en uge.
Smilerynker. Bedre statement end nogen Carpe Diem-tatovering. Eller La vie en rose host host…
