10 ting jeg vil lave i maj

Kom maj du søde milde! Og må du blive sød og i særdeleshed mild. Jeg ved godt at jeg slet ikke skal eller må klage, men så gør jeg det i stedet på jeres vegne: Giv os lige noget lækkert, lunt forårsvejr, tak ;)

For det kribler i alle tilfælde i mig, for alskens udendørs aktiviteter. Især vil jeg gerne gøre min altan forårsfin og -fiks, men med nattefrost (næsten) frem til nu, har det været et projekt, jeg har sat lidt i bero. NU skal det imidlertid være, ligesom jeg også har andre hyggelige ting på min månedsønskeliste for maj. Så det hele ikke bare går op i bryllupsplanlægning, træning og arbejde. Selvom de ting nu også er ret fornøjelige i min bog.

Ps. Flere 10 ting jeg vil lave i

Her er mine 10 ønsker for, hvad jeg gerne vil lave den kommende måned:

  1. Besøge Louisiana d. 18. maj, hvor forfatter og nobelpristager Orhan Pamuk, er inviteret til interview i Louisianas koncertsal.
  2. Tage forbi Gro Spiseri. Det kunne i øvrigt være lidt af en drømmelocation til et bryllup.
  3. Genoptage mit morgenbaderi i havnen. Jeg holdt ikke vinteren over, men nu er jeg klar til at hoppe i igen.
  4. Drikke te hos Flora Tehus i Store Kongensgade, der importerer teen direkte fra Kina og tilbyder teceremonier, hvor teen bliver brygget for én.
  5. Rejse til Florida. I næste uge. Og så er der ellers også dømt udrejseforbud frem til vores bryllupsrejse.
  6. Bikse en omgang Banana Chia Protein Bars sammen. Har tænkt på dem lige siden Adriana Lima, til et træningsevent jeg deltog i under modeugen i New York i vinter, fortalte at de var hendes yndlingssnack.
  7. Til søndagsmiddag på Madklubben, der fejrer 10-års fødselsdag.
  8. Lade sofa og fjernsyn passe sig selv og tage ud at cruise på longboard (altså skateboardversionen) efter aftensmaden.
  9. Se Malene Landgreens soloudstilling Artistic Reality på Kunstforeningen Gl. Strand.
  10. Til Distortion (31. maj – 4. juni).

Jeg GLÆDER mig til at høre jeres tilføjelser og hvad I går og drømmer om at bruge måneden på?

(Visited 5.030 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

22 Kommentarer

  1. Jeg drømmer også om sommervejr! Kom nu med nogle varmere dage :)
    Jeg skal bruge maj på at renovere hus, i hvert fald indtil turen går på bryllupsrejse til USA i slutningen af maj, så må håndværkerne klare den derfra!
    Så håber jeg virkeligt at vi kan få så godt vejr at vi kan få grillet, nu hvor vi bor i campingvogn i baghaven (ikke super awesome)!
    Derudover skal jeg ha’ fundet tid til nogle savnede veninder, som har lidt lidt for meget under de sidste måneders husprojekt ?
    Sidst vil jeg spise masser af koldskål! Det er ikke godt for noget, men gud hvor det smager af sommer ☀️

    God maj til dig Emily, skal vi ikke snart høre noget mere om dit forestående bryllup?

    1. Åh hvor lyder det spændende både med renovering og bryllupsrejse, håber I får en fantastisk tur!

      Jo mht mit bryllup, men vil heller ikke oversvømme bloggen helt. Men har du læst indlæggene fra denne uge. Der er der lidt bryllup. Men der kommer løbende mere :) Kram Emily

  2. Jeg er vild med de her indlæg, Emily. Jeg får altid set, hvor mange fine ting der faktisk sker i København – søndagsmiddag på Madklubben er hermed skrevet i kalenderen. Det er da et fantastisk arrangement.

  3. Årh, snyd med Florida. Jeg skulle også have været til Miami i næste uge, men det blev aflyst – i 11. time – da vi opdagede at der fortsat er zika-virus i området, og jeg er pt. knap 5 måneder henne (ikke en så heldig kombination…) Det må blive engang med baby :-)

  4. Sig lige til når vandet når ok grader igen på Bryggen. Bedste morgenaktivitet. Når altså ikke der er frost i luften længere.. ;)

  5. Jeg har tænkt over et spørgsmål, som jeg ikke håber du tager ilde op, for det er ikke sådan ment. Hjemme hos mig snakker vi meget om miljøet, og hvad vi hver især kan gøre for at passe på kloden og klima. Og jeg ved, at det også er noget du har i tankerne, fx mht kød. Vi havde for en måned siden 9 dages fri, som skulle bruges på ferie og vi brugte lang tid på at debattere, om vi kunne forsvare at rejse langt væk (fx til Goa) for kun at være der kort tid. Altså om alle de flyskift og al den brændstof var det værd eller om vi kunne finde noget tættere på. Det er virkelig ikke for at spille hellig, men for at give et eksempel. Jeg kom nemlig til at tænke på, hvilke tanker du gør dig om dine rejser ift. miljøet? Jeg synes nemlig selv, det er noget så svært at navigere i, fordi jeg også elsker at rejse, så jeg er oprigtigt nysgerrig på dine tanker.

    1. Hej Rosa, det gør jeg helt bestemt ikke og slet ikke når du spørger så pænt :)
      Det er noget jeg tænker en del over. Og især har gjort her på det sidste. Meget af rejseriet er en del af mit arbejde og selvom CO2-udslippet selvfølgelig ikke bliver mindre af den grund, så er en del af rejserne mere eller mindre obligatoriske. Alt er selvfølgeligt relativt.
      En anden håndfuld af mine rejser er på lige fod med en rejsejournalist og jeg tager afsted for at researche, både på egne vegne, men også så jeg kan videregive de bedste anbefalinger og steder til jer, således at I, hvis I skal samme sted hen, forhåbentlig kan få de bedst mulige oplevelser. Det er i alle tilfælde ønsket :)
      Når vi selv tager afsted indenfor Europa kører vi som regel.

      Men når det er sagt, så har jeg følgende plan for/aftale med mig selv i forhold til fremtidige rejser:
      – At jeg vælger alternativer til fly når det er muligt. Eksempelvis tager vi på bryllupsrejse i en autocamper. Glæder mig helt vildt!
      – At jeg vil forsøge at kombinere arbejdsrejserne med ferie, således at jeg er det pågældende sted i flere dage og slår flere fluer med et smæk.
      – At jeg altid vælger løsningen med færrest muligt stop – også selvom det er den dyreste løsning. Det tror jeg er et vigtigt punkt, som mange glemmer.
      – At jeg så vidt muligt flyver charter = fulde fly + direkte = den mest bæredygtige måde at flyve på.

      Klem Emily

  6. Dét lyder som gode planer! Jeg kunne nævne mange tinge, som jeg gerne ville lave i maj. Øverst på listen er at få de sidste sommerferiedetaljer omhandlende en yoga og surfertur-ferie til Marokko på plads. På listen er der også at købe årets første buket pæoner til lejligheden, spise årets første gammeldags isvaffel (med guf og hele svineriet!) og at gå i gang med at hækle et gulvtæppe til lejligheden!

    1. Se det var også gode punkter, er lidt misundelig på den Marokko-tur dér, håber det bliver fantastisk! Og tak for at minde mig om, at det snart er pæonsæson, yndlings <3 Klem Emily

  7. Dejlige Maj planer du har :-)
    Jeg drømmer bare om godt vejr, så jeg kan være i min skønne have :-)

    I øvrigt elsker jeg at følge med i dine tanker, dit liv og hvad du ellers skriver om på din blog, så tak fordi du vil dele med os andre!
    Kommer der mon snart et nyt indlæg om hår? – Altså gode råd, dine hårrutiner, anbefalinger mm. Er meget vild med din smukke hårpragt :-)

    1. Selv tak Trine, det var vel nok en sød kommentar, tak for at du læser med :)

      Krydser fingre for at du snart får godt vejr i haven. Det er i alle tilfælde flot i København i dag. Kram Emily

  8. Ej, de sorte sko er simpelthen så fine! Jeg går og leder efter det helt rigtige par a la valentinos tango (de er bare lidt over budget.. suk).
    Hvor har du købt dem på det øverste billede?
    Hilsen Anna

    1. Det var dejlige planer også. God læselyst og pøj pøj med træningen :) Kram Emily

  9. Maj byder på så mange dejlige ting for mit vedkommende.

    Mine tvillinger fyldte 6 år i går og de skal holde fest for deres venner i weekenden. Rejser til konfirmation i Danmark uden mand og børn i næste uge og tager min mor og tante med retur.
    Så tænker at vi skal på en del sightseeing og ellers tilbringe eftermiddagene efter at børnene kommer fra skole ved poolen.

    Og skal spise varmt hveder i DK sammen med mine forældre, bror og hans familie og tilmed min fætter som rejser helt fra New Zealand. Får helt sommerfugle i maven ☺️ Vi har ikke været sammen alle sammen siden min farmors 70 år fødselsdag som vi fejrede i Bangkok i ’92. Så det er ret stort.

    1. Åh ja det lyder som om det bliver en ganske særlig måned. Håber det bliver fantastisk med genforeningen. Mon ikke? Og især når der også er varme hveder på menuen :) Kram Emily

  10. Din liste giver mig helt lyst til at finde tid til en tur til København her i foråret – sikke nogle skønne punkter. Er også lidt misundelig på alle de rejser du er på i øjeblikket, selvom det hjalp lidt på min rejsetrang at bruge 8 dage i England her i april :-)

    – Jeg er lige kommet videre til den endelige prøve på fotojournalistik i Aarhus, så de næste 10 dage kommer det meste fritid til at gå med at tage billeder, skrive og gøre klar til prøve den 19. :-)

    – Derudover vil jeg gerne finde tid til at se gode venner, som er blevet lidt forsømt på det sidste. Weekendbesøg hos en god veninde og en fridag på fredag, hvor der skal spilles noget musik og (forhåbentlig) nydes noget forårsvejr.

    – Begynde at skate om eftermiddagen. Jeg har aldrig prøvet det før, men var ude for første gang i sidste uge og det er jo mega sjovt! Selvom jeg stadig er ret så klodset og langsom :-)

    – Bestille billet til Roskilde festival (glæder mig!) og begynde at planlægge camp, evt. frivilligt arbejde og ikke mindst hvad jeg skal høre – og spise!

    – Forhåbentlig kan jeg også nå at få sommerferien på plads, som bl.a. består af en tur til Barcelona hvor jeg skal besøge en veninde jeg lærte at kende da jeg boede i Paris :-)

    Og så skal jeg selvfølgelig nyde dejlige Aarhus, som altid.
    God maj <3

    1. Yay hvor sejt med fotojournalistik, krydser fingre for at du går hele vejen! :D Og ligeså med skateriet. Er glad for at jeg ikke er alene om at synes det er skægt, på trods af at jeg måske er liiiidt for gammel til at starte på den slags ;)
      Elsker i øvrigt at du også planlægger hvad du skal spise på Roskilde. Det er altså lige i min ånd <3 Kram Emily