Summer Shimmer

Glimmer på sko, i neglelak og på ting som fødselsdagskort og kuglepenne? I’m all in! Den mere finkornede og næsten usynlige shimmer derimod er en langt vanskeligere sag. For min part er den bestemt ønsket, omend på en underspillet måde, i highlighter og i nogle tilfælde øjenskygge, mens jeg slet ikke bryder mig om den i neglelak og læbestift.

Men hvad så med på kroppen?

Jeg kan virkelig godt lide idéen og har altid beundret kvinder (især sydpå), hvis solkyssede hud om sommeren reflekterede lyset smukt. Når man kom tæt på de her velplejede damer, med strålende hud på arme, bryst og ben, kunne man ane ganske små shimmerpartikler. Og i mindre heldige tilfælde nogle lidt større glimmerlignende flager (godt på sko, ikke på huden).

Jeg har prøvet en hel del af den slags bodylotions med lysreflekterende egenskaber og det har været lidt af en ulykkelig kærlighed. I nogle tilfælde følte jeg mig paneret i glimmer. Ikke et scenarie jeg efterstræbte. I andre var mængden og størrelsen af shimmeren fin, men farven var altid sølv eller perlemor og kom så alligevel til at se lidt for My Little Pony ud.

Men så kom mine venner hos Rudolph Care mig til undsætning. Deres shimmer har den helt rigtige størrelse, reflekterer lyset flot og så er den guldfarvet. Et lille strejf af guldstøv. Hvilket får ens hud til at se lækkert gyldenbrun ud og fremhæver den farve man har fået.

Og som om det ikke var herligt nok i sig selv, så har de blandet den med en af mine absolutte solcremefavoritter til kroppen (jeg bruger den også i ansigtet) OG i deres gode after sun, så man både kan se fin ud i solen om dagen og have smukt skinnende og gyldne lemmer, når man har plejet huden med after sun. 

Ser så pænt ud i udskæringen på kravebenene og på skuldre, arme og ben ikke mindst. Shimmer on!




(Visited 3.450 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

10 Kommentarer

    1. Det er en jeg købte på Bali i vinter, så tror desværre ikke den er sådan lige at støve op. Men ja, den bliver man lidt glad af at kigge på :) Kram E

  1. Hej Emily
    Brugte du denne på bryllupsdagen?
    Synes jeg læste noget om spraytan? Ville bare lige høre hvad dine erfaringer er i forhold til om det smitter af på kjolen??
    Hilsen en der er bleg og skal giftes om 3 uger ???

    1. Hej Benedicte. Jeg brugte lidt af aftersun’en på arme og udskæringen og ja, jeg fik en spraytan 3 dage før brylluppet og det gik fint med kjolen. MEN få lige lavet en test, der hvor du påtænker at få lavet spraytan et par uger inden. Både så I kan finde den rigtige nuance og så du netop kan teste hvornår/om det smitter af med en hvid tee eller andet (ikke brudekjolen ;)). Klem E

  2. Hej Emily

    Jeg har fundet den smukke bikini på nettet som du har på. Kender dog ikke mærket så er meget i tvivl om størrelsen. Hvordan synes du den er i størrelsen ? :)

    1. Jeg synes den er meget normal i str. Jeg har en xs i toppen og s i trusserne :) Klem E