Slow Content

Altså wow for en velkomst. Både her og i beskedindbakken på instagram. Tak for den og for den betænksomme omsorg ikke mindst.

Hvis I gerne ville give mig blod på blogtanden igen, så lykkedes det.

Og stof til eftertanke. Fordi så mange ønskede sig ‘Slow Content’. Enten i stedet for eller også som supplement til instagram, der efterhånden kan føles mere og mere hæsblæsende. Det oplever jeg også. Både som kreatør og følger.

Jeg skal lige regne ud, hvordan det løser sig i praksis, men jeg vil gerne give den både et skud og en skalle herinde igen.

Når både jeg og I har savnet mediet, så ville det jo være helt skørt, bare at lukke ned. Hvilket jeg ellers, ret skal være ret, havde overvejet. Sådan en gammel, tung blog er dyr at have liggende i serverplads m.m. Især hvis den ikke bliver brugt ;)

Men bruges skal den igen. Basta.

Og nu siger jeg det højt, for så forpligter det:

To gange om ugen kommer der atter nye indlæg.
Så kan jeg altså skrue op eller ned efter lyst og interesse, men tænker, det er et godt sted at starte.

Tak for jer og for hep og pep ♥︎

Ønsker jer en fortryllende uge, fuld af netop det.

Vi skrives ved snarest,

Kram

Seneste kommentarer
  • HelleVelkommen tilbage. Hvis det står til mig, lukker du aldrig bloggen. Virkelig. Jeg har fulgt ..
  • Emily SalomonÅåååh bliver HELT rørt. Tusind tusind tak <3 ..

Siden sidst

Altså hvordan bryder man lige tavsheden ovenpå, hvad der endte som en lige vel lang barselsorlov for nærværende blog?

Jeg havde tusinde (meget omfattende) muligheder oppe at vende og deraf gik der blot endnu længere tid, før end jeg fik taget hul på bylden. Så nu gør jeg det bare. Springer ud i det. Næsten som om intet var hændt.

Men det er der ellers. Sket meget. Både i min lillebitte andedam, men i særdeleshed i Verden. Skrækkelige krige fylder dagligt i mit baghoved. Måske også i dit.

Og vores medieforbrug har, in other (og meget mindre news) også ændret sig gevaldigt. Engang var Instagram et fjollested, som jeg slet ikke tog alvorligt, mens det nu er den primære platform, jeg udkommer på. Førhen var det omvendt. Og mens jeg ikke har lyst til at kalde bloggen for et fjollested, så er det nu et con amore-projekt. Eller det har jeg i alle tilfælde lyst til at det skal blive.

For det er nu engang (også) rar med et sted, man kan udkomme, som bare er ens eget. Hvor man ikke er underlagt algoritmens luner og ikke skal tænke over om folk ser ens indhold fordi man skriver særlige stednavne i Mellemøsten. Eller fordi der er for meget eller for lidt hud. Eller ansigt.

Og et sted hvor man kan boltre sig med mere tekst og flere billeder. Og (måske) have folks opmærksomhed i lidt længere tid <3

Men en lillebitte og ret så random statusopdatering siden sidst:

Alder siden sidst: 38 år (jo! at tænke sig. Var 24 da jeg startede bloggen)

Bedste bog jeg har læst siden sidst: Der er mange gode, men den bedste må næsten være Nadia Kløvedal Reichs “Det bedste man kan sige”.

Hårpleje siden sidst: Har lavet en del om i hårplejerutiner især efter jeg tabte halvdelen af mit hår efter Skippers fødsel og er nu blevet en del af Hair Oiling-sekten.

Slik siden sidst: Har aldrig rigtigt kunne lide mælkechokolade, men efter det var en craving under seneste graviditet er det kommet for at blive i mit slikskab

Foretrukne drink siden sidst: Er blevet mere og mere begejstret for vin (øj, det lyder forkert) og mindre forfalden til drinks. Vil helst bede om chablis.

Nye interesser siden sidst: Sidste forår købte jeg et drivhus og blev efterfølgende bidt af en gal gartner. Haveliv og -arbejde er nu ca. det bedste jeg ved udover mine børn.

Yndlingssang siden sidst: Er blevet overraskende glad for Taylor Swift på mine gamle dage og Christmas Tree Farm hørte jeg på repeat i en måned, men vender også altid tilbage til Dolly Partons Jolene.

Rum renoveret siden sidst: Køkkenet. Og det er blevet så godt, at jeg dagligt glædes. Skal gerne vise her og fortælle stolpe op og ned, hvis nogen vil lytte. Og således er vi færdige indvendigt.

Hvad der gør mig glad: Det er stadig hunde, kage, babyer og planter. Og aftenbakker og karbade.

Sår slikket siden sidst: To store. Og de er stadig ved at hele. Har aldrig rigtig fået bearbejdet chokket over Kurts sygdom, indlæggelser og operationer. Og oveni det fik jeg en efterfødselsreaktion, efter Skipper kom til verden. Måske endda en fødselsdepression. Jeg har ikke talt om det før, fordi jeg først nu er ved at forstå omfanget af det. Så i år skal jeg hele indersiden og finde en god psykolog at bearbejde begge dele med.

 

Verdens største kram til dig der (stadig) læser med. Håber, du har haft det godt (siden sidst) ♥︎

 

Foto: Christina Kayser O.

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon<3 ..
  • Emily SalomonDen er fra Sézane. Knus tilbage ..

Om selvfølelse, mom-hack no. 1, aftenbakker og blonder

 

De sidste fire plus år har jeg enten været gravid og/eller lige født et barn og/eller ammet. Alle tre ting er kropsfunktioner, jeg er SÅ uendeligt taknemmelig for, men som også har fyldt en hel del i mit eget selvbillede. Mest på en god måde, men nu har jeg altså også for alvor ramt et punkt, hvor jeg gerne vil gøre lidt ekstra for mig selv. Og min selvfølelse. Og selvforståelse ikke mindst. Bare være mig og gøre ting, der føles rart for mig. Også fordi der nu er mere tid og luft og mulighed for den slags.

Fra den dag jeg har født (begge gange), har jeg prioriteret to ting: At få børstet tænder og få mascara på – hver dag. Jeg ved godt, det kan lyde helt skørt og banalt. Og hvis man ikke har en lille (kolik)baby på armen og en 2,5-årig om benene, så lyder det nok heller ikke som nogen særlig bedrift. Men let me tell you, dét var der bestemt dage, hvor det var.

Men jeg gjorde det. Hver dag. Og det var min måde at sige til mig selv på, at jeg (også) var vigtig. Anerkende mig og gøre noget, der gjorde godt for min selvfølelse.

Og derfra kunne jeg bygge på. Altså de dage det var muligt. Gøre det, der fyldte min kop lidt op, så der var noget at hælde af til de andre. Et varmt bad. Øjenmasker. Te med mælk og honning og lydbog. 15 minutter på yogamåtten.

Og nu er jeg dér, hvor alle de ting er mulige næsten dagligt. Hvis altså jeg prioriterer og skaber plads til dem. Ja, faktisk er jeg dér hvor jeg om aftenen har den mest pragtfulde (og hellige!) times tid, som jeg dyrker. Med aftenbakke, serie eller bog – og af og til et karbad.

Og for nylig er jeg også kommet ud af de slaskede t-shirts og joggingtøjet og har skiftet det ud med lækre og smukke natkjoler med blonder. Her fra Hunkemöller, der laver så mange smukke af slagsen. Dét gør også noget ved selvfølelsen med sådan en silke natkjole skulle jeg hilse at sige. Men mere om det senere.

Satin natkjole med blonder, satin kimono med vide ærmer og fluffy hjemmesko.

Mit mom-hack no. 1

For først kommer her et tip, til hvordan du overhovedet kommer i gang med at skære lidt tid ud til dig selv i en dag fuld af cirkulært, og for det meste usynligt, men virkeligt vigtigt, omsorgsarbejde. Hvis du også er (nybagt) mor – eller bare vil i gang med at prioritere dig selv og udvise egenkærlighed – så læs med her:

Det har taget mig 36 år og to babyer at lære til fulde, men tricket er, at gøre det DU allerhelst vil og har brug for, når der er en pause. Eller lad mig lige omformulere det. For der er aldrig rigtigt en pause vel? Men når der er MULIGHED for at tage en pause (når baby sover lur eller lign), så tag den. Og brug den klogt.

Jeg har to vise veninder, der har lært mig, at man skal bruge hver eneste af babys lure på det, der står allerhøjest på ens prioritetsliste. Det kan være en varm kop kaffe og en serie, et bad, noget arbejde, et kapitel i en bog, strikketøj, træning osv. osv. Så i det sekund baby sover (det forudsætter selvfølgelig, at man har en baby, der sover selv, sådan en havde jeg ikke til at begynde med, men det er en anden historie), går man i gang med det. Ikke med punkt 10 eller 100 på listen. Punkt 1. Så ikke noget med lige at kigge lidt på vasketøjet eller scrolle lidt eller plukke et hår på hagen og tømme opvaskeren halvt først. For så er man garanteret at babyalarmen bimler, så snart man rent faktisk når til det man egentlig ville. Og det er så ufed en følelse. Skipper ekselerede i mange måneder med 20 minutters lure. Så takker også lidt ham for ikke bare at blive virkelig effektiv, men også for at lære at prioritere benhårdt. Og finde ud af, hvad der egentlig gav energi og overskud.

Så helt kort: Brug luren (eller en anden given mulighed for en lille pause i din dag) på det, der fylder dig op. Og start med at gøre det, så snart baby sover. Ikke nogen overspringshandlinger. Dem kan du altid lave senere i luren, hvis det er en lang én. 

Og så kommer det egentlige trick. For nu tænker du nok “jamen hvornår skal jeg så ordne alt det andet?”. Jamen det skal du, når baby er vågen. At kigge på/være med til at tømme opvaskemaskine eller vaske tøj eller handle eller hvad det nu måtte være er mere end glimrende babyunderholdning. Især når de er lidt større. At se på mor være i bad, mens man ligger på et tæppe eller sidder i en skråstol har også fungeret prima her.

Så i stedet for det gamle råd med “sov, når baby sover” (hvilket er et godt, men for de fleste umuligt råd), så er mit råd “fiks ting, når baby er vågen”. Inddrag barnet, fortæl dem, hvad du gør. Gør det til en leg. Selvom det af og til kribler i mine fingre, så kunne jeg ikke drømme om at rydde op, mens Skipper sover. Dér vil jeg arbejde, læse, dyrke pilates, gå en tur (med ham selvfølgelig) eller bare kigge ind i væggen i 10 minutter, hvis det er der behovet er den dag. Fylde min egen kop op.

Selvfølelse 2.0

I den seneste tid, kan jeg virkelig mærke, at mine skuldre har sænket sig. For nu er vi ikke længere dér, hvor det er en bedrift at få børstet tænder dagligt. Eller få mascara på. Nu er det meste muligt for det meste. Og med få udfald er alt i en god, lille rutine.

Til den hører “aftenbakken”. Måske I er stødt på den, hvis I følger mig på Instagram

Aftenbakken er nydelse, selvforkælelse og -omsorg. En lille ø af rarhed og genopladning efter puttetid, hvis man har små børn. Fordi den mere navnkundige morgenbakke sjældent er en mulighed. Og fordi man godt lige kan have brug for lidt benzin og nydning og afkobling, inden man selv skal sove. Men man må altså også hellere end gerne lave aftenbakke, selvom man ikke har små børn.

Det er en god måde at sige farvel og tak til dagen. Og få ro på inden sengetid.

Man kan fylde sin aftenbakke med lige det man lyster, som gør en glad og bringer nydelse. Det kan være godter, ord, levende lys, strikketøj, rugbrødsmadder, varm te, kølig vin, blomster, ansigstolie, neglelak, røgelse eller noget helt andet. Eller lidt af det hele. Man kan se tv, mens man nyder sin aftenbakke. Eller høre musik. Være helt stille. Man kan også dele sin aftenbakke med en, man kan lide.

Og så kan man tage noget rart og smukt (nat)tøj på, mens man aftenbakker den. Det er min nyeste tilføjelse til ritualet. Som sætter prikken over i’et på selvfølelsen. Her er det den fineste natkjole med blonder og en matchende kimono med de smukkeste ærmer. Begge dele fra Hunkemöller, der har et mere end lækkert udvalg af natkjoler og deslige.

Det gør heller ikke noget, at min mand ser på mig med lidt andre øjne, når den forvaskede tee er skiftet ud med blonder. Men det er nu altså allermest for mig selv. Og det gør godt.

Satin natkjole med blonder, satin kimono med vide ærmer og fluffy hjemmesko.

Seneste kommentarer
  • AnnaHej, jeg skal vist kigge mere rundt på din blog. Lækre billeder og skøn farve ..
  • MarikkaSådan et fint indlæg og noget jeg vil forsøge at efterleve nu hvor lillebror snart ..

We made it

I går, over en hyggelig familiemiddag hos mine forældre, kiggede Nikolaj og jeg hinanden i øjnene og udbrød nærmest i kor “Vi klarede den”. Og kunne ikke lade være med både at smile, skåle og high five. For nok har livet som forældre til to små, været drysset med masser af lykkestunder allerede (og mange knapt så lykkelige, men det har jeg vist allerede delt), men i går var det, som om vi nåede ikke bare en, men en helt masse milepæle på én gang. Og havde en gensidig fornemmelse af at kunne sænke skuldrene lidt.

Kurt slog øjnene op om morgenen, krøb op i sengen og over til Skipper, krammede ham og sagde: “Min bedste ven”. Og så var det, som om mit hjerte skulle briste og mit arbejde her på jorden var gjort. Senere på dagen kravlede Skipper rigtigt og for alvor. Han har taget tilløb i mange uger, men nu var det ægte kravleri. Og vores ellers powernappende baby sov 2 lure à hele 2 timer. Og sad i sin stol og spiste så fint og selv. Generelt er der kommet mere og mere ro på hans mave (det stoppede ikke fuldstændig med kolikken men har været en gradvis rejse efterhånden som hans tarmsystem er modnet op). Og jeg kan mærke hvordan overskuddet skyller ind over mig og jeg kan trække vejret friere.

Jeg har netop været alene hjemme med drengene i en uge og det er (med lidt uvurderlig hjælp fra farmor og mormor) gået over al forventning og har givet så meget selvtillid. Og ikke mindst utippet og vidunderlig tid med min store. Man kommer nemt til at dele sig lidt op, når der kommer en lille ny. Far har den store, mor har baby. I alle tilfælde hvis man ammer (og man har et kolikbarn, der er svært udfordret på dagslurene). Derfor har vi nogle dage levet lidt opdelt. Fordi det var nemmest. Og jeg har savnet min lille, store dreng på klods hold. Nu kan vi mere og mere være sammen allesammen. Jeg er så glad.

Der kommer helt sikkert perioder, hvor det går tilbage igen. I nat var eksempelvis ikke super. Men der kommer flere og flere åndehuller. Sidste uge var dagslurene bedre end nogensinde. Ikke dem alle. Overhovedet. Bevares. Men en hel del af dem. Mere ro over feltet og generelt bedre fodfæste. En generel oplevelse af, at vi er seje og nok skal klare den. Og sådan var det ikke for et par måneder siden. Har ikke tal på, hvor mange gange jeg i momentan afmagt har sagt “Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre”. Det har været øjebliksbilleder jovist. Og en time eller tyve minutter efter, har tingene været helt ok. Men der bliver altså færre og færre af de der små og store sammenbrud. Luften og overskuddet overtager. Og således bliver der forhåbentlig også mere tid til og mulighed for at være til stede på nærværende blog igen. Håber jeg.

For nylig blev jeg spurgt på Instagram, hvornår man vænner sig til at være mor til to. Med det samme og efter omtrent 7 måneder, ville være mit svar nu. For det er den oplevelse jeg har haft. Men set her på bagkant, så kan jeg se og mærke, at jeg først er landet i det for alvor nu. Og det lyder måske lidt hårdt at sige (og gør mig egentlig lidt ked af det), men det er også først nu, jeg rigtigt har den der vilde forelskelse i min baby, som jeg oplevede med Kurt nærmest fra dag 1. Altså der hvor man kan mærke det helt nede i maven. Jeg har passet på ham og elsket ham fra start, det er der ingen tvivl om, men nu, nu er er vi der. Det skyldes helt sikkert det lange forløb med kolik, refluks og alt hvad der fulgte med af mange lortebleer døgnet rundt, powernaps og afbrudt søvn for både mor og yngste søn. Men nu smiler og ler vi mere end vi græder. Ja faktisk græder vi slet ikke mere ♥︎

Foto: Alona Vibe.

Seneste kommentarer
  • CelenaMy babies (all boys) are now almost 18, 15 and 12 years old. My husband ..
  • Louise MajJeg har en på 6 og en på 3. Der er 2.7 år imellem dem. ..

Mine favoritter

10 ting at gøre inden sommeren går på hæld

Det er ingen hemmelighed, at jeg er efterårsfan om en hals og mens jeg allerede har efterårslisterne liggende parat, så er der også noget særligt bittersødt over denne årstidsovergang. For jeg kan også godt lide sommer. Og denne har været særligt rar. Så I et forsøg på at vinke pænt farvel til den/vride det sidste ud af den, så er her en lille ‘farvel til sommeren’-liste med 10 hyggelige, små ting jeg skal gøre den næste uges tid.

  • Spis en vaffelis med 3 kugler.
  • Bade i havet. Temperaturen er helt vidunderlig lige nu.
  • Spise morgenmad i haven.
  • Plukke en grøftekantsbuket.
  • Grille og nyde Indian summer på terrassen.
  • Nyde, at det nu (nogle dage) er tid til det perfekte outfit (imo): Striktrøje og bare ben.
  • Plante høstanemoner (de er billige nu) og både nyde dem nu og glædes over at de (forhåbentlig) kommer igen næste år.
  • Drikke et glas vin på terrassen og høre Lana del Rey, når børnene er puttet. Og være helt melankolsk, sentimental og taknemmelig.
  • Ligge på græsplanen og kigge op på skyerne. Allerhelst sammen med Kurt. Måske vi kan se en sky, der ligner en dinosaurus.
  • Spise aftensmad på stranden.

Har I noget, I skal nå, inden sommeren går på hæld?

 

 

Seneste kommentarer
  • KarinaHej. Elsker din blog. Efteråret består for mit vedkommende i at få lavet mere på ..
  • Emily SalomonÅH! Tak for at dele den kommentar. Og alle tanker og kærlighed til din mormor ..

Augustønsker

Intentioner og ønsker. I august vil jeg…

  • Drikke kaffe hver morgen, kigge lykkeligt ned i den i 5 sekunder inden. Aldrig har den smagt bedre. Er træt fordi hedebølge og baby.
  • Planlægge have og hvad der skal ske i den næste år. Baby-steps. Men vil gerne sætte en syrenbusk i efteråret og der er også andre ting, man med rette kan planlægge og overveje nu. Og så eksekvere i efteråret og nyde godt af næste år.
  • Opsige alle de abonnementer på apps og deslige, jeg ikke bruger længere. Tænker der ligger en solid månedlig besparelse dér.
  • På frokostdate med Nikolaj (og Skipper).
  • Læse bare ét af de magasiner, jeg i overmod havde indkøbt til ferien i juli.
  • Træne og bevæge mig dedikeret mindst 20 minutter hver anden dag. Lidt har også ret og gør en stor forskel, har jeg fundet ud af.
  • Gense Call me by your name. Det har jeg haft lyst til længe. Og så kommer det næsten til at føles som om, vi har været på sommerferie i Italien.
  • Starte til svømning med Kurt. Solotid og plask med mit lille vandbarn.

Jeg ser især frem til…

  • At høste frugt i vores have og nyde de lune sensommeraftener på stranden og terrassen. Samler, sylter og gemmer sommerminder til en kold vinteraften. Både bogstaveligt talt og i overført betydning.

Månedens (drømme)outfit…
… alt uden gylp. Denne her hvide skjorte (reklamelink) er min ven for tiden og kan bruges over en top, som den er eller bundet sammen forneden for sommerligt look og føler den redder mig nærmest dagligt. Ammevenlig og nogenlunde smart på en og samme tid.

Jeg skal spise…
… alt indenfor rækkevidde. Er SÅ sulten, når jeg ammer. Craver især ting med romsmag. Altå ikke cocktails, men snøfler, romkugler osv. Må lave de her træstammer asap.

Det skal jeg lytte til…
… Hostesaft for sjælen af Maise Njor og Mette Lisby. Hyggeligste samtalebog med kloge og finurlige betragtninger. Er ikke enig hele tiden, men det behøver man jo heller ikke være. Det er ofte dér, det er spændende.

Det skal jeg se…
Better Things på HBO. Havde helt glemt den serie, men genfandt den tilfældigvis for lidt siden og blev glad over at opdage en helt ny sæson. Elsker Pamela Adlon. Og så ser jeg Black Bird på Apple med Nik. Så spændende.

Jeg skal læse…
Pigedyr af Cecilie Lind. Perfekt format til manglende læsetid.

Månedens drøm…
… at sove 5 timers sammenhængende, uforstyrret søvn. 4 er det magiske tal er jeg kommet frem til, så drømmer stort og ønsker mig 5.

Jeg er taknemmelig over…
… at bo hvor vi gør. Der har været savn og det har bestemt været en overgang, men nu giver det så meget mening. Er glad for, at det trods alt ikke tog længere tid at falde til.

… kaffe.

… at være grundglad. Kan godt være jeg er træt. Men jeg er træt og glad og så går det meste.

Jeg gider ikke...
… at pakkeposten udelukkende banker på, lige som jeg har knappet et barn på brystet. Er det en slags naturlov?

… brokke mig over manglende søvn. Ikke fordi jeg ikke kunne (og også kommer til det, ret skal være ret), men det hjælper ikke (mig) at give det energi og tid. Føler mig friskere og gladere, når jeg ikke fokuserer på det og i stedet giver plads til noget, jeg bedre kan kontrollere og som løfter mig.

 

Seneste kommentarer
  • Emily SalomonSmart! ..
  • LinetteFlexlevering med post nord og fast fuldmagt til GLS. Vi har en billig hyndeboks i ..

Slow Dance

Der går lidt (meget!) længere mellem blogindlæggene herinde, end jeg havde tænkt mig. Men med kolikbaby (der heldigvis, 7-9-13, endelig har det bedre) er det ikke alt, eller faktisk meget lidt, der kan forløbe efter mit hovede. I forsommeren rendte jeg også ind i to gange galoperende halsbetændelse med to ugers mellemrum (sikkert min krops måde at sige på, at den var ved at være i knæ) og følte mig således lidt slået tilbage til start, lige som der ellers var kommet en my ro på.

Inden det lyder som den længste undskyldning, vil jeg i stedet ile til formålet med indlægget her. Noget jeg tænker en del over og forsøger at huske mig selv på (måske fordi det egentlig falder mig lidt svært): At der ikke er noget som helst, jeg skal nå i år. Altså udover at yde omsorg for det lille menneske, som jeg fødte for lidt over 3 måneder siden. Nå, ja og ham jeg fødte for 3 år siden. Og mig selv. Iltmasken på først selv og man kan ikke hælde fra en tom kop og alt det der. Og måske deres far og kærligheden os imellem, også skal prioriteres i ny og næ. Men alt derudover er flødeskum og glimmer, prikker over i’erne.

For: Jeg skal ikke nå noget. Jeg messer mottoet ‘hver ting til sin tid’. For jeg behøver ikke renovere køkken, få en god forretningsidé og udleve den eller på anden vis gøre karriere, gøre tip top rent, luge i mit jordbærbed (både bogstaveligt talt og i overført betydning), se alle jeg kender, få mavemuskler tilbage, udgive et blogindlæg om dagen eller hvad det nu ellers kan være. Altså, det er dejligt hvis det sker, men også helt, helt ok, hvis fokus og (manglende) overskud bliver lagt et andet sted. Jeg tænker og håber, jeg skal blive ret så gammel. Så mon ikke jeg når det hele. Hvis jeg da vil.

Og mon ikke det er helt dejligt at slow dance sig gennem denne søde, sprøde og sårbare periode med en lille baby.

For mig er svaret JO.

Også selv om jeg af og til skal minde mig selv om, at det er helt ok, at leve helt langsomt ♥︎

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon<3 lige tilbage ..
  • Emily SalomonSikke en god idé. Den er fra Petite Knit <3 Kram og god barsel ..

Bøger