Favoritlooks fra modeugen

Måske det er mere nærliggende, at bekymre sig om, hvad man skal tage på i den sæson, der står for døren. Og det er bestemt heller ikke uinteressant. Overhovedet. Men lige nu skal det handle om, hvad der gerne må flytte ind i mit skab til næste forår og sommer ikke mindst. Ja, ja der er længe til, men man kan jo altid drømme lidt. Og spare op og planlægge.

Hermed mine favoritlooks fra nogle af de shows jeg overværede i sidste uge, da den københavnske modeuge løb af stablen.

Ps. Det hele var ikke kun fryd, gammen og smukt tøj. Måske det er på tide at de danske brands viser lidt større holdånd?

Drømmekjole og bukser fra Stine Goya. Smukkeste astronomiske print.

Endnu en Stine Goya-drøm. Så er jeg sikker på, hvad jeg skal have på til næste års sommerbryllupper.

Toppen, bukserne (omend jeg skal have dem lagt en kilometer op), bæltet, øreringene. Det hele. Ja tak.

Jeg er long time By Malene Birger fan og bliver himmelhenrykt, når mit yndlingsbrand bare bliver bedre og bedre.

Også By Malene Birger. Den nederdel altså. Endnu en at bogmærke til næste års bryllupper og fester. Nem at dresse både op som her og ned som her. Og læg lige mærke til sko og taske også!

Flere striber. Her hos Munthe. Bolchestribet kjole (er faktisk lidt i tvivl om det både er en top og en kjole/forklæde) og ditto bukser. Vil gerne have hele molevitten og både bruge det sammen og hver for sig, mikset med noget mere neutralt.

Mere Munthe. Er helt syg med gult for tiden og hvis det holder til næste forår, så skal denne nederdel flytte ind hos mig. Vanvittigt smuk og iøjnefaldende. Formentlig ville jeg kombinere den med en sort eller hvid top (eller en tee med print, surprise) for et lidt mere afdæmpet look.

Fint fra Lovechild. Stylingen leder måske tankerne lidt hen på Yvonne fra Olsenbanden, men jeg skal bestemt have fingrene i både den fine badedragt (åh så glæder man sig helt til næste års sommerferie) og de højtaljede bukser og både bruge det sammen for masser af 70’er vibes, men også hver for sig. Bukserne er vanvittigt elegante og kan snildt vikariere eller gøre det ud for en smuk nederdel.

Er helt betaget af dette print. Er blevet mere end lun på lilla (efter aldrig at have ejet noget i den farve) efter jeg købte denne kjole og hvis affæren holder ved, må der mere lilla til næste sommer. Evt. i form af en asymmetrisk kjole fra Lovechild.

Sidste men bestemt ikke mindst, er denne florlette mintdrøm fra Elaine Hersby på min ønskeseddel til næste forår. Tager nok en kjole eller noget skægt under, men er helt vild med dens lethed. Den havde også en vanvittigt smuk, åben ryg. 

Foto: Helle Moos og egne

(Visited 3.297 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

6 Kommentarer

  1. De to kjoler fra Stine Goya er simpelthen så smukke! Og så kom jeg altså lidt til at grine af “gult for tuden” ;)

  2. Nederdelen fra By Malene Birger er sååå pæn? Linket til den virkede fint i går, men nu virker det ikke længere – nederdelen er væk i shoppen??