Velkommen med hjem til mig og for første gang (i alle tilfælde med mig selv som afsender) i levende billeder. Det har været så skægt at lave og mens der er masser at lære og forbedre på og jeg ikke er heeeelt tryg ved det endnu (bær over med mig), så føles det dejligt også at kunne lave indhold der er mere … ja, levende.
Jeg kommer løbende til at poste lidt mere videoindhold fra nu af og mens jeg tipper om noget af det her, så kommer noget af det også kun til at køre på min Youtube-kanal, så dér er I meget velkomne til at abonnere også, hvis I vil have heads up om nye videoer. Og gøre mig glad ♥
Næste lille film i rækken er en guide til, hvordan jeg styler mig hår og laver bløde fald – helt uden stylingredskaber eller -produkter. Stay tuned :)
Videoen er filmet og klippet af Liv Kastrup.