Bar Huîtres

Den er så fjollet, denne her clutch, men jeg vidste at jeg måtte eje den, så snart jeg så den. Den er sådan en rar lille mønsterbryder, der stikker lidt ud i hverdagsuniformen. Således at den evige yndlingskombination af jeans og læderjakke bliver fornyet en anelse. Og tilsat støvler i blå velour, bliver der også et drys glam rock over det (er stadig lidt høj på Stones fra forleden) og så skal der ikke så meget mere til, for at løfte det hele fra det meget sædvanlige til det lidt særlige.

Og apropos jakken, der er i ruskind, så har den lidt en krank skæbne til min polterabend. En eller anden, host host, har spildt granatæbleshots/Grøn Gajol ud over den. Og det ser ærlig talt ikke så smart ud… Jeg har prøvet med almindeligt viskelæder, ruskindsviskelæder og diverse børster til formålet, men kan ikke få det af. Hvis I har husmoderlige tips til den slags pletfjerning, er jeg mere end taknemmelig. Elsker den jakke og det er ikke helt rimeligt, hvad ‘nogen’ har udsat den for.

Note to self: Lad være med at tage ruskindsjakke på til polter!

Reklamelinks:

Jakke | Anine Bing
Slå-om-bluse | Ganni
Jeans | Levi’s
Støvler | Ivylee Copenhagen
Clutch | Clare V.
Solbriller | Karen Walker

(Visited 2.758 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

18 Kommentarer

  1. Hej søde Emily. Hvordan er den Levis model i str? Har 26 i en højtaljet model der fra men den er jo Skinny modsat den du har på? Jeg er 170 cm og du er jo vidst ikke helt så høj:) så hvilken str skal jeg mon vælge. Er de lidt stumpede i modellen også ? Kh. Tanja

    1. De er nemlig stumpede i modellen (bare ikke til mig ;), jeg har dem i en 26 og er normalt en 27 i de fleste andre jeans, så gå evt. en størrelse ned. Klem Emily

  2. Prøv at spørge i en læder-pelsforretning (altså sådan et sted de ikke sælger andet).
    Spildte engang dressing på en skindjakke, og fik det efter en flink ekspedients råd af med et læder-rensemiddel.

  3. Nøj, for et rockersejt outfit!! Elsker især skoene og bukserne :-) Må jeg spørge hvilken størrelse du har bukserne i? Synes altid det er så svært at købe bukser online, så det er lidt nemmere hvis man har noget at forholde sig til :-)

    1. Tak ♡ Det kan du tro. Har dem i en 26. Synes de er lidt store i str. er normalt en 27. Klem Emily

  4. Nu ved jeg ikke hvor krads pletten er, men i Bianco har vi noget der hedder en combi cleaner som jeg personligt bruger til ALT. Den er virkelig god og helt klart forsøget værd, hvis du spørger mig :-)

  5. Hej søde Emily. Prøv med en sortfarvet ruskindsmousse (tror det er en mousse – eller en creme..) fra skomageren. Har en fra skomageren på Værnedamsvej. Det har virkelig gjort godt for mine stakkels ruskindsballerinaer, det blev udsat for noget tilsvarende.