Mens jeg har været knapt så heldig med helbredet, så har vi til gengæld været umådeligt heldige med både vejret og maden herovre. Høj sol og hedebølge over hele linjen med undtagelse af de første par dage og selvom restaurantbesøgene har været noget mere sparsomme end planlagt, så har de været helt vildt gode. Bl.a. hos De Maria i morges hvor billedet nedenfor er fra. Mad der nærer både krop og sjæl. Og øjne og hud. Jeg fik den lækreste, cremede kokoschiagrød, banana bread, pocheret æg og avocado (ja, ja er en kende sulten, efter ikke at have spist i 5 dage). Ren guf også på den indvendige skønhedskonto.
Og apropos skønhedskonto, så har jeg med på rejsen (og til morgenmad tydeligvis ;)) også Biotherms helt nye Aquasource serum og creme, der er mit grundlag for en pæn, strålende og fugtmættet hud. Se med i videoen nedenfor og så glæder jeg mig til at fortælle jer mere om de to banditter og hvordan jeg bruger dem, henover de næste par uger :)
Især Aquasource Aura Concentrate serum, er jeg vildt glad for og den har været guld værd mod udtørret hud på flyveturen og i New Yorks varme gader. For selvom jeg har brug for en lidt lettere creme og serum, når det er varmt, så er fugt, fugt og atter fugt stadig vejen til pæn hud med masser af glød.
Og til en pæn makeup, hvis man er til det.
Når dagen starter med god morgenmad til indersiden og god fugt til ydersiden. Hurra!

