Mine sko selvfølgelig. Som i mine egne sko, jeg selv har designet. Har lidt af et ‘pinch me’-moment, hver morgen, når jeg stikker fødderne i dem. For jeg har gået med dem dagligt siden lanceringen, kun afbrudt af et par dage i sneakers hist og her. Kan melde at de er virkelig behagelige (phew, det var også meningen, men man ved jo aldrig) og at jeg bestemt ikke er blevet træt af dem endnu. Tvært imod. De kommer til at følge trofast med hele sommeren og det tidlige efterår med.
Sikke en proces det har været at skabe dem. Skæg, lærerig, spændende og udfordrende.
Fra allerførste møde med Flattered for næsten et år siden, over en tur til Stockholm i vinter for at rette til og vælge materialer, siden til Alicante for at besøge fabrikken, se skoene blive til og skyde kampagnebillederne og sidst men ikke mindst lanceringen i starten af denne måned.
Et års arbejde, mange, mange mails og møder og så kan man stå der, med sine egne ‘tøfler’ på. Så må man gerne føle sig lidt stolt. Og det gør mig endnu mere stolt, når jeg ser jer gå med skoene og tagge mig ikke mindst. Håber I er lige så glade for dem, som jeg er ♥
I Stockholm hos Flattered sidste år, til korrektur og materialevalg.
I Spanien i april i år, hvor jeg besøgte fabrikken og prøvede kræfter med skomageri.
Kære Emily
Har lige bestilt et par gule og glæder mig så meget til at “overforbruge” dem hele sommeren til forskellige outfits :-)
Et ønske herfra kunne være nogle forslag til en bikini til sommerens ferie sydpå og gerne nogle, hvor det kan lade sig gøre at boltre sig i bølgerne – med andre ord ikke en “stå bikini”, der “flytter sig” alt for meget, når der skal svømmes og leges i bølgerne :-)))) God sommer til dig og dine <3
Jaaaaa, håber du bliver kæmpeglad for dem :D
Jeg tror desværre ikke jeg når at lave et bikiniindlæg, inden jeg selv drager på ferie, men så du dette indlæg: http://emilysalomon.dk/2018/05/31/weekly-wanted-66/ Rigtig god sommer lige tilbage <3 Stort knus E
Dødlækre sko du har fået designet dig der. Går selv lidt med tankerne om de gule. Nøj hvor er de pæne ?
Og apropos pæne ting, hvor er din fine hvidternet kjole fra på det første billede? ☺️
De er også min favorit sammen med dem i Zebra :) Kjolen er fra Stella Nova. Knus Emily