Perler og pandehår

Så skete det. Pandehåret. Og det endte heldigvis meget lykkeligt (synes jeg selv) og nu forstår jeg slet ikke det lange tilløb. At jeg ikke bare gjorde det noget før. Tror jeg har overvejet det i et lille halvt år – også med jer som vidner. Herregud det er jo bare hår.

Noget andet nyt under solen er, at jeg er blevet fuldstændig forelsket i organiske barok ferskvandsperler efter at have stiftet bekendtskab med Ro Copenhagen, der laver smykker lige efter min næse; i de bedste ægte og ædle materialer, så det er smykker, man kan have hele livet igennem.

Smykker med en særlig historie og betydning, der kan følge en og som potentielt kan være med til at bringe personlige fortællinger og minder videre i generationer, når de går i arv. Det er fint.

Sådan er det også, når jeg åbner mit smykkeskrin og når jeg kigger på de smykker, jeg går med dagligt. Der knytter sig dejlige minder om personer, jeg holder af og oplevelser, jeg har haft, til de smykker. Det er som små amuletter, der indkapsler min historie.

Smykkerne her i indlægget var blot til låns og er fra den nye Fryd-kollektion fra Ro Copenhagen. Men næste gang, der sker noget særligt herhjemme, noget der skal fejres eller på anden vis markeres og være med til at skabe nye historier, så ved jeg godt, hvad jeg ønsker mig eller vil forære mig selv: Den smukke perleørering eller den yndige signetring med et hjerte af små diamanter.

Og så kan jeg måske ønske mig perlehalskæden i julegave ;)

Bag Ro Copenhagen står designeren Helle Leiberg Nissen og navnet henviser til den oplevelse Helle har, når hun laver smykker: Ro.

Alle smykkerne er i 18 karat rød- eller hvidguld og de fineste diamanter, ædelsten og ferskvandsperler.

Vidste I i øvrigt, at smykker i rene, ædle metaller er noget af det mest bæredygtige, når det kommer til accessories? Fordi rent guld (eller sølv, hvis det er tilfældet) enten netop går i arv eller også bliver brugt på ny og smeltet om. Det samme gælder for ædelsten, diamanter og perler. Fordi det kan holde nærmest for evigt både i værdi, men også fordi det er slidstærke materialer, der blot bliver smukkere ved brug, kommer de aldrig ud af kredsløbet igen. For ingen smider ægte guld eller sølv ud, som det ellers kan være tilfældet med smykker, der eksempelvis er forgyldt og dermed også sværere at genanvende.

(Visited 5.361 times, 5 visits today)

Skriv en kommentar

14 Kommentarer

    1. Ja ikke? Synes også de er helt fortryllende og elsker at det er smykker der holder. Kram E

  1. Du ser simpelthen så sød ud med det pandehår!

    Og så er jeg vildt imponeret over, hvordan du kan lære Penny gå på dine fødder!!!?? :-D
    Jeg har godt nok en meget lærenem cocker spaniel her. Han kan “ligge død”, “hente mine hjemmesko” og gå i “ottetaller” Men at gå på mine fødder – det kan han bare ikke finde ud af.

    Har du et godt tip??? :-)

    http://www.bydianawi.com

  2. Jeg kan huske sidst hvor vi begge havde pandehår.. vi brugte en evighed på at sætte det hver morgen;-) Tror det må have været da vi skulle konfirmeres? Det vækker gode minder frem;-) Kram Zandra

    1. Haha… du har SÅ ret. Britney Spears-pandehåret med masser af lak i ;) Stort kram lige tilbage