Billede herfra
Jeg er heldig at have en helt igennem pragtfuld – og egentlig ret broget – flok af veninder, som jeg beundrer hver især. Og respekterer, ser op til og (selvfølgelig) holder ufatteligt meget af. Ja, faktisk elsker jeg dem og det siger jeg også til dem ved lejlighed og omvendt. Udtalt kærlighed skal man ikke være nærig med.
Og mens jeg kunne skrive en ode til hver og en af dem, (måske jeg skulle gøre det over tid) så er det særligt én veninde, der dukkede op i mine tanker i dag. Ja, faktisk har jeg tænkt på hende indtil flere gange på det seneste, for hvor beundringsværdig jeg synes hun er. Hun er ikke bare en stor inspiration for mig og et pejlemærke i forhold til at turde gøre tingene på sin egen måde og sætte spørgsmålstegn ved ‘normen’. Eller for hvordan hun er god til både at tage fat, men også slappe af. Hvordan hun favner og rummer sine børn i alle situationer. Og en masse andet for den sags skyld.
Nej, det jeg vil fremhæve nu, er hvor ualmindeligt dygtig hun er til IKKE at brokke sig.
For at være helt ærlig, tror jeg ikke, hun tænker over det selv. Jeg tror, hun er så dygtig til (for det meste) at se glasset som halvt fuldt og til at lade det ligegyldige være og fokusere på det væsentlige. Ikke at det er så let endda. Og det er givetvis nogle ‘muskler’ der er trænet og styrket over tid, men hun er for mig et pragtfuldt eksempel på, hvordan man er glæden (ja, måske ligefrem lykken) et skridt nærmere, når man lader være med at fokusere på alt det, man IKKE har.
Og nu tænker I måske, at hun slet og ret intet har at brokke sig over? For så er det jo en smal sag at lade være. Og nuvel, hun har en sød kæreste, to dejlige drenge og et udmærket, men også udfordrende job i det offentlige. Men det kender jeg nu altså mange der har (eller tilsvarende) og de brokker sig alligevel. Og længes og vil have noget andet eller mere end det de har.
Men nu til det konkrete eksempel: Veninden her bor i en lille københavnerlejlighed på fjerde sal. Det var til at begynde med en to-værelses, men nu er der soveværelse ovenpå i et nedlagt loftrum. Men ‘badeværelset’ er det oprindelige bak-ind-toilet. Altså sådan et hvor man står over/i/på toilettet og bruser sig. Hun har to små børn under 3 år, der er ingen elevator i ejendommen og når der skal vaskes tøj (det skal der unægteligt en del med to blebørn), så foregår det i vaskekælderen i gården. Alle indkøb, børn der skal op og ned og vasketøj, skrald osv. osv. skal altså fra fjerde sal eller omvendt. Og jeg har ALDRIG hørt hende brokke sig bare den mindste smule over det. Til gengæld bliver hun vildt glad, hvis man tager skraldet med ned, når man går.
Lige akkurat ovenstående scenarie, eller nedskalerede versioner af det, er det jeg kender allerflest, der brokker sig over. Og tro mig, jeg synes det er helt fair. Jeg har stor respekt og forståelse for, hvor bikset det kan være at få hverdagslogistikken med små børn til at hænge sammen. Og at det bogstaveligt talt kan redde dagen(e) med elevator, lidt mere plads eller en vaskemaskine indenfor rækkevidde. Men derfor synes jeg altså stadig det er ualmindeligt inspirerende, fedt og beundringsværdigt, med denne her veninde, der har så taknemmelig og fin en tilgang til det hele. Også fordi det livssyn strækker sig langt ud over boligsituation og afstand til vaskemaskiner. Dette her er bare et konkret eksempel, som de fleste kan sætte sig ind i. Et eksempel på, at vi jo egentlig selv bestemmer, hvad vi retter vores energi mod.
Og en god reminder om at lykken også kan findes dér. Oppe under taget i en lille lejlighed på Nørrebro. Uden vaskesøjle eller samtalebadeværelse.
Har I en veninde, I ser op til eller beundrer for en særlig egenskab?
Jeg kan genkende det så meget det der med taknemmeligheden/fraværet af brok. Noget af det mest u-tiltrækkende er mennesker, der slet ikke selv ved, hvor godt de har det. Især hvis man har dem mistænkt for, at de aldrig ville kunne blive glade, uanset hvordan verden så så ud. Det er så vanvittigt drænende, når brok bliver en slags baggrundsmusik til alt, hvad man foretager sig. Jeg går heller ikke ind for det der positiv-tyranni, hvor alt negativt er tabu, men for pokker.. Lev nu lidt på lyserødt. Det klæder de fleste.
Jeg siger i øvrigt altid, når en af børnene kaster en masse op eller sådan noget, at vi er meget heldige at have vores egen vaskemaskine ;)
Det er jeg faktisk enig i. For ja, det er altså (overraskende) ofte dem, der ikke har så meget at brokke sig over, der brokker løs. Og også enig mht positiv-tyranniet, det skal selvfølgelig ikke være sådan at man ikke må være ked eller utilfreds, det er vi alle og det er trods alt ikke altid lige let at ‘look on the bright side of life’, men ja lidt mere lyserød brille, især til brokkehovederne, dét er godt.
SEJT at du husker at være taknemmelig over din vaskemaskine. Sådan! <3
Jeg ELSKER dig Emily❤️ Så er det sagt! Jeg for tit optur over dine indlæg og har lyst til at skråle “for fanden emilyyyy jeg elskeer dig hurra for dig” udover min altan😂du har selv sagt at det skal man ikke være nærig med så tænkte jeg det skal jeg da skrive ned til dig🤗🥰
Åh hvor er du sød <3 Kæmpe kram E
Når man nu kender dig, så ved man jo godt hvem det er du taler om, og hvor er det dejligt at du skriver det! For kæmpe hurra for hverdagens tilfredse helte, der ikke brokker og klager over alt, dejligt at have sådan een som veninde og at du værdsætter det!♥️👏🏼
Ja, hun er en gutterkvinde og den slags fortjener opmærksomhed og at blive hyldet. Hverdagens tilfredse helte, den kan jeg godt lide :) Kram
Troede lige det var hende på billedet, for hende kender jeg da ;) men dejligt at blive inspireret af ens veninder!
Åh, dét havde ellers også været en sej veninde ;) Ja, det er intet mindre end herligt! Klem E
Jeg har et nyopstartet venskab/bekendtskab med en, jeg allerede ser op til. Vi mødtes igennem vores børn til noget babyaktivitet og så har vi set hinanden privat et par gange siden. Hun er rigtig dygtig til at huske på, at hvis man ikke har noget pænt at sige om nogen, så skal man bare lade være at sige noget. Et konkret eksempel: der gik en anden på holdet, som ingen af os følte den vilde forbindelse med og vi fik ikke rigtig noget ud af hendes samvær og stillede os begge undrende over for hendes profession stillet over for, hvordan hun er med sin baby. Og kommer jeg lige til at sige et eller andet eller hun selv også kommer til, for den sags skyld, så er hun god til at stoppe mig/sig selv/samtalen og sige, at man skal ikke tale “ondt” om nogen, for karma rammer bare. Dét, synes jeg, er beundringsværdigt – og så har det gjort mig opmærksom på, at jeg måske selv liiidt for godt kan lide det her med at “løbe med sladder” og det er egentlig rart at få pillet lidt fra.
https://nouw.com/satinawandel
Hun lyder da mega sej, hende kan jeg godt forstå du ser op til. Og hvor dejligt at du føler dig inspireret til at få pillet lidt ved sladrevanen, det tror jeg du bliver glad for. Kram til dig og din veninde
Virkelig godt indlæg, der giver stof til eftertanke! Simpelthen så rigtigt at man skal lade være med at brokke sig unødigt og fokusere på de gode ting. ✨ Og også en god påmindelse om at man skal huske at fortælle sine dejlige veninder hvor meget man holder af dem 🌸
Er så glad for at det er det, du læser ud af det <3 Og selvfølgelig må man sige det, hvis noget er unfair eller træls, men det er fandme også sejt, hvis man kan undgå alt for meget hverdagsbrok <3 Kram E