I samarbejde med Luxaflex gardiner.

Vi har boet i vores lejlighed i mere end 3 år. Altså sammen. Nikolaj boede her inden, men så kom jeg og invaderede det hele med ting, planter, dims og nips. Fandt lige det her indlæg, fra da jeg lige var rykket ind, her var noget mere … ahem … spartansk? Haha ;)

Allerede den gang kiggede vi på gardiner. For gardiner måtte der jo til. Især når der er planter og ting og dims. Så er gardiner altså en underlig ting at mangle.

Og så ville det være rart at kunne skærme for solen, der på gode dage brager lige ind, men også for at man kunne bestemme lidt over, hvornår folk kunne kigge ind. Vi bor nemlig i lidt af et akvarie med kæmpestore vinduer fra gulv til loft i begge ender af det store, åbne rum, der både er stue, spisestue og køkken. Ja, de er ikke bare fra gulv til loft, de udgør faktisk hele væggen i begge sider. Og sådan nogle er ikke så nemme at finde præfabrikerede gardiner til, skulle jeg hilse at sige. I alle tilfælde ikke, hvis man ikke er til lameller eller andet der kan trækkes for fra siden. Og det syntes jeg ville være lidt synd her, fordi det tager lidt af den lyse, åbne fornemmelse, som vi jo trods alt var vilde med, men bare gerne ville kunne kontrollere efter behov og lys.

Jeg er ikke fan af ‘halvvejsløsninger’. Altså sådan nogle hvor man køber noget midlertidigt, indtil man finder eller har råd til det rigtige. Så vi ventede og ledte. Og så skete der det, der er faren ved ikke at bryde sig om halvvejsløsninger; Der gik så lang tid, at vi til sidst vænnede os til at leve uden gardiner. Vi lod være med at se fjernsyn på sommeraftener, når solen stod lige ind i skærmen, lod alle vinduer stå pivåbne fra maj til oktober, fordi der blev temmeligt varmt i ‘drivhuset’ og så dækkede vi os pænt til på vej til og fra badet om morgenen.

Men så kom verdens bedste sommer sidste år. Og vi måtte erkende, at endnu en sommer (lad os håbe den kommende bliver bare halvt så pragtfuld) uden gardiner simpelthen ville være for dumt. Samtidig besluttede vi, at blive boende i mindst to år. Vi er slet og ret for glade for at bo her på ‘Bryggen’ og jeg er altså ikke klar til at sige farvel til byen (endnu), så husdrømmene er sat lidt på pause. Hvilket helt ærligt passer mig storartet. Der sker rigeligt nyt nu, og jeg er blevet så glad for at gøre en ting ad gangen (under punktet “Jeg gider ikke…”).

Og således virkede det ikke helt skørt, at gå i krig med den helt rigtige gardinløsning. Vi skulle blive og det var ok, at gøre lidt ekstra ud af indretningen, så her blev hyggeligere og pænere. Gardinerne blev første skud på stammen af en række små indretningstiltag, der har haft en stor effekt. Skal nok vise jer resten i et eget indlæg snart.

Der var ikke nogen nem gardinløsning til de store vinduespartier, der har alt andet end standardmål. Slet ikke efter jeg havde fået ind i hovedet, at jeg ville have foldegardiner. Det er egentlig lidt old school med sådan nogle og vist nok ikke gardinmode for tiden (har ladet mig fortælle af gardinkyndige, at folk primært får den slags, man trækker for fra siden eller plisségardiner), men jeg havde bare et billede inde i hovedet af at foldegardiner ville være helt rigtigt hos os. Og nogle lette og luftige nogle, så vi stadig kunne nyde alt lyset, men bare skærme en smule. Og så skulle de kunne trækkes helt op til loftet, så vi stadig havde fornemmelsen af de store, åbne flader, når og hvis det var det vi ville.

Ja, ja jeg ved godt, at det her er en meget lang smøre, men måske nogle af jer, har lige så mange gardinkvaler og -krav som vi havde. Og synes det med gardiner er en lige så svær indretningsnød at knække, som jeg gjorde.

Vi allierede os med Luxaflex, der laver snart sagt alle gardintyper efter mål og ønske. Også foldegardiner. Materiale, farve og tykkelse, kan man stort set selv vælge, blandt masser og atter masser af stoftyper. Vi gik efter lyse, transparente gardiner, der selvfølgelig også skulle være i et Oekotex-materiale.

Gardinkonsulenten fik os i tillæg overbevist om, at vi skulle have PowerView, altså motoriserede gardiner, i stedet for nogle man selv trækker op og ned. Først syntes jeg lidt det var fråds, men det er simpelthen så rart og virkelig smart, at jeg kan sidde ude i byen og via en app trække gardinerne fra eller for derhjemme. Kald mig bare gammel, men bliver stadig lidt benovet over, at den slags er en mulighed. Vi har også timet dem, så de kører op på et bestemt tidspunkt om morgenen og ned igen om aftenen. De kan styres både via fjernbetjening og app og jeg må erkende, at jeg er mindst lige så glad for den funktion, som jeg er for hvor pænt, jeg synes stue og køkkenalrum er blevet.

Det er som om gardinerne er den lille, og så alligevel ret store, detalje som binder det hele sammen.