Majønsker

 

Intentioner og ønsker. I maj vil jeg…

  • Gå ture med Penny i skoven og nyde alt det lysegrønne.
  • Til Copenhagen Rosé Festival. Ja, ja who am I kidding, men hvis ikke jeg var gravid, så skulle jeg!
  • På Louisiana at se Pipilotti Rist bl.a.
  • Brygge ekstrakt til iskaffe.
  • Have vasket vores store marokkanske uldtæppe i stuen. Det går ikke at gøre selv, men har fået det vasket ude for et par år siden og det fungerede upåklageligt.
  • Bage foccacia. Er inde i en pizza/foccacia/pannini-fase og synes især foccacia er smarte at have med ud på picnic, skovtur og deslige.
  • Dyrke mere yoga. Er kommet lidt ud af min ellers gode yogarutine og min krop (og mit hovede trænger). Som minimum lave lidt preggo-yoga og stræk hjemme hver anden dag.
  • Heartland Festival.
  • I sommerhus. Inklusiv sommerhusmorgenmad som på billedet.
  • Forære mig selv pæoner. Smukkeste, mest velduftende blomster og i sæson nu.
  • Til Helsingborg på weekend med min Drømmemand. Prøver at flette en masse små ture og særlige stunder ind her inden baby.

Jeg ser især frem til…

  • ELLE Style Awards. Synes det er skægt at dresse helt op og gå i galla-modus for en aften.
  • En tur til Irland i starten af måneden at opleve den smukke natur. Har aldrig været på de kanter før, men har store forventninger.

Månedens outfit…
… jeg bor i denne her buksedragt for tiden.

Jeg skal spise…
… de første danske jordbær og nye kartofler. Og tebirkes. Stadig lidt af en graviditetsfavorit, der altså slår min almindelige yndling, croissanten, med hestelængder i disse tider.

Det skal jeg lytte til…
… jeg har playlisten French Chill på repeat og den fungerer altså upåklageligt og bliver i så godt humør af den. Især god som baggrundsmusik til arbejde eller når man har gæster.

Det skal jeg se…
Game of Thrones på HBO! Jeg sad helt ude på kanten af sofaen i mandags og jeg ved lige præcis, hvad jeg skal lave de følgende mandage. SÅ spændende hvordan det hele ender, men også lidt trist at det snart er slut. Føler jeg er blevet voksen med den serie. Og så skal jeg også – i en helt anden boldgade – se Our Planet på Netflix. Smukkeste naturdokumentar om vores vidunderlige planet og hvorfor vi skal sætte alt ind på at bevare den.

Jeg skal læse…
… Helle Erobreren af Anders Morgenthaler og Marie Louise Tuxen og Rige menneskers problemer af Kevin Kwan. Sidstnævnte er 3. og sidste bind i Crazy Rich Asians-trilogien og jeg må altså indrømme at jeg er hooked at det er min guilty-læse-pleasure.

Månedens drøm…
… at sidde på fortovscafé og dele en flaske rosé med en veninde. Det får lov at blive ved drømmen. Men måske jeg kan lave en kompromisløsning, hvor jeg får et kvart glas og veninden får resten.

… at se border collier på job, når jeg skal til Irland. Forestiller mig, at det vrimler med får og hyrdehunde derovre, så håber at kunne opleve det ved selvsyn.

Jeg er taknemmelig over…
… hvor søde folk (især andre kvinder) er til at rose, heppe og komplimentere i forbindelse med graviditet. Synes virkelig der er en ‘kvinde er kvinde bedst’-ånd over det, som jeg værdsætter.

Jeg gider ikke...
… vaske tøj. Synes det er den kedeligste af alle huspligter.

(Visited 3.965 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

19 Kommentarer

  1. Bare lige et tip: lad vær med at se afsnit to af Our Planet … der er nogle forfærdeligt skrækkelige scener med og jeg har endnu mareridt og ondt i maven. Og jeg kan normalt godt tåle at se dyrebabyer der bliver spist af rovdyr osv.
    Kh en fellow gravid der er meget følsom:)

    1. Årh jeg er SÅ enig. Min kæreste tænkte også at det kunne være en super hyggelig ting at se sammen, men da en dyreunge blev jagtet af rovdyr sad gråden i halsen og mit bryst begyndte at løbe……. Nogle gange er det bare lidt kikset at være så gravid…. vi kunne heldigvis grine af det, men jeg ville nok vælge at vente med at se mere til baby er kommet ud..

      Kh Maria

      1. Tak for tippet piger. Men omvendt er jeg jo også vildt nysgerrig nu. Ej, jeg venter med afsnit to og så nøjes jeg med de andre for nu. Kram til jer og bulerne <3

        1. Bare lige for at skabe endnu mere suspense ;) Jeg synes klart “det med hvalrosserne” var værst – så frygteligt! Det med dyreungerne tog jeg mere som en del af naturen, men jeg er heller ikke gravid :)

  2. Bare en lille info, du er kommet til at skrive 1. april frem for maj i overskriften af brødteksten <3
    "Intentioner og ønsker. I april vil jeg…"

  3. Hvor lyder det bare som en dejlig maj, du har i vente. Jeg er stor fan af at glædes over livet, nuet og de små dagligdagsdetaljer – krydderi i maden kan lige som krydderi på dagligdagen være den afgørende faktor for, om noget bare er helt fantastisk eller ganske ordinært. Jeg hepper altid på “fantastisk” og håber, at der drysser noget krydderi over mit nu såvel som andres <3

  4. Yndlingsindlæg!!
    Og jeg er vild med, at du “tør” skrive, at du vil drikke et kvart glas rosé. Det er så dejligt at læse. For det må man godt <3

    1. ♡ ja man må så. Men ja, folk kan godt blive lidt forargede, har jeg lagt mærke til. Og har pr. automatik allerede valgt muligheden fra på mine vegne inden jeg selv får sagt til eller fra. Jeg tror sammenlagt jeg har drukket 5 glas vin igennem min graviditet (fordelt på 6 måneder og altid kun som et kvart eller halvt af gangen) og jeg har NYDT det. Især fornemmelsen af at kunne skåle med og gøre det samme som andre. Stort knus E

  5. Vil du ikke komme med et tip til hvor man kan få vasket/renset sine tæpper? Og bliver de bløde og fine igen efter rens? ?Vi har nemlig et hvidt rya tæppe som er ved at være liiiidt nusset og trist at se på, og heller ikke så blødt som det plejede at være. Jeg er bare så bange for at sende det til et sted der ødelægger det. ?

  6. Kære Emily,

    Jeg elsker simpelthen din blog som er så dejligt meget i øjenhøjde og så ærlig og hyggelig. Dine indlæg er så fine og jeg elsker alle dine gode tips. Buksedragten – hvilken størrelse har du den i? Den er sørme fin! Desværre udsolgt i sort, men måske det også er på tide med noget andet end sort for mit vedkommende :-)

    Kh Julie

    1. Kære Julie,
      Sikke en flot ros, tak, tak tak ♡
      Jeg har den i en medium. Er normalt en small, men med graviditetsbryster så er jeg en størrelse større. Men hvis ikke man er vokset helt vildt andre steder, tror jeg snildt, man kan tage sin sædvanlige størrelse. Der er fint plads til maven. Kram E