Okay, det her er den skæggeste, vildeste og mest vanvittige bog, jeg længe har læst. Og helt ærligt, så åd jeg historien råt. Jo, jo det er gakket og usandsynligt. Og så alligevel ikke, for det nervepirrende og rablende, gakkede plot holder hele vejen. Synes jeg.
Berlingske Tidende var ikke enig og gav bogen bundkarakteren én stjerne. I Politiken fik den diplomatiske tre hjerter. I Jyllands-Posten blev den kaldt “halvsjov” og fik ligeledes tre stjerner. Weekendavisens anmelder (den ellers skrappe Lars Bukdahl) var til gengæld begejstret. Og det er jeg altså også. Måske jeg er alene (sammen med Lars), så derfor glæder jeg mig sådan til at høre, hvad I synes.
Jeg kunne altså ikke lade være med at knuselske uheldige/heldige, skøre Helle. Også selvom hun jo egentlig er en værre skurk og svindler. På trods af det vil man (jeg i alle tilfælde) hende det bedste, og jeg kunne ikke lade være med i mit stille sind, at heppe på hende. Nå, ja og krumme tæer, så jeg nærmest fik krampe i benene, fordi jeg var så bange for, at hun blev opdaget.
Det er altid lidt spændende, det der med et forfattermakkerpar. Det kan der både komme makværk og glimrende bøger ud af (ja, det kan der selvfølgelig også, når det blot er en forfatter). I dette tilfælde tror jeg bestemt, at det har været en styrke. For jeg kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet over Morgenthaler og Tüxens kringlede hjerner. Og tænker, at det er herligt, at den ene måske kunne gribe og forme idéerne, når den andens fantasi løb løbsk. At der var en til at få sproget til at blive appetitligt og blomstre, mens den anden holdt styr på hoved og hale i plottet. Eller omvendt. Jeg aner jo ret beset ikke noget om deres arbejdsgang, men jeg har mine anelser.
Syntes alt i alt, at det var sådan en morsom bog om ganske store, eksistentielle emner og den får to tommelfingre opad og mine varmeste anbefalinger som sommerferielæsning. Hvis I da ikke allerede har læst den.
Det håber jeg selvfølgelig I har og at I har lyst til at fortælle mig om jeres læseoplevelse.
Hvad kunne I allerbedst lide ved bogen?
Jeg elskede hvordan den fallerede Helle, blev noget så handlekraftig og tog affære, da hun pludselig fik muligheden for at være en anden. Selvfølgelig var det drønforkert, men for mig var det spændende at se, hvor meget hun egentlig kunne finde hoved og hale i tilværelsen, så snart der blev skruet en lille smule på knapperne. Fik lyst til at kunne tale med hende og sige “Se nu der Helle, du kan jo godt, nu skal du bare tage al den energi og hitte-på-somhed og føre den over på noget, der ikke er moralsk og etisk forkert. Eller helt og aldeles kriminelt.”
Og så kunne jeg godt lide hvordan Mikael Bo fik tørt på, mens Helle samtidig kunne være så omsorgsfuld overfor Gerda, Alfred og (til dels) Pavel.
Var der noget, der irriterede eller generede jer?
Helle, Helle, Helle. Man havde lidt lyst til at ruske hende, havde man ikke? Samme handlekraft som jeg holdt af, havde jo også en skyggeside og hun tog hele tiden overilede (og snotdumme), impulsive beslutninger.
Slutningen/epilogen blev dog liiiidt for meget af det gode for mig (jeg er ret rummelig, men alligevel). Altså der blev det næsten for godt til at være sandt. Helle nu som heltinden Clémentine i Afrika. Ej hva?
Følte I, at det var den vildeste røverhistorie nogensinde, eller ‘købte’ I plottet. Kunne I måske endda spejle jer lidt i Helles historie?
Jeg købte den. Både fordi det for mig lidt er præmissen for at læse med. Men syntes også det på utrolig vis holdt. Altså de var så menneskelige allesammen. Også selvom de fejlede. Eller måske netop derfor. Og så var det så forståeligt, samtidig med at det var forkert. Kan godt lide betragtningen fra bagsiden: “Hvad gør man, når man er faret vild i sit eget liv, og man pludselig får chancen for at blive en anden?”. Tænker at det også er så menneskeligt. Det med lejlighedsvis (lidt) at prøve at være en anden. Omend i noget mindre skala ;)
Og nu glæder jeg mig sådan til at høre, hvad I syntes om Helle Erobreren? Tag udgangspunkt i spørgsmålene ovenfor eller fortæl om noget helt andet eller tredje, der gjorde indtryk på dig.
Seems to be really an extraordinary book!
xx from Bavaria/Germany, Rena
http://www.dressedwithsoul.com
Jeg synes bogen er både ligegyldig og uinteressant. Det der skulle være sjovt er alt for konstrueret og fortænkt efter min mening. Bogen er så forudsigelig, plat og rent tidsspilde. Jeg er ellers kendt for at have den sygeste sorte humor, men jeg synes helt ærligt ikke bogen var sjov, og jeg grinede ikke en eneste gang. Så for en gangs skyld er jeg helt enig med Berlinskes boganmelder.
Ævs, det lyder til det var en kedelig oplevelse. Men interessant at den sådan deler vandene. Altså om man syntes den var morsom og om man købte plottet. Kan se at det ikke bare er anmelderne, der er uenige, men at I der kommenterer med her, heller ikke alle er af samme opfattelse. Sådan noget er egentlig ret spændende. Min mand (og mange andre mænd jeg kender) synes at ALLE film med Will Ferrell er noget af det skæggeste i verden. Jeg hader dem…
Klem E
Jeg hørte den som lydbog, hvilket sjældent gør ligeså stort indtryk på mig som en fysisk bog, og nu er det er stykke tid siden jeg hørte den og må erkende den ikke har gjort sådan et decideret vedvarende indtryk på mig af hverken begejstret eller misfornøjet slags, tænker dog at anbefale den til min mor, så på den måde var den god. Er dog splittet mellem at synes den var sådan lidt ligegyldig og tåbelig, men samtidig synes jeg også den var morsom og det var da medrivende i forhold til hvornår eller hvordan hun blev taget i hendes løgn, så jeg gav den også 3/5 stjerner. Jeg blev overrasket over hvor troværdig løgnen og udviklingen af den var, var aldrig i tvivl om det var fup og humbug, men blev grebet af følelsen af det måske godt ku ske, særligt fordi historien ikke strakte sig længere. Måden hvorpå sandheden kom ud synes jeg var fin, at det var hende selv der afslørede det pga. datterens ektopisk graviditet, og ikke andre der opdagede det eller administrativt, selvom det havde været ligeså plausibelt. Mikael Bo historien morede jeg mig over og hendes relation og interaktion med heste veninden, hendes kriminelle mand og kørestolsbundne datter var herlig, retssalsflugten var fabelagtigt og muligvis min favorit del. Jeg kunne godt lide hvordan der var et set-up og pay-off til flere begivenheder, det føltes planlagt og ikke bare belejligt, som i at hun med den kriminelle mand havde afpresset penge, som hun nu kunne få til at starte nyt liv på, eller da hun havde brug for en roommate, og hun heldigvis havde valgt en polak der nu kunne hjælpe hende i Polen. Det var lidt forudsigelige kædereaktioner, men det fik bogen til at føles gennemtænkt forud for skriveriet, hvilket er afgørende for min vurdering af bøger.
Kærlighedshistorien mellem hende og den anden læge irriterede mig, men det er mere generelt fordi jeg er træt af historier hvor ægte kærlighed og dyb forelskelse opstår så gnidningsfrit og enstemmigt på få dage eller at alle historier skal have en kærlighedshistorie, og ligeledes med epilogen, det var lidt for meget af det gode. For mig havde det været sådan en fin åben slutning med hende der bare kørte afsted fra færgen, hvor mit eget morale kompas kunne beslutte sig for hvad der skulle ske. Selvom jeg for det meste gerne ville hende det godt, nød at hun var en karakter man både havde medfølelse for og samtidig synes var komplet idiotisk, synes jeg måske ikke hun fortjente så lykkelig en slutning, i hvert fald ikke når det var uvist om hun havde snydt sig til den eller ej.
Glæder mig til næste bog,
Mathilde
Er helt enig mht at det er en meget forskellig ‘læseoplevelse’, man får med lydbog vs. rigtig bog. Men jeg er også selv storforbruger af lydbøger og synes det er en genial måde, at få ‘læst’ lidt mere på, end jeg ellers ville have gjort :)
Og kan sagtens forstå dig både mht at anbefale den til din mor og ikke mindst de 3/5 stjerner. Tror også det er der, jeg selv lander.
Åh ja, både Mikael Bo og hesteveninden knuselskede jeg også. De var så ‘rigtige’ som typer og bestemt nogen man selv er stødt på en i en eller anden grad.
Hvordan tænker du mht det gennemtænkte og din vurdering af bøger? Altså er det en god ting at det er gennemtænkt på forhånd? Eller det modsatte?
Er helt, helt enig ift. slutningen!
Knus
Emily
Det er absolut en god ting! Jeg synes det er herligt når noget introduceres i kapitel 4 for så at blive bragt op igen i kapitel 7, og ikke kommer ind som sådan en, nå ja forresten bemærkning når det er nødvendigt for historien. Når fortællingerne bliver for belejlige bliver jeg træt!
Knus
Jeg købte den fuldstændig! Den er overdrevet på en genial måde. Normalt ville det nok genere mig, at både Michael Bo og Michelle tilfældigvis blev hendes patienter og alt mulig andet gik op i en højere enhed, men det gav mening fordi historien alligvel var så tilpas overdrevet. Mit yndlings element var alle de små betragtninger, som for eksempel beskrivelsen af buffet, der ramte så rigtigt, på den sjoveste måde. Jeg grinede særligt meget med, over alt med Michael Bo. Virkelig velskrevet og underholdende karakter. Jeg er nyuddannet læge og det er da en lettelse at læse, hvor let er job det kan være! ? De faglige aspekter synes jeg var velbeskrevne og det er interessant, at hæfte sig ved hvordan Helles største styrke i lægerollen er hendes omsorg for patienterne, noget jeg bestemt også mener gør sig gældende i den virkelig verden. Det er desuden spændende og befriende med en utraditionel kvinderolle.
Jeg hørte den også på lydbog og nød oplæserens halvtøre oplæsning af de komplet absurde situationer. Det er mig en gåde hvordan anmelderne ikke har været mere begejstret?!
Jeg giver den topkarakter og er mere end klar til næste bog i bogklubben ☺️
Dejligt du havde sådan en god oplevelse Anne Sophie! :D Men ja, som du kan se også bare i det lille udpluk, der har givet deres besyv med her, så er det ikke en bog, der maner til enighed.
Havde helt glemt buffetbeskrivelsen, du har så ret, den var lige på kornet og sådan var der så mange, små, finurlige betragtninger overalt i bogen. Kunne egentlig også ret godt lide den generte, flove Pavel og alt hans polske pålæg. Stakkels fyr.
Hehe… håber du bliver en mindst lige så god læge som Helle, mon ikke? ;)
Knus Emily