Weekend-tid

hagesmæk med croissanter og babyhænder

Phew altså! Så mærkelige tider. For selvom årsagen om noget er alvorlig og trist, så er konsekvenserne så mange- og forskelligartede, at jeg både glædes og græmmes. Der er de brutale og dem med øjeblikkelig virkning. Folk der mister jobs, ensomme der bliver endnu mere udsatte, psykisk sårbare og voldsramte familier, der nu har mistet alle pusterum. Det er med et større formål, men jeg håber alligevel, vi husker dem, der er rigtigt trængte. Både at forsøge at gribe dem, men også når alle vi, der egentlig har det ok, småbrokker os over, at vi ikke kan have aftaler (her tæller aflyste bryllupper ikke, der er fuld brokkeret) eller komme af med vores pant.

Men der ér også positive sideeffekter. Omend de kan synes ubetydelige, i forhold til førnævnte. Men det er dem, jeg griber efter. Dem der giver mig tro og håb ♥

Roen, tempoet der sænkes (måske ikke lige for jer, der har institutionsbørn/små skolebørn hjemme), samværet og samfundssindet, kreativiteten, alternativerne, taknemmeligheden over det, der ligger lige for, men som vi måske overså i den sædvanlige, travle hverdag. Kærligheden og hjælpsomheden. Taknemmeligheden over hvad man rent faktisk har. Sit helbred, arbejde, sin lille have eller familie, gær på køl eller hvad det nu måtte være.

Herhjemme er vi taknemmelige over tiden sammen, over at vi begge (stadig) har vores jobs, over altan og plads og et godt lokalmiljø. Og FaceTime og vin. Men den sætter også alting på prøve, den udvidede tid sammen og nye rutiner formes for at alle (to) voksne i husstanden også kan få lov at trække vejret. Alene. Meget er givet i en helt almindelig hverdag: Tid sammen og hver for sig, oplevelser, motion, socialt samvær, afslapning, rytmer osv. osv. Det skal man lige genopfinde.

Og så skal vi nok også alle lige lande i denne komplet anderledes ‘hverdag’. Som jeg skrev tidligere på ugen, så er det ikke fordi, der som sådan er noget, der er ændret for mig. Altså jeg er på barsel med en baby og jeg arbejder hjemmefra, så det er jo ikke fordi jeg savner hverken institution eller arbejdsplads. Og alligevel føler jeg min hverdag er vendt totalt på hovedet. Fordi jeg ikke ser min familie (altså resten af den) og mine venner, fordi jeg ikke tager til træning/arrangementer/på venindevisitter. Småting! Så jeg tør slet ikke tænke på hvor voldsomt, det har været for de af jer, der for alvor har fået vendt alting op og ned.

Og derfor er det altså også ok, lige at skulle lande på benene efter at have fået revet tæppet væk under sig. Ligesom det er ok, at folk reagerer forskelligt på både forskrækkelsen og påbud. Det er også ok, at befinde sig i et mærkværdigt følelsesmæssigt limbo af taknemmelighed og tristesse. Sådan har jeg det, det meste af tiden. Eller slet ikke vide hvad man skal føle eller tænke for den sags skyld ♥

Hvordan går det hos jer? Er I ved at få burkuller? Er der overvejelser om at snigmyrde manden? Er det lækkert med ekstra mulighed for at være sammen/bage/gøre rent? Formår I at holde hverdag og weekend adskilt?

Her er om ikke andet lidt herligheder, mærkværdigheder og finurligheder at slappe af med denne søndag:

Flere har skrevet, at det er en stor fejl at denne banankage med blå birkes og hvid chokolade ikke var med på den liste over 15 bageopskrifter til indehyggen, som jeg udgav tidligere på ugen. Det beklager jeg selvfølgelig.

The Calm Place. Elsker! Genialt lille, digitalt kram og meditationsøvelse også for dem helt uden meditationserfaring.

Vil vi allesammen bare ligne en sexet Disney-pige-ræv?

Er du Gravid i Covid-19 tid?

Når jeg er trist eller overvældet, så er denne IG-profil altid min redning.

Vil du være med til at redde vores restauranter (og få noget lækkert at spise), så tjek Spis ude, hjemme.

Derfor skal du kun arbejde 15 timer om ugen.

Historien bag 90’ernes mest ikoniske kjole. Og de hyggeligste gensyn.

Institutionsbørn eller skolebørn hjemme? Karantæneperioden kan blive en gave til vores børn.

Var det noget med en kombineret læse- og læbestiftklub (genialt koncept imo, hvis nogen vil hapse idéen)?

What a fucking time to be alive. Leandra Medines (Man Repeller) karantænedagbog er ærlig og skæg.

Vi så denne film i weekenden og den var mere end herlig. Sådan en godbid for øjet og et fint og humoristisk take på Jane Austen klassikeren. Kan især anbefales, hvis man var glad for Sofia Coppolas Maria Antoinette. Flere biograffilm ligger nu på bl.a. Blockbuster, nu hvor biograferne har lukket.

Der er pludselig delfiner Venedigs kanaler og luften over Kina er renere end i mange år. Hvad mon Corona-epidemien vil betyde for klimaet?

 

Prøv Zetland i to måneder for en halvtredser

Følgende er reklame. Og et godt tilbud til både dig og mig :)

Måske I har lagt mærke til, at jeg ofte linker til forskellige artikler hos Zetland her i Weekend-tid? Det har de i alle tilfælde hos Zetland, da de kunne mærke trafikken herfra, så I må have været en del, der har haft lyst til at kigge nærmere på de artikler, jeg linker til. Så herligt. Og jeg forstår det godt. Jeg er selv en mere end begejstret (og betalende) bruger gennem de sidste to år og holder især af deres artikler om forældreskab, klima og kultur. Og hapser også gerne lidt politik nu og da. Ovenfor er det artiklen om Disney-pige-ræven, den om en 15-timers arbejdsuge og den om Coronas konsekvenser for klimaet, der er fra Zetland.

Jeg er vild med, hvordan jeg nemt og mundret får serveret et par (ofte anderledes) ‘tophistorier’ i min indbakke hver dag. Endnu mere i disse dage. Hvordan jeg kan lytte til artiklerne, når jeg ikke har øjne eller arme fri til at læse. Og hvordan jeg får en ugentlig opsamling og således føler mig opdateret.

Hvis I har lyst til at prøve Zetland i 2 måneder, så kan I som læsere af bloggen oprette et prøveabonnement her for 50 kr. Det er 1/3-del af normalprisen og vores aftale fungerer sådan, at hver gang en af jer signer up, så donerer Zetland 200kr. til bloggen, for nu at være helt transparent. Så på den måde kan du altså lave en éngangsdonation til mig på 200kr. for 50kr. og samtidig prøve et nyt medie. Alle vinder ♥

Hvis ikke du er interesseret og bare gerne vil læse de artikler jeg linker til (det kan man nemlig som Zetland-bruger, dele med andre kvit og frit), så er det også bare helt i orden.

 

(Visited 3.293 times, 5 visits today)

Skriv en kommentar

13 Kommentarer

  1. Hej Emily! Jeg kan ikke lige gætte mig til, hvilken film du anbefaler, og siden den lyder spændende, så tænker jeg at du måske mangler et link, så jeg kan tvangsindlægge min kæreste til at se den med mig. Jeg mener bare, at hvis han kan spille playstation i en hel karantæne-weekend, så må jeg vel gerne ‘låne’ tv’et til en hyggelig aftenstund; det virker kun rimeligt :) i øvrigt, så tænker jeg at @paulthecorgi måske er noget for dig på instagram? Nu bliver jeg helt i tvivl om det rent faktisk er dig, der har introduceret mig til profilen – men none the less, så er den så sjov og hyggelig, og giver mig altid et smil på læben. Bare et tip, og en masse sludder og pladder. Jeg håber at I må nyde den sidste rest af søndagen, weekenden, og at I kan se frem til en rar og hyggelig uge.

    1. Så er der linket :) Tak for hjælpen til Nikolaj. Så rimeligt og synes bestemt I skal se den sammen ;)
      Taaaak for hundeprofiltip <3 Kram E

  2. Jeg tror måske, at “rigtigt trængte” kan betyde mange ting i denne tid. Jeg kan varmt anbefale et af Blogsbjergs seneste indlæg “Der er en der følger dig”, som handler om, hvad trængt også kan være. Herhjemme har vi to fuldstidsjob, som vi er nødt til at passe – ja, fuldtid – for at prøve at sikre at der er et job til os selv og de respektive teams, vi er ansvarlige for, når vi kommer ud på den anden side. Oven i det har vi hjemmeskole 3-4 timer dagligt (og det kunne vi godt se stort på og tænke, at de når nok at indhente det tabte i de små klasser – men vi kan jo alligevel ikke lade dem sidde i en hel dag, hver dag, i jeg ved ikke hvor mange uger, uden anden voksenkontakt end et sporadisk “ja – hmmmm”, når man lige kigger op fra sin skærm). Og oveni det er fraværet af venner og veninder ikke en lille ting, når man har skolealderen. Meget kan klares via facetime og skype, men jeg tror ikke vi skal undervurdere, hvad denne tid gør ved vores børn. Vi har jo ikke noget valg, men jeg tror ikke, at udfordringerne i denne tid for mange af os, der egentligt har det OK, handler om, at man ikke nyder at være sammen med sin familie (for det gør jeg, og synes det er skønt, at vi alle er samlet under samme tag), men at udfordringerne kommer mange andre steder fra. For os handler det om, at døgnet ikke har nok timer i denne tid, og at vi simpelthen ikke kan se os ud af det på anden vis end næsen i sporet og afsted (og håbe på, at vi ikke vælter undervejs).

    1. Er så enig med dig B og ‘the struggle IS real’ (i mangel af bedre begreb på dansk). Har også sendt jer med ‘store, små børn’ mange tanker både i dette indlæg (3. afsnit herover) og i de forgående jeg har skrevet. Os med helt små børn der sover lur (og heldigvis er for små til helt at forstå hvad der sker) og dem med større skolebørn klarer den nok lidt nemmere, men for jer med ‘små skolebørn’ så er det benhårdt. At skulle jonglere job, skole, pasning osv. er ikke nogen juleleg. Mange kram og tanker herfra <3

      1. Genlæste lige indlægget + din kommentar og kan godt se, hvad du mener. Så mange variationer af at være ‘trængte’ lige nu, at det ikke giver mening at gradbøje eller rangere, næsten alle er påvirkede (negativt) i en eller anden grad. Igen, stort kram og ‘May the force be with you’ <3

  3. Jeg bor alene, og var syg (ikke corona!) ugen op til nedlukningen den 12.3. Dvs. jeg kører nu på 3. uge uden at have været tæt på et andet menneske eller fået et kram. Det er hårdt!! Så selvom jeg på den ene side føler mig heldig over, at jeg kun har mig selv at tage hensyn til, at jeg har et sikkert job jeg kan løse hjemmefra og at vi stadig kan få lov at være ude i naturen – Så føler jeg mig også indimellem utroligt ensom og angst ved tanken om, hvor længe det står på. Jeg ved helt ærlig ikke hvor længe jeg ‘holder’ før jeg får det rigtig dårligt, men omvendt er det måske i situationer som disse, at vi overrasker os selv positivt. Det får jeg rigelig mulighed for at teste, nu hvor myndighederne lige har forlænget nedlukningen til den 13. april. Puha!

    1. Åh det kan jeg så godt forstå Christina! Vi har talt om det flere gange herhjemme, at det virkelig er et kæmpe privilegium at bo sammen med nogen i disse tider. Min bedste veninde er single og selv om vi taler sammen dagligt og har gået et par ture med afstand, så er hun også hårdt ramt og siger præcis som du, at det er så mærkeligt ikke at være blevet rørt af et andet menneske i snart to uger. Ikke så meget som et håndtryk eller et kram. Det er så mega hårdt.
      Man må sige, at man bliver meget bekendt med sine basale behov. Kæmpe kram og mange tanker til dig

  4. Hej Emily. Hvordan bruger du the Calm Place. Er det ikke rigtig forstået at det er en blog nærmest under ny times og så er det små meditationer man kan vælge ? Det er jo ikke en app eller en selvstændig blog vel? Håber du forstår og hvordan bruger du den og har du en bestemt anbefaling derfra ? Kh. Tanja ☀️🌸🌼

    1. Hej søde Tanja, jo det er rigtigt forstået. Klikker ind på den, når jeg har brug for en lille pause eller et pusterum i løbet af dagen og så scroller jeg bare ned og gør det, der står <3 Klem E

  5. Så gennemført, fin og øjenåbnende artikel fra Zetland! Er evigt vild med disse indlæg fra din side.