- 9 måneder?!? Altså (næsten) lige så lang tid ude i verden, som inde i min mave. Forstår. Ingenting. #stopsådentid
- Når ens barn via spark fra puslebordet, giver en så voldsom mavepuster, at man vitterligt er lige ved at gå i gulvet. #karatekurt
- Han vokser for øjnene af mig. Jeg kigger væk et splitsekund og når jeg ser op igen, er endnu et træk lidt mere ‘lille dreng’ og lidt mindre ‘baby’. Eller også kan han pludselig noget nyt. Vinke, sige ‘dadada’ eller selv sætte sig op. #mageløstogforfærdeligt
- Når man er hundesulten kl. 21, fordi man nu spiser aftensmad kl. 17.30. Har altid tænkt, det var skørt at spise så tidligt. Det var lige indtil, jeg selv havde et barn, der skulle bespises, bades og puttes. Og gider ikke rigtigt køre to serveringer, så kl. 17.30 it is. #børnefamilieliv
- Dog kommer han ikke i bad, hver eneste aften. Men måske vi burde. Finder af og til udefinerbare sager under hagerne. Og til tider dufter han lidt… krydret. #fermenteretbaby
- Kurt er over alt. Over. Alt. Først pølsede han sig frem og man kunne nogenlunde følge med. Nu kravler han rigtigt og rejser sig op ad alt. Og kommer snigende som en glubsk hundehvalp under sofabordet og hapser ens sutsko. Ved ikke, hvad der er med de sutsko, men de er på hans top 5 over yndlingsting. #hvalpenkurt
- Pusling på puslebord er på stand by pt. Pølsen triller og med en kraft og hurtighed, der gør det både farligt og udfordrende. Og så forstår jeg pludselig også, hvad buksebleer skal gøre godt for. #ninjaskifter
- Han har hele tiden (minus hans tid som mavebaby) været til den glade side, men nu er han nærmest altid ét stort smil. OG til den meget lattermilde side. For tiden er det især abelyde, der udløser babygrin og så kan I selv regne ud, hvordan jeg lyder det meste af tiden… #kurtgriner
- Det har muligvis også noget med morens entusiasme at gøre – eller måske det også bare ER fordi han er mit barn – men Kurt er meget, meget begejstret for at se på især hunde og heste, men også andre dyr, når vi er ude at trille. Forleden passerede vi en gigantisk, måske liiiidt skummelt udseende (hvis man nu partout skulle være helt objektiv) hund og jeg udbrød hjerteligt “Ej SEEEEE en fin hund Kurt” hvortil barnet kvitterede med at hoppe ellevild op og ned i klapvognen og grine lykkeligt. Hundens ejer, der vist aldrig var stødt på den reaktion før, og som vist heller ikke havde valgt sin hund for at være nuttet, så først foruroliget ud (var mor OG barn på stoffer?) og gav os derefter verdens største smil. Mine venner driller mig ofte med, at jeg synes alle hunde (selv de allerklammeste gadehunde, jeg møder på rejser) er søde og tror Pølsen ender lige sådan. #kurtsompoulthomsen
- Det er egentlig godt, at man vokser med opgaven. At den bliver gradvist mere udfordrende. Og at baby er som baby er, når de kommer til verden. For INGEN (ingen! lad være med at gøre det, det er bare tarveligt) skal komme til en nybagt mor og sige “Bare vent, det bliver meget hårdere”, men altså, det gør det jo. Eller det bliver anderledes i alle tilfælde. For jeeeez hvor er der fart over feltet. I kombination med kortere og færre lure og en baby der kan bevæge sig rundt (og lave ulykker), så føles ansvaret for at de klarer den gennem dagen velstimulerede og med livet i behold noget større. Føler, jeg har et øje på hver finger. Og at jeg fortjener en præmie, hver aften når han er puttet og ovenstående er lykkedes nogenlunde. #hvorerminmedalje
- Indtil nu, har vi haft et ret hyggeligt putteritual. Men så begyndte nogen at trille om på maven og kravle rundt i sengen. Og senest stille sig op i sengen. Så nu holder jeg nogen fast i brydergreb/aflåst sideleje, mens jeg læser Lille Pinds Puttetid. Knapt så hyggeligt måske, men virker stadig. Er til gengæld på skideren, når han lige om lidt bliver stærkere end mig. Eller bliver hidsig over mine wrestling-tendenser (som han underligt nok finder sig overraskende pænt i, eller også er han bare virkelig træt). #duskalsovenutrillepølse
- Første gang ens barn slår sig. Sådan rigtigt. AV mit hjerte. Det skal jo ske på et tidspunkt. Specielt når barnet er en frygtløs tonser – der i øvrigt græd i lige akkurat 1 minut og så havde glemt alt om styrtet. Jeg havde ondt i maven af ked-af-det-hed resten af dagen… Og blev enig med mig selv om, at han aldrig skal lave noget, der er mere farligt end at spille ludo. #ingenskitilkurt
- Man ender på en eller anden måde med åndssvagt meget legetøj til sådan et barn. Også selv om det ikke var intentionen. Han er ret ligeglad med 90% af det. 95% måske endda. Især det jeg synes er pænt og ‘godt’. Til gengæld har han nu favoriseret og leget med disse plasticbægre til 15 kr. fra IKEA i en måned i streg. Han elsker dem og vælger dem 9 ud af 10 gange over alt andet legetøj. #detvarsålidt
- Han sover igennem. Altså ikke altid, men oftere og oftere. Fra den ene dag til den anden. Af og til med en tidlig morgenammer kl 5-ish, og af og til helt fra 19-7. I sidstnævnte tilfælde vågner jeg underligt nok ultra-groggy. Tænker min krop er så uvant med sammenhængende søvn, at den slet ikke forstår, hvad der foregår. #mymindisblown #ognuharjegheltsikkertjinxet
Ps. Flere X måneder som mor.
(Visited 4.270 times, 9 visits today)